Hvordan skaber samtidskunstens praksisser betydning i forhold til den samfundsmæssige virkelighed, de fungerer i?

Det er omdrejningspunktet for et aktuelt forskningsprojekt, som lektor Jacob Lund fra Æstetik og Kultur på Arts står i spidsen for – og som netop har modtaget en bevilling på knap fire millioner kroner af Novo Nordisk Fonden til den videre forskning.

Med afsæt i titlen 'Kunstnerisk praksis på samtidige vilkår' vil projektet blandt andet forsøge at 'undersøge og beskrive, hvordan de ellers meget forskelligartede praksisser og værker, vi betegner som samtidskunst, fungerer som kunst, og belyse, hvori deres kunstmæssighed består.'

"Projektets titel henviser til en antagelse om, at globalitet er en historisk tilstand og et vilkår, vi nu, efter en mangeårig globaliseringsproces, og især på grund af udviklingen i kommunikationsteknologien, befinder os i og lever under," siger Jacob Lund og uddyber:

"Samtidskunstens værker deltager ikke længere i én forenet, fremadskridende historie, hvor hver kunsthistoriske periode erstatter, bygger videre på eller gør op med den forrige. Samtidskunsten har forladt, eller forsøger i det mindste at gøre op med, den euro-amerikanske orientering, som prægede den moderne kunst, og er i langt højere grad internationalt, globalt og kosmopolitisk orienteret, ligesom den i vid udstrækning forsøger at gå hinsides mennesket som verdens centrum og privilegerede uafhængige aktør," forklarer han.

Kunst om modernitetens konsekvenser

Den kunstneriske praksis har ifølge Jacob Lund i stedet rettet blikket mod kritiske samfundsspørgsmål i de seneste år, som især har at gøre med dele af modernitetens konsekvenser – fra menneskerettigheder og klimaforandringer til racisme ('Black Lives Matter') og sexisme ('MeToo').

"Samtidskunsten kan derfor synes mere inklusiv, aktivistisk og politisk engageret end tidligere kunst, men hvad er det, der gør, at vi stadig kan tale om den som kunst?" spørger Jacob Lund med forskningsprojektet.

"Modsat en klassisk avantgardeforståelse er det projektets antagelse, at det æstetiske ikke er politisk ved, at kunsten lader sig ophæve i livet. Det æstetiske er politisk i kraft af dets evne til at gøre sig forskelligt fra livsverdenens normalt upåfaldende organisering og herigennem at fremkalde en kritisk refleksion over denne organisering," påpeger han.

Forståelse af kunstens virkemåder

Med studiet håber forskeren blandt andet at kunne bidrage til en bedre forståelse af kunstens virkemåder i det samtidige samfund, herunder til en afklaring af ’disse virkemåders epistemiske og mediale aspekter’.

"Ambitionen er at bidrage til kunstteorien og kunsthistoriefagets teoretiske og analytiske tilgang til samtidskunsten – der ofte ikke blot unddrager sig sammenligning med tidligere kunst, men også synes uafgrænset i forhold til dens ikke-kunstneriske omgivelser – gennem en revision af eksisterende begreber om blandt andet kunstens historicitet, værk og autonomi samt gennem introduktion af nye," forklarer Jacob Lund.

'Kunstnerisk praksis på samtidige vilkår' strækker sig over en fireårig periode fra 2022 til 2026 og inkluderer foruden ham også ansættelse af to postdocs, som skal undersøge henholdsvis 'vidensbegrebet i relation til kunstnerisk praksis' og 'kunstnerisk praksis i en digitaliseret livsverden'.

Yderligere information:

Jacob Lund, lektor
Æstetik og Kultur
Mail: jacoblund@cc.au.dk 
Telefon: 27209752