Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Massiv støtte til forskningsprojekter på Institut for Kommunikation og Kultur

Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt sin støtte for 2020. Næsten halvdelen af årets bevillinger inden for Kultur og Kommunikation er blevet givet til forskere ved Arts.

20.05.2020 | Marianne Ester Back

De nye bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond er netop blevet offentliggjort. Forskningsfonden uddeler de største bevillinger til fri forskning i Danmark, og ud af de i alt 86,2 mio., som er uddelt af FKK, er de 41,5 mio. blevet givet til nye forskningsprojekter ved Arts, det er den højeste andel til fakultetets forskere nogensinde. Ud af de 41,5 millioner går 24 millioner kr. til forskningsprojekter ved Institut for Kommunikation og Kultur.

Årets projekter

Mathias Clasen, Institut for Kultur og Kommunikation

Projekttitel:  When Fear is Fun: An Empirical Investigation of Recreational Fear

Frygt er en forsvarsmekanisme, der er udviklet for at beskytte organismer mod fare, men nogle arter, inklusive mennesker, opsøger frivilligt situationer, der tillader dem at lege med frygt. Eksempelvis elsker børn at blive jagtet for sjov af forældre, der lader som om de er monstre, og rigtig mange mennesker opsøger frivilligt gyserunderholdning. Dette besynderlige fænomen, som vi kalder ”rekreativ frygt”, er dårligt beskrevet i forskningen.

Dette forskningsprojekt sætter sig for at kortlægge rekreativ frygt. Dels undersøges det, hvordan mennesker bruger rekreativ frygt i løbet af deres liv, dels foretages eksperimentelle studier, hvor forsøgspersoner udsættes for forskellige frygt-stimuli (i form af gysercomputerspil og andet), og dels foretages et studie i et kommercielt spøgelseshus.

Disse undersøgelser vil afdække hvornår, hvordan og hvorfor folk opsøger rekreativ frygt, samt hvad der karakteriserer rekreativ frygt på et psykologisk, adfærdsmæssigt og fænomenologisk plan. Desuden vil forskningsprojektet give viden om, hvad der sker, når rekreativ frygt går galt. Eksempelvis når en gyserfilm bliver for uhyggelig, og man må forlade biografen eller slukke fjernsynet. Projektet giver dermed værdifuld viden om et uhyre udbredt men empirisk underbelyst fænomen.

Beløbsstørrelse:

2.852.030

Peter Dalsgaard Grove, Institut for Kultur og Kommunikation

Projekttitel: Managing Ideas in Creative Work

Projektets mål er at bygge bro mellem forskning i IT, kreativitet og design for at undersøge og forklare, hvordan analoge og digitale værktøjer indgår i og påvirker, hvordan man arbejder med ideer i kreative arbejdsprocesser. Ideer er en helt central drivkraft i kreative processer. I de kreative erhverv bruger mange derfor en række analoge og digitale værktøjer til at eksternalisere, holde styr på, udvikle og samarbejde omkring ideer. Til trods for det ved vi forbavsende lidt om, hvordan disse værktøjer indgår i og påvirker den kreative proces.

Vores indledende studier har vist, at de nuværende værktøjer ofte kommer til kort, når det handler om at understøtte denne type arbejde. Nutidens digitale værktøjer er bygget på funktionelle principper som præcision, effektivitet og minimering af fejl. Det har været meget succesfuldt ift. at understøtte rutinepræget arbejde, men i dag anvendes IT i en lang række kreative processer, hvor disse grundprincipper kommer til kort. Der er brug for en ny forståelsesramme. I modsætning til størsteparten af IT-forskning tager projektet derfor udgangspunkt i et humanistisk perspektiv, fordi vi ønsker at belyse, hvordan IT indgår i, påvirker, og transformerer kreative processer i praksis.

I projektet vil førende, internationale forskere således bidrage til at studere og analysere, hvordan arbejdet med ideer udspiller sig i tre anerkendte, kreative organisationer: Studio Olafur Eliasson, Dokk1 og Designit.

