Hvis man kunne lytte til vores kulturarv, hvordan ville den så lyde? Og hvad kan den lære os om lyds betydning?

Det vil et kommende Nationalt Videncenter for Sonisk Kulturarv på Struer Museum undersøge ved at kortlægge og samle viden om vores lydlige kulturarv på nationalt plan. Det skal foregå i et samarbejde med Aarhus Universitets Center for Sound Studies, Nationalmuseet og Sound Art Lab. Struer Museum, som allerede er et museum med særlig interesse i lyd og lytning, har modtaget bevillinger fra Færchfonden og Struer Kommune til etableringen.

”I Center for Sound Studies ser vi frem til de nye muligheder, der opstår med et nationalt forskningscenter i vores lydlige kulturarv med stærke partnere som Nationalmuseet, Sound Art Lab og Struer museum. Den soniske kulturarv er et negligeret område, og derfor skal det nye videnscenter bidrage til at udvikle vores forståelse af, hvordan lyd og lytning har betydning for vores kulturelle liv og historie,” siger Mia Falch Yates, leder af Center for Sound Studies på Aarhus Universitet.

Hun ser mange muligheder i samarbejdet og flere områder, hvor Center for Sound Studies kan bidrage med væsentlig viden.  

”Det er det store arbejde, vi nu har taget første spadestik til takket været den visionære idé født på Struer Museum. I Center for Sound Studies er vi stolte af at være en del af samarbejdet omkring udviklingen af det nye videnscenter. Som interdisciplinært forskningscenter kan vi bidrage med en bred viden om lydoplevelser, lyd-design, lydforståelser og lydmiljøer, som rækker ind i områder som musik, litteratur, museologi, kunsthistorie, digitalt design, æstetik og kultur mere generelt,” forklarer hun.

Lyd som vidnesbyrd
Center for Sound Studies har siden 2009 fungeret som et interdisciplinært miljø for forskning i lyd og huser i dag 15 forskere, hvoraf to er eksterne.

Morten Breinbjerg, lektor på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab, og repræsentant for Center for Sound Studies i det nye videnscenter i Struer, fortæller, at forskningen på Center for Sound Studies angår lyd bredt set. Der forskes både i lyd i litteratur som lytning og læsning, lyd i medier, lyd som designfænomen og lyd som lydmiljø.

”Centret favner en meget bred forskningsinteresse i lyd og er en platform, hvor vi kan mødes og tale om lyd som fænomen ud fra forskellige perspektiver. Og så er det en platform, vi kan bruge, i sådan en sammenhæng som samarbejdet med Nationalt Videncenter for Sonisk Kulturarv er et eksempel på,” forklarer Morten Breinbjerg.

Han mener, ud fra sit eget forskningsperspektiv, at det er vigtigt, vi bliver klogere på lyd, fordi lydlige miljøer blandt andet bærer vidnesbyrd om, hvordan vi grundlæggende fungerer som samfund, og hvilke relationer vi har med hinanden.

”Man kan tænke på lydmiljøer som bymiljøer eller i endnu større skala som økologi. Typisk taler man om støjproblematikker, men man kan også tale om det bredere, som i hvordan vi egentlig oplever at være i verden gennem vores ører, fortæller Morten Breinbjerg og kommer med et par eksempler:

”Hvordan opfatter vi vores omgivelser gennem den lyd, vi hører? Det kan være sådan noget som naboskaber. Hvordan oplever man naboskab gennem lyd? Hvad for en ro og rytme kan man finde i at kunne høre naboens rytmer? Det kan man så tage med ind i forskellige andre kontekster og tænke over, når vi indretter bestemte miljøer. Sygehuse, fødestuer, skoler.”

Det gælder også i et historisk perspektiv, mener Morten Breinbjerg.

”Der kan også være en historisk interesse i det. Hvordan vi kan spore historiske udviklinger gennem det lydlige. Jeg har selv tidligere arbejdet meget med lydlige markører og skrevet om sådan noget som tågehorn specifikt her i Aarhus, som jo er en havneby og ligger ned til havet. Det der med at have et tågehorn, som var aktivt i byen i 70 år og markerer en form for lydlig identitet.”

Finde lyden i arkiverne
Til det Nationale Videncenter for Sonisk Kulturarvs ambition om at gøre os bedre i stand til at lytte til historien kan forskerne på Center for Sound Studies byde ind med vigtige kompetencer og viden, ifølge Morten Breinbjerg.

”I de sidste 150 år eller sådan noget har vi haft et optagemedie, så det ligger lige for, at man kan gå ud og optage lyden. Og så er der vurderingen af, hvad for noget lyd, der skal optages. Hvad er vigtigt at indfange? Hvordan gør man? Sådan nogle klassisk museale kuratoriske spørgsmål,” siger han og tilføjer:

” Men der er også andre metoder til at undersøge, hvordan historien har lydt. I nutid kan det være interviews med mennesker, men det kan også være historiske dokumenter. Man kan spore folks oplevelse af deres lydmiljøer gennem skriftlige kilder, billeder og malerier. Malerier af hverdagssituationer i byrum. Hvad indikerer det omkring, hvordan det har været for et lydmiljø? Så det er et forsøg på at tænke over, hvordan vi kan indsamle viden gennem historiske kilder.”

Han ser frem til samarbejdet og er begejstret over, at lydens historie får mere opmærksomhed.

”Det er nogle klassiske indsamlingsproblematikker, som er velkendte fra museumsverdenen, men det er noget nyt at have fokus på det lydlige. At have øre for hvordan det lydlige også er en indikator for, hvordan samfund fungerer. Hvordan mennesker trives. Hvad de er optaget og omgivet af. Så derfor ligger det lige for at være med i sådan et samarbejde.”

Læs mere om Center for Sound Studies her 

Kontakt

Morten Breinbjerg, lektor
Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab 
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: mbrein@cc.au.dk
Telefon: +45 87161997

Mia Falch Yates, Postdoc
Afdeling for Kunsthistorie
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: my@cc.au.dk
Telefon: +4522939099