Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Om magt på høje hæle og ligestilling med måde

20. januar får USA deres første kvindelige vicepræsident. Det betyder også, at vi får USA’s første andenmand. Lektor Inger Hunnerup Dalsgaard tager temperaturen på ligestillingen i Det Hvide Hus og på førstedamernes forskellige favntag med rollen som præsidentens frue.

18.01.2021 | Marianne Ester Back

Michelle Obama har i sin tid som førstedame været højt profileret og på forsiden af Vogue ad flere omgange. Kamala Harris er netop nu på forsiden af Vogue som kommende vicepræsident, mens Melania Trump aldrig har fået tilbudt en forside i bladet. Foto:Unsplash

Jill Biden er nu officielt USA's nye førstedame. En rolle som måske ikke er helt fremmed for hende, da hun allerede har udfyldt rollen som andendame under Barack Obama. Dengang meldte hun ud, at hun ved siden af sin rolle som andendame ville fortsætte sin karriere som professor og underviser i engelsk ved Northern Virginia Community College. Nu bliver hun førstedame, men hun har ved flere lejligheder tilkendegivet, at hun agter at fortsætte sin karriere. Samtidig har vi også fået USA’s første kvindelige vicepræsident og dermed også amerikanernes første andenmand, Douglas Emmet. Han er advokat, men har valgt at sige sit job op for at støtte sin kone 100 procent i hendes krævende stilling.  

Måske et signal om at ligestillingen er godt på vej i Det Hvide Hus, eller som minimum at friheden til selv at vælge er til stede.

Rollen som demokratisk og republikansk førstedame

Rollen som førstedame har, ifølge lektor i engelsk Inger Hunnerup, udviklet sig fra at være en primært ceremoniel rolle, hvor førstedamen eventuelt agerede protektor for pigespejderne, men ellers havde en mere tilbagetrukken rolle som den understøttende hustru, til i dag at være en langt mere udfoldet platform.

”I dag får førstedamen sin egen stab og kan – hvis hun vil – få en reel indflydelse. Der har været en tendens til, at det ofte har været de demokratiske førstedamer, der har påtaget sig en mere aktiv rolle, hvor de tydeligt har fungeret som politisk partner for deres mand, mens de republikanske førstedamer har været mere tilbagetrukne og, naturligt nok, mere konservative i deres rolle som hustru”, forklarer Inger Hunnerup.

Ligestilling med måde

Rollen som førstedame er ikke en rolle uden magt. Men selv om de demokratiske førstedamer ofte har haft en rolle som præsidentens politiske partner, så kan de ikke nærme sig magten på en hvilken som helst måde.

Førstedamerne har fået en platform og en megafon; de må ikke skråle i den, men bruger de den ikke, så har de også forspildt chancen  

”Det er en akavet position, hvor de er blevet kastet ind i magtens centrum, men de er ikke blevet valgt i modsætning til deres mænd. Derfor er det også en magt, der skal forvaltes med måde, og som måske mere kalder på en stilfærdig indflydelse. Førstedamerne har fået en platform og en megafon; de må ikke skråle i den, men bruger de den ikke, så har de også forspildt chancen,” forklarer Inger Hunnerup Dalsgaard.  

Den balancegang kræver sin kvinde. Inger Hunnerup fremhæver Hillary Clinton som et godt eksempel på, at førstedamens enegang blev for meget og for direkte for den amerikanske befolkning.

”Under Bill Clintons kampagne meldte Hillary Clinton lidt for bombastisk ud, at hun ikke havde tænkt sig bare at skulle gå hjemme og bage småkager og opgive sine karriere. Samtidig insisterede hun også på at beholde sit pigenavn. Det blev alligevel lidt for meget ligestilling til amerikanerne.”

Det var ikke noget, der gik godt i meningsmålingerne, og Hillary måtte både skifte sit navn, og hun fik en makeover i form af en mere feminin stil. Og så slap hun ikke uden om småkagerne.

”Helt reelt så blev der lavet en småkagekonkurrence i et dameblad, hvor Hillary Clinton som førstedame skulle bage småkager. Det blev startskuddet til en småkagedyst, som kørte mange år efter, hvor alle potentielle førstedamer deltog i en småkagedyst inden i præsidentvalget,” forklarer Inger Hunnerup, der også selv kan afsløre, at hun har bagt førstedamernes småkager med sine studerende, for det forlød, at den førstedame, der havde de bedste småkager, var også den, hvis mand blev præsident.

Nu ser vi så Jill Biden gøre det, som Hillary Clinton ikke formåede – at beholde karrieren samtidig med titlen som førstedame.  

”Hun er i virkeligheden det, som jeg tror, Hillary Clinton gerne ville have været, og som jeg troede Michelle Obama skulle være. En kvinde som trods mandens krævende job fortsætter sin egen karriere.”

Forskellige typer feminister

Hvad enten der er tale om demokratiske eller republikanske førstedamer, så ser Inger Hunnerup, at der er blevet mere ligestilling i Det Hvide Hus, hvis man betragter ligestilling som det frie valg. Melania Trump har som republikansk førstedame haft en ekstrem tilbagetrukken rolle, hvor hun end ikke har ønsket at bosætte sig i Det Hvide Hus, men foretrak at være i New York med parrets søn, hvor han gik i skole.

”Med Melania Trump var jeg overbevist om, at vi ville se sådan en trofæhustru, som ikke gør noget godt for ligestillingen. Det interessante med Melania er alligevel, at hun også ofte har valgt den ceremonielle del fra. Hun er på sin egen måde feminist, fordi hun tog sine egne valg og ikke gjorde hvad, der blev forventet af en førstedame, men mere havde fokus på at realisere sig selv.”

Med Michelle Obama troede Inger Hunnerup, at vi for alvor skulle se et ryk i ligestillingen med en højtuddannet karrierekvinde, men hun sagde jobbet op og indtog førstedame-rollen primært i rollen som mor og hustru. Alligevel blev Michelle Obama så højt profileret, at hun har været en vigtig politisk partner for sin mand. 

Magt på høje hæle eller sneakers?

Hvordan Kamala Harris formår at balancere magten som kvinde er allerede nu til diskussion. Hun har netop været på forsiden af Vogue, hvor de har valgt at portrættere hende ret uformelt i sneakers.

”Når vi pludselig får kvindelighed ind i sådanne stillinger, så har det været sådan i mange år, at hvis du var en kvinde i en mandsverden, så skulle du være en mand bare med perlekæde og høje hæle. Så jeg tror, der var nogen, der opfattede det med at vise hende på en mere afslappet måde som et tab af respekt.”

Samtidig med den blødere portrættering af den nye vicepræsident, så har vi under Donald Trumps høringer i Senatet imidlertid også set Kamala Harris som den hårdtslående senator, der kan skrue bissen på og på mange måder performe en meget mandlig rolle. Men den kvindelige portrættering følger lige i hælene.

”Samtidig så viser de hende også på de sociale medier, hvor hun står fra sit hjem og laver mad og taler om sine papbørn. Så hun performer både som kvinde og mand og appellerer dermed til begge målgrupper,” forklarer Inger Hunnerup, og tilføjer at Vogues forsidecover heller ikke er uden politisk betydning. Michelle Obama har haft adskillige forsider på Vogue, mens Melania Trump aldrig har fået tilbudt en forside.


Kontakt:

Lektor i engelsk  Inger Hunnerup Dalsgaard
Mail: engihd@cc.au.dk

Samfund og politik, Arts