Beløbsstørrelse:

6.137.021

Mikkel Wallentin, Institut for Kultur og Kommunikation

Projekttitel: Tonotopic and phonotopic brain function in the light of reading experience

Læsning påvirker vores måde at tænke på. Både fordi læsning er et redskab til at lære om verden, men også fordi selve det at læse bliver til en vane, som ændrer vores hjerne. Når vi først har lært at læse, kan vi f.eks. ikke lade være med at læse et ord, og vi opbygger en forventning om at handlinger går fra venstre mod højre. Vi læser med øjnene og forskning har vist at læsning ændrer hjernens bearbejdning af synsindtryk. Men læsning bygger også på vores hørelse, når vi skal koble skrifttegn med sproglyde. Selv drevne læsere omdanner skrift til lyd inde i hovedet. Jo bedre læsere vi er, des mere har vi øvet os på at putte forskellige sproglyde i kasser, der passer med bestemte bogstaver og ord.

I dette projekt undersøger vi, hvilke ændringer læseerfaringer skaber i de områder af hjernen, der bearbejder lydindtryk. Projektet undersøger om der er forskelle i den måde hjernen organiserer bearbejdningen af toner alt efter, hvor meget man har læst. Vi undersøger også, om der er forskel i organiseringen af sproglyde i hjernen alt efter hvor meget man har læst. Spørgsmålet er, om alfabetets kasser med bogstaver har sat aftryk i hjernens lydbearbejdning. Til at understøtte dette udvikler vi et testbatteri, som bruges til at måle hvor dygtig og erfaren en læser forsøgspersonen er.

Beløbsstørrelse:

2.873.392

Mads Anders Baggesgaard, Institut for Kultur og Kommunikation

Projekttitel: Authoring slavery: Authorship and agency in narratives of slavery in Ghana

Projektet studerer fortællinger om slaveri i Ghana med særligt fokus på den måde, hvorpå forfatter-figurer og -strukturer bliver brugt til at skabe politisk handling. I Ghana tilhører slaveri desværre ikke fortiden, men er den dag i dag med til at forme det politiske liv. Dels fordi erindringen om slaveri ses som skamfuld, dels fordi slaveri i et vist opfang stadig eksisterer. Når slaveri omtales i litterære og andre tekster, er det derfor ofte i omskrivninger eller former, hvor forfatteren skjuler eller ændrer sin identitet.

Vi undersøger forskellige typer af forfatterstemmer og autoritet inden for tre områder: 1) I overgangen mellem mundtlige og skriftlige former; 2) I tekster der skaber eller forhandler politiske positioner og identiteter; og 3) I ghanesiske svar på kosmopolitiske diskurser, herunder f.eks. globale menneskerettigheds- og nødhjælpsorganisationers beskrivelser af slaveri i landet. Den bærende tese er, at en bedre forståelse af former og strategisk brug af forfatterpositioner i forskellige teksttyper, film mv. er en forudsætning for en mere nuanceret beskrivelse af slaveriets komplicerede historie i Ghana.

Beløbsstørrelse:

6.001.593

Claus Bossen, Institut for Kultur og Kommunikation

Projekttitel: Making data work visible: Knowledge, Skills and Changing Professions in Healthcare

Projektet undersøger det nye data-arbejde, der i stigende grad udøves i det danske sundhedsvæsen som resultat af digitalisering, og som er en forudsætning for at kunne nå ambitionerne om et data-drevet sundhedsvæsen, der leverer øget kvalitet og effektivitet. Dette data-arbejde er fortløbende i udvikling, men er stort set ubemærket og ubeskrevet. Endvidere er fordelingen af dette nye data-arbejde mellem professioner fortsat uafklaret og dynamisk. Projektets mål er derfor dels at synliggøre data-arbejde og den viden og de kompetencer, dette kræver, dels at beskrive betydningen af det nye data arbejde for eksisterende og nye professioners udvikling.

Projektet bygger på en eksplorativ, empirisk tilgang baseret på kvalitative og etnografiske metoder og består af tre komplementære delprojekter: 1) undersøgelse af data-arbejde i en eksisterende data-arbejds profession – lægesekretærer, 2) undersøgelse af et centralt data arbejde sted – en sundhedsdata Business Intelligens enhed, og 3) Udarbejdning af et nationalt overblik over data-arbejde i det danske sundhedsvæsen.

Beløbsstørrelse:

 6.185.302

 

Bevillinger