Johanne Krog Nedergård
Af Jeppe Kiel Revsbech
Måske kender du det fra dig selv. Du er godt undervejs på en længere løbetur. Sveden pibler, benene begynder at være trætte, og pludselig dukker den indre stemme op: ’Kom så, du kan godt! Bare én kilometer mere – så er du næsten i mål’.
Lyder det velkendt? Du er langt fra den eneste. Det er nemlig et udbredt fænomen at lade sine tanker agere indpisker, når man som idrætsudøver skal præstere og presse sig selv i en fysisk situation. Fra simpelt motionsløb til motoriske sportsgrene som badminton og håndbold. Fra almindelige motionister til professionelle atleter. Vi tager stort set alle den indre stemme med på råd.
Johanne Krog Nedergård er ph.d.-studerende ved Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik på Aarhus Universitet og forsker i, hvordan mennesker bruger deres indre stemme til at kontrollere og motivere sig selv. I et af sine studier har hun netop fokuseret på den indre stemmes rolle i atletiske anstrengelser – et felt, som ikke mindst har hørt sportspsykologien til.
”Mit forskningsprojekt handler primært om at finde ud af, om den måde, vi taler med os selv på, har en reel effekt på vores adfærd, eller om det bare er en slags bivirkning af, hvad der ellers foregår af tankeprocesser i vores hoved,” fortæller Johanne Krog Nedergård.
”Området omkring den indre stemme er blevet undersøgt meget inden for sportspsykologien, men det er et meget siloagtigt forskningsfelt, hvor man fokuserer rigtig meget på, hvad atleter kan bruge det til – som for eksempel at designe nogle interventioner, hvor man skal lære at tale med sig selv på en bestemt måde, og så kan man blive bedre til at løbe maraton eller svømme på højt plan. Jeg ville gerne undersøge, om den måde, man taler med sig selv på, afhænger af, hvad situationen ligesom kræver – og hvad den motorisk kræver,” uddyber hun.
Badmintonspillere bruger især den indre stemme til at styre deres ængstelighed under kampen. "De siger for eksempel: 'Hvad tænker de andre om mine dårlige præstationer?' Eller: ’Jeg kommer til at tabe kampen'," fortæller Johanne Krog Nedergård. (Foto: Colourbox.com)
Til det formål rettede hun og hendes ph.d.-vejledere det videnskabelige blik på to af de mest populære idrætsgrene herhjemme, hvor omdrejningspunktet netop er på udholdenhed, motorik og teknik: Løb og badminton.
Gennem to eksperimenter spurgte de først 270 motionsløbere og badmintonspillere til deres indre stemme for at undersøge, om de ved hjælp af maskinlæring kunne forudsige, hvilken af de to idrætsgrene de adspurgte personer dyrkede. Og tilsvarende blev 290 maratonløbere spurgt til den indre stemme for på samme måde at afkode, hvor erfarne løbere de var, og hvordan de talte med sig selv i situationer med lav- og høj-intenst løb.
”De ting, der er kommet ud af den her maskinlæringsmetode, handler om det, der mest skelner badmintonspillere og løbere. For badmintonspillerne gælder det, at det, de mest fokuserer på, er konkurrenceelementet og de andre udøvere, som er med. De siger for eksempel: ’Hvad tænker de andre om mine dårlige præstationer?’ Eller: ’Jeg kommer til at tabe kampen.’ De bruger meget tid på at styre deres egen ængstelighed over konkurrencesituationen,” forklarer Johanne Krog Nedergård.
”Når man er motionsløber, siger man derimod ting som: ’Jeg har lyst til at give op.’ Eller: ’Jeg kan ikke mere’. Men det, løberne allermest siger til sig selv, og som badmintonspillere ikke siger, er: ’Hvad skal jeg lave senere i dag?’.”
Mange af de forsøg, som forskere tidligere har lavet inden for sportspsykologien, har ganske rigtigt vist en gavnlig effekt på den fysiske præstation, hvis man som idrætsudøver trænes i at tale med sig selv på en bestemt måde. Men erfaringerne viser samtidig, at den indre selvsnak typisk skal skræddersys til den enkelte atlet, for det er langt fra alle, der bliver skærpet af et opmuntrende ’kom så!’
”Negativ selvsnak kan godt have en positiv effekt, fordi nogen bliver meget motiverede af at skælde ud på sig selv,” fortæller Johanne Krog Nedergård.
”Der er også nogle forsøg, som har vist, at hvis man for eksempel skal lære en motorisk meget krævende sport, så er det bedre, hvis man taler instruerende til sig selv og snakker om eksempelvis vinklen på ketsjeren, eller hvordan man skal slå til en golfbold. Hvis det er en udholdenhedssport, er det bedre at snakke mere motiverende til sig selv, og på samme måde er det forskelligt, om man er nybegynder eller øvet. På den måde kommer det an på mange ting i forhold til, hvad der er godt eller skidt at tale med sig selv om,” påpeger hun.
Som løber er der mange måder at tackle løbeturen på. Særligt maratonløbere bruger den indre stemme til at opmuntre sig selv med korte, repeterende og positive vendinger. Nogle synger også for sig selv under de mange kilometer. (Foto: Colourbox.com)
For maratonløberne er det især de korte, repeterende og positive vendinger, der tages i brug under løbeturen, mens mantraer og indre sang også er flittigt brugte redskaber for at klare de mange kilometer.
”De har mange strategier for at distrahere sig selv. Sådan noget med at lave delmål for ruten snakker de også rigtig tit om. Som for eksempel at sige til sig selv: ’Nu er der kun fem kilometer tilbage, og så er jeg nået halvvejs’,” siger Johanne Krog Nedergård.
Spørgsmålet er imidlertid, hvorfor mennesket overhovedet har en indre stemme, som mange gør så flittigt brug af? Forskerne ved det stadig ikke med sikkerhed.
”Der er nogen, der har en teori om, at den indre stemme kommer fra, når man er barn, hvor ens forældre eller andre ’caregivers’ fortæller dig, hvad du skal gøre og guider dig. Og så er der et stadie i barndommen, hvor man taler højt med sig selv, når der ikke er nogen andre, om de her ting. For eksempel: ’Den her klods skal oven på den her klods’ Eller: ’Jeg må ikke spise det her slik’. Og så bliver det gradvist internaliseret, og det er så det, der fortsætter ind i voksenlivet,” forklarer Johanne Krog Nedergård.
Hun håber, at hendes forskningsprojekt kan bidrage til at komme et endnu skridt nærmere forståelsen af den indre stemme.
”Jeg synes, vi har fået en bedre forståelse af, hvordan den indre stemme hænger sammen med rigtige ting ude i den virkelige verden. Og at hvordan man taler med sig selv, kommer an på, hvad situationen kræver – og hvad den motorisk kræver. Om man er ved at lære noget, om man er mere erfaren, om man virkelig skal presse sig selv, eller om man bare løber for sjov. Der er forskel på alle de forskellige parametre. Det synes jeg er meget sejt,” siger Johanne Krog Nedergård.
Sammen med sine to vejledere har ph.d.-studerende Johanne Krog Nedergård undersøgt den indre stemme hos en stor gruppe af motionsløbere, badmintonspillere og maratonløbere.
Undersøgelsen, som er foregået via detaljerede spørgeskemaer og maskinlæring, viste blandt andet, at:
