Når vi er indlagt på hospitalet, køber medicin på apoteket eller bruger sundhedsapps på telefonen, bliver vi overvåget. Ikke som i videoovervåget på kamera, som de fleste nok vil tænke, men overvåget gennem den data, vi efterlader os som en slags digitalt fodspor.

Det er overvågning i den betydning, som Anders Albrechtslund, professor i informationsvidenskab og leder af Center for Overvågningsforskning, vil undersøge i forskningsprojektet ”Human Agency in Data-Intensive Surveillance”, som søsættes til juli og som skal løbe i fem år frem. Et forskningsprojekt, som er støttet med knap 10 millioner kroner af Carlsbergfondet.

”Projektet handler om de mange steder og situationer, hvor vi møder overvågning inden for sundhedsområdet,” forklarer Anders Albrechtslund og fortsætter:

”Det fokus, jeg har i mit projekt, er, hvordan vi tilpasser og tilretter overvågning på forskellige måder til at fungere bedre for os.”

Det gælder både for mennesket som patient, borger og privatindivid i en tid, hvor overvågning og digitalisering griber mere og mere ind i vores liv.

”Den store ambition med projektet er at være med til at sørge for, at den digitale omstilling af samfundet, som vi jo er midt i lige nu, kommer til at ske på en bæredygtig måde,” forklarer han. Derfor insisterer Anders Albrechtslund også på at kalde vores digitale fodspor for overvågning.

”Jeg synes, der er en stor styrke i at bringe overvågningssproget ind i det her område og ikke forsøge at skjule det ved at kalde det monitorering eller tryghedsskabende velfærdsteknologi. Når man kalder det overvågningsteknologi, bringer man et sprog med ind, som kan tale om de etiske perspektiver, altså privatlivskrænkelser, privatlivet, data og ulighed,” pointerer han.

Vi former selv teknologien
Ofte har kritikken af digital overvågning handlet om techindustriens platforme og teknologi, men i sit forskningsprojekt vil Anders Albrechtslund slå ind et andet sted, forklarer han.

”I stedet for at kigge på strukturen, så kigger jeg på agensen. Jeg kigger på, hvordan vi som mennesker rent faktisk bruger de her teknologier,” fortæller Anders Albrechtslund og viser et billede på sin computer for at demonstrere sin pointe. Billedet forestiller en person, som skrår ind over en græsplæne, sådan at der dannes en ny sti, i stedet for at følge fortovet rundt om græsplænen.

”Sådan nogle infrastrukturer eller teknologier forsøger jo at styre vores adfærd på forskellige måder, som vi så skal rette ind efter. Men tit er det sådan, at man faktisk tilpasser teknologierne på den måde, som fungerer bedst for os,” forklarer han og kommer med et eksempel:

”En demenspatient, som har fået en GPS på, og måske tager den af. Så skal plejerne fortolke, om det er fordi, man ikke ønsker at blive overvåget, eller fordi den driller. Eller på Strava (digital tjeneste til sporing af fysisk træning, red.), hvor folk nærmest udvikler deres egne teknologier til at arbejde med data. Der er meget forskellige former for agency på spil.”

Anders Albrechtslund håber, forskningsprojektet kan bruges til at systematisere vores viden om subjektets rolle og udvikle en teori om vores brug, så den på sigt kan overføres til forskellige slags overvågning.

” Hvordan kan man kategorisere den måde, som de her forskellige tilpasninger foregår på? Ud af det arbejde kan der udvikles konkrete løsninger på, hvordan man bedre kan bruge teknologierne eller kan lovgive om, hvordan de skal fungere,” siger han.

Et digitaliseret sundhedsvæsen
I sit forskningsprojekt vil Anders Albrechtslund operere med tre delprojekter om henholdsvis patienter, borgere og privatindivider i relation til sundhedsområdet, hvor både brugernes møde med teknologien og teknologien selv kommer under lup. Blandt andet gennem casestudier og tekniske analyser af teknologierne, som tre Ph.d.-studerende skal hjælpe med.

Anders Albrechtslund er spændt på at komme i gang med forskningsprojektet og ser mange perspektiver i det fremadrettet:

”Nu nævnte jeg den digitale omstilling, vi er i gang med som samfund, hvor vi som borgere, individer og patienter mere og mere møder et digitalt sundhedsområde, som har alle de her smarte og ekstremt produktive ting, som gør, at vi har et velfungerende og rigt samfund," siger han og fortsætter:

”Men det hører jo med, at de her teknologier også kan være med til at skabe ulighed og fremme nogle ideologiske dagsordener, som vi synes står i stærk kontrast til noget grundlæggende demokratisk, vi værdsætter.”

Af samme grund mener Anders Albrechtslund, det er vigtigt at have en humanistisk side med i forskningen af området. Særligt med tanke på, hvilken rolle kunstig intelligens kan komme til at spille fremover.

”Kunstig intelligens fører jo ufattelig mange muligheder for overvågning med sig. Der vil jeg mene, det er vigtigt netop at lave den interdisciplinære forskning, som både har et teknisk og et humanistisk ben at gå på, pointerer Anders Albrechtslund.

Kontakt
Anders Albrechtslund 
Professor, Informationsvidenskab
Institut for Kommunikation og Kultur 
Aarhus Universitet
Mail: alb@cc.au.dk
Telefon: +4521630388

Læs mere om projektet her