Aarhus Universitets segl

Man skal også lære at læse med ørerne

Elever med skriftsprogsvanskeligheder bliver ofte udstyret med en IT-rygsæk, hvor de bl.a. kan lytte til teksterne. Men at lytte kræver træning for alle børn. Især i en skolekontekst med 25 andre elever. I et netop afsluttet projekt giver forskere et bud på, hvad de digitale medier betyder for børns læsning, og hvordan man læser med flere sanser.

Hvor har du sidst oplevet en god fortælling henne? Det er et af en række spørgsmål som en gruppe forskere fra Aarhus Universitet, VIA og Malmø Universitet har stillet 6. og 8. klassetrin i Silkeborg kommune. Projektet er finansieret af Novo Nordisk. De er nu klar med en ny rapport om børns læsevaner og mediebrug, der viser på, at læsning finder sted i mange andre medier end bogen.

”Verden tænker indhold bredere end tekster i dag. Vi læser i stigende grad tekster via digitale medier, og det ændrer måden, vi læser på. Vi læser på telefonen, på en tablet og på computere. De forskellige mediers interfaces giver os mulighed for at læse ved at lytte, se og evt. interagere, mens man læser. Vi læser med flere sanser, og det er en klar udvidelse af læsningsaktiviteten, som vi er nødt til at blive klogere på, forklarer lektor Birgitte Stougaard, der står i spidsen for projektet.

Forskerne har som noget nyt spurgt til børns mediebrug og læsevaner i samme undersøgelse, da de netop har fokus på sammenhængen mellem brug af medieplatforme, læsevaner og børns omgang med fortællinger i og uden for skolen.

”Vi har med undersøgelsen fundet ud af, at de kredsløb børnene bruger er meget komplekse. Vi har været vant til fra tidligere kulturelle hierarkier som vores samfund og vores skolesystem i høj grad er bygget op omkring, at bogen kommer først. Men vejene ind til den gode fortælling går for de unge mange veje. Nogle gange kan en YouTuber føre til en film, og videre til en bog.”

Den bogligt stærke og den interaktive gamer

Undersøgelsen gik ud på at lade børn fra 6. klasse og 8. klasse læse på forskellige måder. Tre forskellige grupper læste tre forskellige versioner af en roman: en bogversion, en lydversion og en interaktiv digital version. Her blev det tydligt, at de børn, der var gode til at game syntes, at den interaktive fortælling var nem at gå til, mens de mere bogligt stærke ikke så nemt fandt sig til rette.

”Det handler rigtig meget om, hvad børnene er vant til at gøre. Skolen understøtter måske primært én type læring, og det er det, vi gerne vil frem til. Det kan faktisk være, at eleverne har nemt ved én ting, men svært ved en anden, og derfor kan det være godt at have forskellige muligheder i klasserummet. Det er den demokratiske idé, der ligger i projektet, forklarer Birgitte Stougaard.  

En uventet indsigt

Undervejs i projektet blev forskerne opmærksomme på en anden udfordring. Flere i gruppen der skulle lytte til en bog havde svært ved at fordybe sig, fordi der er så meget ”støj” i en skolekontekst, særligt visuelt, når børnene ikke har øjnene beskæftiget. Og fordi de skulle lære at koncentrere sig om lytteaktiviteten.

”Hvis man har børn, der har ordblindhed i skolen, så får de en it-rygsæk. Så har man måske i nogen grad tænkt, at så kører det af sig selv. Men med projektet blev vi opmærksomme på, at man også skal lære at læse på skærm og med ørerne. At læse ved at lytte kræver en anden form for koncentration end det at læse en bog. Derfor blev et fokus for os at udvikle en række læsestrategier til de børn, der skal lytte til- og tilegne sig tekster via skærme i skolen.”

Forskningsresultater på lyd

Ud over rapporten, en række peer reviewede artikler og en bog på et internationalt forlag, så har forskerne også sat sig for at kommunikere resultaterne via forskellige sanser. De har fået udarbejdet 14 små film, undervisningsmateriale og lærervejledninger, som ligger frit tilgængeligt på Gyldendals læringsportal. Videoerne er henvendt til børnene og giver gode strategier til at blive en bedre lytter og bedre til at læse på skærm. Derudover udkommer forskerne senere i år med en serie podcasts, der skal formidle deres forskningsresultater til den bredere befolkning. 

Se videoerne for at blive en aktiv lytter

Se videoerne for at blive en aktiv skærmlæser


Bag om forskningsresultatet

  • Studietype:
    Kvalitativ og kvantitativ, samt teoretisk grundforskning.
  • Eksterne samarbejdspartnere:
    3 ansatte på VIA, Malmø universitet, Silkeborg kommune, Gyldendal
  • Ekstern finansiering:
    Novo Nordisk

Læs videre i de videnskabelige artikler:


Kontakt

Birgitte Stougaard Pedersen
Aarhus Universitet
birgittestougaard@cc.au.dk

Ayoe Quist Henkel
VIA University College
AQH@via.dk