”Man kan se, det er i Irland, folk går mest i biografen, sammenlignet med de seks andre lande vi har kigget på” pointerer Cathrin Bengesser, adjunkt på medievidenskab, og peger på en graf på sin computerskærm.

”Og her kigger vi på, hvor stor en markedsandel af film hjemlandet har. Hvis vi ser på Irland, har vi en meget, meget lav markedsandel af irske film. Og så har vi Danmark, som er landet, der har den største markedsandel af danske film,” fortsætter hun.

Sådan lyder en af konklusionerne fra rapporten ”Small European Film Markets: Portraits and Comparisons,” som hun står bag sammen med sin kollega på medievidenskab lektor Jakob Isak Nielsen, post-doc Marius Øfsti og et team af forskere fra de lande, undersøgelsen tager udgangspunkt i.

Rapporten har rod i Horizon-Europe-projektet Crescine (2023-2026) støttet af EU, der har til hensigt at udvikle konkurrenceevnen og den kulturelle diversitet i den europæiske filmindustri.  

Forskerne har sammenlignet filmindustrien i Danmark, Irland, Estland, Flandern (i Belgien), Kroatien, Portugal og Litauen og kigget på over 30 forskellige parametre, heriblandt biograf-salg i udlandet, genrerepertoire, tilstedeværelse i streamingkataloger, produktionsvolumen, produktions- og udviklingsstøtte og antal nomineringer og priser på filmfestivaler. De har primært undersøgt perioden 2014-2022.

”Det (grafen, red.) er bare et eksempel på, hvordan vi har sammenlignet de forskellige lande, hvor vi faktisk ser en stor forskel. I eksemplet med Irland: Folk går faktisk i biografen, de ser bare ikke irske film,” slår Cathrin Bengesser fast.

Fire former for finansiering
De mere end 30 forskellige parametre, forskerne har undersøgt, kan inddeles forskellige steder langs en værdikæde for filmmarkedet, der strækker sig over produktion, funding, distribution, visning og reception. På den måde fremhæver rapporten de specifikke styrker og svagheder hvert filmland har på forskellige steder i værdikæden i sammenligning med andre lande.

Jakob Isak Nielsen fremhæver en af rapportens konklusioner.

”De små europæiske lande har den udfordring, at de alle sammen er så små, at de ikke har et hjemmemarked, der kan være grundlag for en bæredygtig filmbranche i sig selv. Hvilke alternativer har de så? Der har vi linet fire avenuer op, som vi mener, bliver forfulgt af de her forskellige filmøkosystemer (i de forskellige lande, red.),” forklarer han.

Jakob Isak Nielsen nævner i den forbindelse som første avenue kulturel resonans, filmstøtte til kulturelt relevante film, hvilket taler ind i et kulturpolitisk paradigme. Anden avenue handler om eksport, ofte legitimeret ved international succes, som Irland og Flandern i høj grad forfølger og har succes med. Tredje avenue baserer sig på produktionsservice, som både kan være en bestemt service, man udøver, for eksempel visuelle effekter, eller at trække produktion til landet. Fjerde avenue er cinematic art, altså kunstnerisk anerkendelse i form af kritik og nomineringer og priser til festivaler.

”De fire avenuer, synes jeg, er ret interessante. Man kan se, Portugal ”kører” cinematic art og produktionsservice. Det er en stor kombination hos dem. Til gengæld har de nærmest ingen eksport. Jeg har ikke stødt på nogen, der har præsenteret modellen på den her måde,” pointerer Jakob Isak Nielsen.

Underrepræsentation på streamingtjenester
Blandt nogle af rapportens mange konklusioner finder man også, at en udfordring for små filmmarkeder i Europa handler om at finde den rette balance mellem at sikre internationale investeringer samtidig med at sikre en høj kvalitet på filmproduktioner på det hjemlige marked. Det gælder blandt andet Kroatien og Irland, der har succes med at tiltrække udenlandske investorer, men samtidig har den mindste andel af egenproducerede film på markedet.

