Der er altid elementer af forskning i mine kunstværker
Winnie Soon, ph.d.-studerende ved Informationsvidenskab, Aarhus Universitet, har bidraget til en udstilling om Hong Kongs mediekunst med sit værk ”Jsut code”, der består af Twitter-beskeder, der skal afkodes med en smartphone.
Ved udstillingen “No References: A Revisit of Hong Kong Video and Media Art from 1985” der for nylig er afsluttet, var Winnie Soons digitale installation ”Jsut code” med som ét ud af flere kunstværker i et arkiv over mediekunst. Udstillingen beskriver de seneste 30 års udvikling inden for mediekunst i sammenhæng med Hong Kongs historie.
Kode binder mennesker og maskiner sammen
Den oprindelige installation ”Jsut code”, som Winnie Soon skabte i 2010-2012 sammen med den britiske kunstner og forsker Helen Pritchard, var baseret på anonyme tweets der indeholdt ordene ”liv” og ”død”.
Twitter-beskederne vises som QR-koder på en væg. Som besøgende kan man vælge hvilke enkelte koder, man vil gå hen og afkode med sin smartphone, så den læsbare tekst dukker frem på skærmen.
Værket ”Jsut code” skal ifølge Winnie Soon vise noget om sammenhæng og samarbejde mellem menneske og maskine:
”Værket udforsker de sammenfiltrede aktiviteter, der sker, når mennesker og maskiner læser og skriver noget. Eller nærmere en ”more than human” form for skrift og læsning, der foregår i skyen,” fortæller Winnie Soon, ph.d.-studerende i informationsvidenskab, Aarhus Universitet
At arbejde som kunstner/programmør/forsker
For Winnie Soon hænger forskning og kunstproduktion tæt sammen:
”Måden at undersøge ting på ligner hinanden inden for forskning og kunst. Der er altid elementer af forskning i mine kunstværker. Og omvendt bruger jeg altid kunst som eksempler i mine akademiske publikationer. Hvis en tekst kan give ny viden og indsigt i verden, vil jeg argumentere for, at kreative processer som kunstproduktion også kan gøre det,” siger hun.
"Hvis en tekst kan give ny viden og indsigt i verden, vil jeg argumentere for, at kreative processer som kunstproduktion også kan gøre det."
Titlen “Jsut code” blev fundet ved et tilfælde i en samtale på skrift, og den skal fremhæve, at der ligger kode bag ved alle de digitale tekster vi læser:
”Titlen på værket kom ud af en Skype-samtale med min samarbejdspartner Helen Pritchard, som bor i Storbritannien. Vi skulle finde på en titel til værket og ville oprindelig begge to skrive ”Just code”. Men det endte med, at vi begge kom til at stave ordet forkert.
Vi var enige om, at det faktisk var en bedre titel, fordi det stiller spørgsmålene: Hvad er kode egentlig? Hvad er sammenhængen mellem kode, læsning, skrivning og maskinskrift? Det er nogle vigtige spørgsmål for mig, fordi jeg også er kunster/programmør og kode er mit centrale medium til at forstå verden,” forklarer Winnie Soon.
Et arkiv for mediekunst
Ved den nyligt afsluttede udstilling i Hong Kong, blev fotos fra installationen ”Jsut code” fremvist sammen med en bog om værket. Formålet var her at bruge et arkiv over flere værker til at vise noget om relationen mellem kunst, historie, tid og hukommelse.
Kunstnernes tanke med bogen er at udvide deres tanker om ”Jsut code” ved brug af en performativ metode, som hverken er dokumentation eller en forskningsartikel, men en blanding af forskningsindsigter, reflektioner og det at betragte kode som et arkiv.
Mere info:
Værket ”Jsut code” blev oprindelig lavet til udstillingen Computational Thinking in Various Art Forms i 2011, kurateret af Writing Machine Collective - Læs mere om værket og se flere billeder her
Læs mere om Winnie Soons forskning på hendes hjemmeside og Pure-profil