Hvor går vi hen, når tilgangen til kunst er lukket?
Lektor i Digital Design og Informationsvidenskab, Søren Pold, giver her sine bud.
”Lukket på ubestemt tid for at hindre smitten af COVID-19”, står der på indgangsdøre ved mange kunstinstitutioner i dag og på deres hjemmesider. Mens alle venter, håber og glæder sig til, at dørene igen åbnes, og vi frit kan bevæge os rundt også i kunstens fysiske verden, er der opstået en mulighed for måske for første gang at stifte bekendtskab med eller bevæge sig yderligere ind i netkunstens verden.
”Netkunst er en kunstform, der opstod i de tidligere 1990´ere samtidig med WWW, da en lang række kunstnere så det som en mulighed for at lave en ny slags kunst, der var uafhængig af de traditionelle kunstinstitutioner som museer, gallerier og biennaler,” fortæller Søren Pold, lektor i Digital Design og Informationsvidenskab.
Han har i efterhånden mange år forsket i netop netkunst og har blandt andet sammen med Christian Ulrik Andersen skrevet om emnet i bogen ”The Metainterface - The Art of Platforms, Cities, and Clouds”.
En fotograf tog sagen i egen hånd
Søren Pold fortæller, at selvom nettet fra start var globalt og først opnåede udbredelse i USA, så var det i Europa og særligt i den tidligere østblok, at netkunsten trivedes i de første år. Den tidlige netkunst var altså tæt forbundet med den eufori og energi, som kunstnere fra den tidligere østblok havde efter murens fald.
”En af de første netkunstnere var Aleksej Shulgin, som var fotograf. Efter murens fald var han frustreret over, at det var så vanskeligt at komme ind på de vestlige kunstmarkeder, gallerier og museer. Derfor besluttede han at tage sagen i egen hånd via nettet.”
En kunstform, der i dag peger på kritiske perspektiver
Netkunsten har, ligesom traditionel kunst i øvrigt, udviklet sig over tid. I dag er netkunsten, ifølge Søren Pold, med til at pege på kritiske perspektiver af de platforme, vi bruger og primært oplever nettet igennem som Facebook, Netflix, Amazon og Google.
"For eksempel har netkunstneren Ben Grosser lavet flere browserudvidelser, der ændrer centrale dele af oplevelsen af Facebook. Facebook Demetricator fjerner alle tal og optællinger, mens Safebook fjerner alt indhold, tekst og billeder. Joana Moll har lavet værket ”The Hidden Life of an Amazon User”, som viser al den data, Amazon udveksler for at følge din adfærd, når du køber en bog på siden. Og Pip Thornton har lavet værket {Poem}.Py, som på poetisk vis demonstrerer ords pris i Googles reklamemarked.
”Det er højaktuelt i den nuværende situation, hvor vi i langt højere grad burde diskutere, hvordan vi er havnet i en afhængighed af de store globale monopoler. Det er selvfølgelig ekstra aktuelt, når nu de traditionelle muligheder for at se kunst på gallerier og museer er lukket på grund af Corona-krisen, men det er jo stadig aktuelt, når de forhåbentlig snart åbner igen. Vi forlader jo nok ikke Facebook og Netflix. Men kunstmuseerne herhjemme burde i langt højere grad medtænke den digitale kunst og kultur – det har de, med enkelte undtagelser, forsømt, ” lyder det fra den netkunst-interesserede forsker, som også her giver sit bud på et interessant bekendtskab inden for den lidt oversete genre.
Netkunstens svar på Mona Lisa
Når Søren Pold skal pege på en netkunstner, der er særligt interessant at stifte bekendtskab med henviser han blandt andet til den belgisk-hollandske kunstnerduo Jodi (Joan Heemskerg og Dirk Paesmans), som kan opleves på www.jodi.org.
”Hvis man går ind på jodi.org ved man sjældent, hvad der sker, og man får aldrig en forklaring. Til gengæld bliver man udsat for noget, der undertiden ligner et computernedbrud, hvor ens kendte interface forsvinder i en malstrøm af koder og pixels. Det er ikke kun for sjov, men gennemtænkte manipulationer og ombytninger af forholdet mellem kode og data, velkendte interfaces og det bagvedliggende dataflow, fortæller Søren Pold og uddyber:
”Al form for brugervenlighed, funktionalitet og velkendte metaforer nedbrydes konsekvent og kompromisløst i et omfang, der gør det næsten umuligt at orientere sig i deres website for uøvede, og kendere tjekker jævnligt jodi.org for at se, hvad de nu har fundet på. Jodi opdager nye kunstneriske muligheder ved at dykke dybt ned i nettets materialitet, koder, forbindelser og pixels. De har både arbejdet med netkunst, men også modifikationer af computerspil, blogs, Google Maps og 3D print. Når man har lært deres kunst at kende er de mindst lige så vigtige, smukke og gådefulde som Mona Lisa – og man kan se dem nu, mens Mona Lisa ikke er tilgængelig.”
Og er du interesseret, så kommer der lige et par bud mere fra en forsker, der peger på, at disse i høj grad også er et online besøg værd:
http://siusoon.net/category/creative_works/
Kontakt
Søren Pold, lektor i Digital Design og Informationsvidenskab
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mobil: 6171 6016
Mail: pold@cavi.au.dk