Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mød en forsker
Michaela Hejna

På indre rejse i menneskestemmen


Af Jeppe Kiel Revsbech

Vores stemme afslører, hvordan vi har det og påvirker, hvordan andre opfatter os - men der er stadigvæk meget, vi ikke ved om den menneskelige stemme. Det vil lektor Michaela (Míša) Hejná og hendes team fra Aarhus Universitet lave om på.

 

"Den menneskelige stemme er sjælens organ." 

Sådan lyder et citat af den amerikanske digter og professor Henry Wadsworth Longfellow, og ordene lader til at have sin rigtighed, når man kigger med videnskabelige briller på de mange fysiologiske og psykologiske farver og nuancer, vores røst rummer.

Menneskets stemme bliver nemlig i høj grad påvirket af, hvordan vi har det i krop og sjæl, og hvilke omgivelser vi befinder os i. Om vi er syge eller raske, ædru eller alkoholpåvirkede, afslappede eller under pres. Som blæksprutten med sit blæk farves stemmen til de situationer, vi udsætter den for.

Men hvorfor eksisterer alle disse stemmevariationer, og hvordan bruger vi dem – og opfatter dem – når vi taler med hinanden og lytter til hinanden?

Disse spørgsmål forsøger lektor Míša Hejná og hendes kolleger fra Afdeling for Engelsk på Aarhus Universitet at blive klogere på.

Med et team på fem faste forskere og en række samarbejdspartnere fra ind- og udland har de søsat forskningsprojektet med den fulde titel: 'It’s not what you said, it’s how you said it: An Empirical Approach to Human Voice as the Outward Expression of Inner Character'.

Som navnet antyder, er det ambitionen at komme et skridt nærmere de mange sider og kendetegn, der gælder for menneskestemmen – et område, vi stadigvæk ikke kender dybden af, fortæller Míša Hejná.

"Der er så mange variationer ved den menneskelige stemme, og jeg har altid været meget fascineret af, hvorfor disse variationer eksisterer, og hvordan vi som talere og lyttere bruger disse variationer. Stemmen er samtidig en så essentiel del af de fleste menneskers liv. Vi gør så mange ting med vores stemme, og det er virkelig fascinerede, for vi forstår stadig ikke alle nuancerne ved stemmen," forklarer Míša Hejná.

Ligesom med øjnene rummer vores stemme mange facetter og udtryk, som påvirker, hvordan andre opfatter os. (Foto: Colourbox.com)

Sygdom høres i stemmen

Fra sin forskerbaggrund i engelsk og lingvistik og med en personlig interesse for stemmens sociale og biologiske påvirkninger, vil hun sammen med en postdoc forsøge at afdække, hvilken effekt alkohol og rygning har på stemmekvaliteten. Hvordan opfatter folk stemmen hos mennesker, som har et stort alkohol- eller cigaretforbrug?

Men ambitionen er samtidig at brede emnet endnu længere ud, så det også kommer til at handle om, hvordan kroppen generelt har en dyb indvirkning på tilstanden og udtrykket i vores stemme.

"Vores kroppe påvirker i høj grad, hvordan vi taler. Hvis du bliver syg, så ændrer det måden, du taler på. Og det involverer ikke kun en simpel forkølelse – det kan også være depression eller Parkinsons sygdom," siger Míša Hejná.

Videnskaben har allerede afdækket, hvordan stemmen kan bruges til at diagnosticere patienter med for eksempel skizofreni og autisme, fordi deres stemmer ændrer sig som følge af sygdommen, og det samme gælder for andre diagnoser. Ved depression falder talehastigheden eksempelvis typisk, og stemmen bliver mere hviskende, mens studier peger på, at stemmelejet ved Parkinsons sygdom får en mere monoton karakter, ligesom talehastigheden også påvirkes som følge af sygdommen.

De fysiologiske indvirkninger på stemmen sker imidlertid ikke kun ved sygdom, men også ved helt normale processer i kroppen, og de er lige så interessante at undersøge, fremhæver lektoren.

"Kvinders menstruationscyklus påvirker for eksempel også stemmen, og det betyder, at vi er nødt til at tænke biologien med, når vi vil prøve at forstå den menneskelige stemme," siger Míša Hejná.

Hvilken effekt har det på stemmekvaliteten, hvis man har et stort forbrug af alkohol eller cigaretter? Det er et af de spørgsmål, Míša Hejná og hendes kolleger undersøger i et aktuelt forskningsprojekt om menneskestemmen. (Foto: Colourbox.com)

 

Tværfaglig tilgang

Netop derfor er det aarhusianske forskningsprojekt også i høj grad lagt an på at være et tværfagligt projekt.

Mens Míša Hejná fokuserer på kroppen, har hendes to kolleger, Mathias Clasen og Jens Kjeldgaard Christensen, kastet blikket på klassiske Hollywood-skurke og spørger: 'Er der bestemte stemmetyper forbundet med skurke i modsætning til helte? Og kan folk kende forskel på gode og onde stemmer?'

Og endelig forsker en tredje kollega, Mark Eaton, i, hvordan stemmen ændrer sig i krisesituationer, når politiske autoriteter – som under coronapandemien – skal formidle gode og dårlige nyheder til befolkningen.

Tanken er samtidig at inddrage kræfter fra andre studier og forskningsfelter for at forstå stemmens mange egenskaber. Her er biologien ikke blot i spil – det gælder også psykologer og folk med viden om alt fra filmteori og populærkultur til sociologi og kommunikation. Listen af samarbejdspartnere er potentielt set lang.

"Den menneskelige stemme er et særdeles tværfagligt område at arbejde med, og et andet for mig lige så vigtigt mål med det her projekt har været at integrere en mere tværfaglig tilgang til min forskning. Jeg ved, at det er et ord, vi hører alle steder, men især efter jeg begyndte i vores afdeling på Aarhus Universitet, hvor vi arbejder med mange forskellige områder, er jeg blevet bevidst om, hvor brugbart, men også hvor svært det kan være at lave tværfaglig forskning," fortæller Míša Hejná.

Kun begyndelsen

I første omgang strækker 'It’s not what you said...'-projektet sig over tre år, men for lektoren og hendes kolleger er det kun første skridt i forsøget på at lære menneskestemmens mange facetter bedre at kende.

"En ting er at forstå, hvordan stemmen bliver påvirket uden for ens egen kontrol, hvilket vil sige de biologiske faktorer. Men en anden ting er, hvor meget man faktisk kan manipulere sin egen stemme på grund af sociale faktorer. Og så er der den tredje ting: Hvis man taler med en bestemt stemme, har den så nogle samfundsmæssige implikationer i forhold til, hvordan folk vurderer én? Og bliver man vurderet positivt eller negativt?" opridser Míša Hejná.

Spørgsmålene er stadig mange ved 'sjælens organ'.

'It’s not what you said, it’s how you said it: An Empirical Approach to Human Voice as the Outward Expression of Inner Character' er støttet af Carlsbergfondet og løber frem til 2023.