Et andet resultat i forskningsrapporten lyder, at der bliver produceret for mange film i drama-genren, hvis man sammenligner et gennemsnit af genreprofilen på film produceret i de syv undersøgte lande med genren på de film, der præsterer højst på hjemlige og internationale markeder. Dramaet har imidlertid som filmgenre større tendens til at vinde priser og nomineringer på filmfestivaler.

Cathrin Helen Bengesser fremhæver også, at de har fundet ud af, i hvor høj grad landene lykkes med at distribuere deres film på markedet i andre EU-lande.

”Danmark er faktisk det mest udviklede land, når det kommer til streaming i hele EU”, pointerer hun og nævner sammen med Jakob Isak Nielsen ”A Beautiful life”, ”Druk” og ”Ternet Ninja” som tre eksempler på danske film med enorm international succes.

Alligevel er det relativt få film fra små markeder, der når igennem nåleøjet til at blive vist på større streamingtjenester.

”Vi har 1400 film fra de syv små lande, og så kigger vi i kataloget af Disney og finder 20 danske film, tre irske, to fra Flandern. Så det er jo næsten ingenting. Det betyder noget for hjemmemarkedet og repræsentationen af europæiske film i Europa. Det har både en økonomisk og kulturel betydning. Så er det faktisk mere de lokale og regionale video-on-demand-tjenester, som gør en tjeneste for diversiteten af europæisk film, uddyber Cathrin Bengesser.

Redskaber til stærke økosystemer
Håbet er, at rapporten kan være med til at forbedre beslutningsgrundlaget for fremtidens filmpolitiske beslutninger både nationalt og på EU-plan, fortæller Jakob Isak Nielsen.

”Det er bundet op på at forbedre konkurrenceevnen for små europæiske filmlande. Så på den måde skal vi give nogle anbefalinger til, hvordan man potentielt kan stille små europæiske filmøkonomier stærkere både på hjemmemarkederne og i den internationale konkurrence,” siger han og uddyber:

”Vi skal ikke beslutte, hvad de skal gøre i Litauen eller Kroatien, men vi kan være med til at sige, at hvis I vil re-orientere den måde jeres film-økosystem fungerer på, så er her nogle redskaber, der har fungeret i en anden sammenhæng.”

”Det handler også om at synliggøre, at vi i Europa har disse mange små lande, som vi skal kigge på, og ikke kun på de store lande, som ikke nødvendigvis hjælper med at forklare, hvorfor den europæiske filmindustri har udfordringer med at klare sig på det internationale plan,” fortsætter han.  

For Jakob Isak Nielsen ser fremtiden for europæisk filmindustri både håbefuld og dyster ud.

”Hvis du ser på, hvor meget hver titel bliver set på Netflix’ katalog, så bliver de danske filmtitler set mere end en gennemsnitlig britisk filmtitel. Det må rumme et håb for andre filmnationer indenfor små sprogområder, siger han og fortsætter:

”Omvendt er der også nogle kæmpe problemer, vi er med til at fremhæve i rapporten. Vi har tre lavkapacitetslande (Irland, Kroatien, Portugal, red.), hvor der virkelig er en disconnect mellem de nationale film og det nationale publikum. Grundlæggende går de ikke i biografen for at se deres egne film. Der betaler vi altså med en markedsandel på tre-fire procent hen over en niårig periode. Det er virkelig en alvorlig diagnose. Så det ser lidt forskelligt ud, alt efter hvor man kigger hen, og hvilke måltal, man kigger efter, vil jeg sige.”

Bag om forskningsresultatet 

Link til videnskabelig artikel:

https://www.crescine.eu/small-film-industries

Fakta om studietype/metode: 

Komparative medieindustristudier 

Eksterne samarbejdspartnere: 

Link til medforfattere

Link til parntnere i CresCine konsortiet

Finansiering: 

Finansieret af Den Europæiske Union 

Yderligere oplysninger

Jakob Isak Nielsen, lektor
Institut for Kommunikation og Kultur, Afdeling for Medievidenskab og Journalistik
Mail: jakobisak@cc.au.dk

Cathrin Helen Bengesser, adjunkt 
Institut for Kommunikation og Kultur, Afdeling for Medievidenskab og Journalistik
Mail: cbengesser@cc.au.dk