Aarhus Universitets segl

Levende forskning om dødt sprog

I år er det 25 år siden, Alice Stevens døde. Hun var den sidste, der talte sproget ”negerhollandsk”. Et sprog, der på en særlig måde er knyttet til Danmark.

Negerhollandsk var det første kreolsprog, der fik sin grammatik beskrevet. Det gjorde danskvestinderen Joachim Melchior Magens i: “Grammatica over det creolske sprog som bruges paa de trende danske Eilande, St Croix, St Thomas og St Jans i Amerika.” Bogen udkom i København i 1770.

En kvinde ved navn Alice Stevens døde i 1987. Hun blev 87 år. Det er der i sig selv ikke noget bemærkelsesværdigt i. Kvinde lever, kvinde dør. En ufravigelig rækkefølge. Det bemærkelsesværdige er, at et helt sprog samtidig blev lagt i ingens mund. Hun var den sidste, der talte ”negerhollandsk” – et sprog, der på en særlig måde er knyttet til Danmark og som sådan en del af den danske kulturarv. Negerhollandsk blev nemlig til og afgik ved døden på dansk grund, nærmere bestemt på de danske Jomfruøer i Vestindien.

–Omkring 1700-tallet sejlede danskere afrikanere over Atlanten til slaveri i sukkerplantager på De Vestindiske Øer. Slaverne talte mange forskellige vestafrikanske sprog. Deres ejere derimod talte især nederlandsk. ”Negerhollandsk” opstod således i kontakten mellem forskellige nederlandske dialekter og andre europæiske og afrikanske sprog, fortæller Peter Bakker, lingvist på Aarhus Universitet.

Hans ord vidner samtidig om, at selv om sproget ikke længere tales af nogen, er der stadig nogen, der taler om sproget.

Konference om kreolsprog

Inden længe endda på dansk grund igen, når lingvister fra 28 lande mødes til en konference på Aarhus Universitet i denne måned. For der er lingvister, der ligesom Peter Bakker, har specialiseret sig i såkaldte kreolsprog, som negerhollandsk kategoriseres som.

–Kreol er en betegnelse for sprog, der i en del lande, især omkring ækvator, har udviklet sig under bestemte sociale forhold, først og fremmest i plantager og under slaveri. Der er kreolsprog i Indien, Phillippinerne, øerne i det Indiske Ocean, Indonesien, Indien, Papua New Guinea, Melanesien, Australien, de Caribiske Øer, Sydamerika, Vestafrika, Central Afrika, og de henter deres ordforråd fra arabisk, engelsk, fransk, malajisk, nederlandsk, portugisisk og spansk, fortæller Peter Bakker og peger på, hvad det er, der er så interessant ved disse sprog.

–Det er interessant, at mennesker kan bygge et sprog ud fra de ord, de har til rådighed og hente grammatikken andetsteds fra. Kendetegnende for kreolsprog er netop, at ordforrådet ofte er taget fra koloniherrernes sprog, mens grammatikken er nyskabt. Det gælder også for negerhollandsk, der var det første sprog, betegnelsen kreol blev brugt om, fortæller Peter Bakker.

 

Diskussion blandt lingvister

Han deler interessen for kreolsprog med mange lingvister overalt i verden, men han deler ikke det fremherskende synspunkt blandt mange fagfæller. ­­Blandt lingvister diskuterer man nemlig i øjeblikket, om kreolsprog adskiller sig fra ikke-kreolsprog. Har alle 70 kreolsprog, der findes i verden, noget til fælles, ud over de særlige omstændigheder omkring deres opståen, der adskiller dem fra de ca. 7000 andre sprog, der findes i verden?

Ja, er svaret på det spørgsmål - ifølge to aarhusianske kreolister. For Peter Bakker har sammen med sin kollega, ph.d-studerende Aymeric Daval-Markussen, blandt andet brugt et computerprogram udviklet af biologer til at ”formere såkaldte fylogenetiske træer og netværk”. Det lyder meget teknisk, og der er da også en del af det bagvedliggende analysearbejde, der er kompliceret og svært forståeligt for udenforstående. Men på et sprog, de fleste danskere i hvert fald forstår, så har de to lingvister ved at systematisere hundredevis af data om 100 sprog bevist, at kreolsprog er specielle. Dermed har de to forskere også gjort op med det fremherskende synspunkt blandt mange fagfæller, at kreolsprog blot er en samling tilfældige sprog.

Et forskningsresultat, der er interessant blandt fagfæller, men som også kaster et interessant lys over nulevende og ganske almindelige menneskers sproglige kapacitet:

–Det vil sige, at man kan bygge nye sprog ved hjælp af brudstykker fra eksisterende sprog. Man kan sammenligne det med et hus, der styrter sammen efter et jordskælv. Folk bruger sten og andre elementer fra det gamle hus, og med det bygger de et helt nyt hus med de samme materialer. På samme måde er der mennesker, der er blevet tvunget af omstændighederne til at bygge et nyt sprog til at kommunikere med hinanden. Og det er fascinerende, at de kreerer et nyt sprog på stort set den samme måde, forklarer Peter Bakker. 

Og hvad kan vi så bruge den viden til i dag?

Ved at kortlægge de præcise egenskaber af verdens kreolsprog håber de to aarhusianske lingvister sammen med endnu en aarhusiansk lingvist, Peter Slomanson, at kunne kaste lys over de mest basale og nødvendige egenskaber af sprog, baseret på menneskers kognitive evner, dvs. den måde mennesker opfatter sproget på.  

–Vi regner med, at de her resultater kan bruges i f.eks. andetsprogsundervisning fremover, fortæller Peter Bakker.

Alice Stevens og de øvrige talere af kreolsprog overalt i verden har således heller ikke talt helt for døven øre. Forskning i deres sprog kan på sigt lette sprogindlæringen, for der er stadig mennesker, der i dag, af helt andre årsager end dengang, skal tilegne sig et nyt sprog - også på dansk grund.

Fakta

Konference om kreolsprog

- Den 11.-13. april 2012 er Aarhus Universitet vært for en international konference om kreolsprog

- Blandt lingvister diskuterer man i øjeblikket, om kreolsprog blot er en samling tilfældige sprog eller har noget til fælles, der adskiller dem fra alle andre sprog i verden

- Tre forskere fra Aarhus Universitet håber ved at kortlægge de præcise egenskaber af verdens kreolsprog at kunne kaste lys på de mest basale egenskaber af sprog. På den baggrund håber de, at deres resultater kan lette sprogindlæring, f.eks. ved andetsprogsundervisning