Jo før børn kommer i dagtilbud jo bedre udvikler de deres sprog
To år tidligere i dagtilbud giver seks måneders ekstra sprogudvikling før skolestart, lyder et af resultaterne fra en undersøgelse fra TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet. Effekten er dog størst, hvis du samtidig stimulerer barnets sprog derhjemme.
Det er ikke lige meget om, du sender dit barn afsted som 1-årig eller som 3-årig, hvis man ser på den rent sproglige udvikling hos barnet. I en ny undersøgelse fra TrygFondens Børneforskningscenter kan lektor i lingvistik Anders Højen blandet andet konkludere, at jo tidligere et barn kommer i dagtilbud, jo bedre sprogudvikling. Samtidig så spiller hjemmelæringsmiljøet også en afgørende rolle for, hvor godt sproget udvikler sig.
”Det interessante ved undersøgelsen er, at vi kan se, der er en tydelig interaktion imellem de to faktorer. Effekten af at starte tidligt i dagtilbud er størst, når hjemmelæringsmiljøet samtidig er til godt. Eller sagt omvendt hvis barnet har et svagt hjemmelæringsmiljø, får det mindre ud af at starte tidligt i børnehaven.”
Disse resultater er overraskende for forskerne.
”Vi havde nok tænkt, at dagtilbuddet kunne fungere som et vigtigt supplement for de børn, som ikke har så godt et hjemmelæringsmiljø, og det dermed er en ekstra stor fordel, at netop de børn starter tidligt, så de bliver sprogligt stimuleret i det nye læringsmiljø i dagtilbuddet. Men det var kun den halve sandhed. Anders Højen og understreger, at disse børn stadig oplever en positiv effekt ved at komme tidligt i dagtilbud, den er bare ikke lige så stor, som hvis de havde haft et stærkt hjemmelæringsmiljø.
Hvad er et godt hjemmelæringsmiljø?
Når hjemmelæringsmiljøet spiller en så vigtig rolle for børnenes evne til at videreudvikle sproget, så er der nok mange nysgerrige forældre, der gerne vil kende opskriften på et godt hjemmelæringsmiljø. Forskerne har i deres spørgeskema lagt op til nogle forskellige kategorier heriblandt hvor meget børnene bliver eksponeret for bøger.
”Vi har spurgt ind til hvor mange bøger forældrene har derhjemme, og hvor mange børnebøger der er i hjemmet. Hvor mange gange om ugen, forældrene læser for barnet, og hvor gammel barnet var, da man begyndte at læse. Det kan også være hvor ofte barnet bliver taget på biblioteket eller i boghandlen”, forklarer Anders Højen som medvirkende faktorer til et godt hjemmelæringsmiljø.
En af de andre vigtige faktorer er, hvor ofte man synger med barnet eller laver rimelege, og i det hele taget snakker om bogstaver og tal:
”Det behøver ikke være hæfter, der er beregnet til at lære tal og bogstaver, men blot at man kan snakke om tal og bogstaver. Jeg kan huske, da min dreng var lille, da kunne han godt lide at spille bilkort. Så talte vi om hvor mange cylindre eller hestekræfter bilen havde”.
Tosprogede børn har særlig gavn af et godt hjemmelæringsmiljø
Undersøgelsen viser også, at hjemmelæringsmiljøet er særligt vigtigt for børn med to sprog. Tosprogede børn med et godt hjemmelæringsmiljø udvikler dansk på næsten lige fod med etsprogede danske børn. Det gælder i de tilfælde, hvor barnet har en dansk mor eller far og én forældre med et andetsprog. Hvis man derimod er barn af to udenlandske forældre, men har et godt hjemmelæringsmiljø, så ligger de børn på niveau med danske børn, der har et dårligt hjemmelæringsmiljø.
”Et godt hjemmelæringsmiljø er en beskyttende faktor for det at være tosproget. Det er selvfølgelig en stor opgave for barnet at lære to sprog, men hvis forældrene er gode til at understøtte barnet sprogligt på deres modersmål, så bliver det en mindre svær opgave for barnet at lære et nyt sprog.”
Bøger er en god motor for sprogudviklingen
Hvad enten det er derhjemme eller i dagtilbuddet, så er bøger en rigtig god motor for sprogudviklingen og er derfor også en vigtig brik i undersøgelsen.
”Det sprog man møder i bøger er lidt anderledes, end det sprog vi bruger i dagligdagens her og nu situation som: nu skal du have flyverdragt på, vil du have sovs på din kartofler? I bøger kan barnet møde leguaner og luftballoner og få en god udvidelse af ordforrådet. Barnet møder også nogle sproglige strukturer, som er anderledes end dem, man typisk bruger i det talte sprog. Børnene bliver kun bedre, når de møder noget som ligger uden for det, de kan i for vejen. Derfor er bøger en så vigtig kilde til sproglig læring”, afslutter Anders Højen.
Kontakt
Lektor Anders Højen
Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik,
Institut for Kommunikation og Kultur
Mail: hojen@cc.au.dk
Mobil: 51907905
Læs mere
Forskergruppen spurgte i alt knap 6000 forældre til børn i alderen 4-6 år fra forskellige socioøkonomiske baggrunde, som er startet i dagtilbud i forskellige aldre. Artiklen er optaget i Early Childhood Research Quarterly. Artiklen kan frem til marts downloades: