Sapere Aude betyder ”Vov at vide”, og IKK har to forskere, der blandt andet tør stille spørgsmål som: Hvem har ret og magt til at afgøre fremtiden? Har vi undervurderet lillehjernen, og hvilken rolle spiller den i Parkinsons sygdom?

Det er omdrejningspunkterne for to nye forskningsprojekter fra IKK, som Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) netop har belønnet med over 6 millioner kroner hver.

Det ene projekt Imaginaries of ‘Existential Risks’: Making, Governing, and Contesting Humanity’s Future står adjunkt Kasper Hedegård Schiølin fra Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab i spidsen for. Han skal undersøge et nyt fænomen: ”eksistentielle risici”, som breder sig blandt magtfulde, politiske organisationer og bevægelser samt tech-industrien. Fælles for aktørerne er, at de anvender begrebet om eksistentielle risici til at analysere risici, som kan forårsage menneskehedens undergang såsom atomkraft, miljøkatastrofer og kunstig intelligens. I halen på de dystre konklusioner kommer ofte forslag til gennemgribende reformer, som skal reducere de forskellige risici. I projektet vil forskerne finde ud af, hvordan vigtige beslutninger bliver taget baseret på disse trusler. Men i projektet ligger også et vigtigt demokratisk spørgsmål, som Kasper Hedegårds Schiølin vil sætte fokus på:

”I et større perspektiv forventer jeg, at projektet kan være med til – bl.a. gennem en podcast-produktion – at skabe offentlig debat om, hvem der egentlig har ret og magt til at bestemme fremtiden.? Jeg håber derfor, at projektet vil bidrage til at demokratisere, genvinde og udbrede ”future-making” på tværs af sociale grupper og generationer med henblik på at gøre fremtiden til et mere fælles anliggende.” 

Adjunkt Lau Møller Andersen skal være forskningsleder for projektet: The (re-)integration of the cerebellum. I sit projekt vil han give lillehjernen et stort fokus, for forskningsmæssigt har lillehjernen, i sammenligning med storhjernen, ikke fået megen opmærksomhed. Det hænger sammen med, at man hidtil har anset lillehjernen som en primitiv reptilhjerne, hvis aktivitet ikke kunne måles med ikke-invasivt elektrofysiologisk udstyr. Det vil Lau Møller Andersen imidlertid modbevise blandt andet ved at benytte en banebrydende ny teknologi til at måle hjernens og lillehjernens aktivitet. Formålet er at bevise, at lillehjernens aktivitet faktisk kan måles, at dens aktivitet spiller en vigtig kognitiv rolle, og at den er impliceret i neurologiske sygdomme såsom Parkinson. Det er konklusioner, som Lau Møller Andersen håber kan skrive sig ind i fremtidens lærebøger:

”Jeg forventer, at min forskning kan være med til at skabe interesse omkring lillehjernen, og jeg forventer, at jeg kan være med til at punktere forestillingen om lillehjernen som primitiv og uinteressant. Rent praktisk håber jeg at kunne forhindre, at der bliver skrevet flere grundbøger, der angiver, at lillehjernen er primitiv, og at dens elektrofysiologi ikke kan måles.”

Sapere Aude-bevillingen giver excellente, yngre forskere, dvs. forskere, der har præsteret forskning i topklasse inden for deres faglige felt, mulighed for at udvikle og styrke egne forskningsidéer og starte egne forskergrupper. Virkemidlet skal desuden fremme mobilitet internationalt og nationalt mellem forskningsmiljøer og styrke karrierer.

Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget 349 ansøgninger og uddelt 39 bevillinger svarende til en succesrate på 11 %, både på ansøgt beløb og antal ansøgninger.

Antallet af kvindelige ansøgere var 122, og der blev givet 15 Sapere Aude Forskningsleder-bevillinger til kvinder, hvilket giver en succesrate på 12%. For mandlige ansøgere er succesraten 11 %.

Nyheden er baseret på projektbeskrivelsen fra Danmarks Frie Forskningsfond.