Ord som ’her’ og ’der’ tilhører en meget lille gruppe af ord, der findes på alle sprog. Derfor er de særligt interessante at sammenligne, for at undersøge om der er kulturelle forskelle i brugen af dem.

En række internationale forskere har derfor undersøgt mere end 1000 talere af 29 forskellige sprog for at undersøge deres brug af de påpegende stedord ’den her’ og ’den der’ – ord der peger på ting, set i forhold til personen der taler.

Det er tidligere blevet foreslået, at disse ord bruges forskelligt i forskellige kulturer, hvilket kunne tyde på, at mennesker med forskellige kulturer af den grund måske tænker forskelligt, eksemplificeret i måden, de inddeler afstande på. Den nye undersøgelse viser imidlertid, at forsøgsdeltagerne, fra alle de undersøgte sprog, brugte den samme distinktion mellem ’her’ og ’der’ ud fra om de fysisk kunne nå den ting, de omtalte.

I undersøgelsen viste der sig f.eks. en konsekvent forskel på, hvornår du siger ’det her æble’ eller ’det der æble’. Det første udtryk bruges i langt højere grad, når æblet er inden for fysisk rækkevidde, det andet bruges, når æblet er længere væk. Det er afstanden, der er afgørende for, om man bruger ’her’ eller ’der’.

Mikkel Wallentin, professor ved Afdeling for Lingvistik, Cognitive Science og Semitik ved Aarhus Universitet, som ledede den danske gren af eksperimentet, forklarer:

”Rumlige påpegende stedord, som ’den her’ og ’den der’ er levende dinosaurer i sproget. De viser, hvor sproget kommer fra, og hvad alle sprog har til fælles. Vi bruger sproget til at pege på ting, vi ikke kan nå, ofte for at få nogen til at hjælpe os, og vi bruger afstanden til både vores egen krop og samtalepartnerens krop til at omtale tingene, så vi lettere kan koordinere samarbejde og opmærksomhed.”

Artiklen optaget i anerkendt videnskabeligt tidsskrift

Artiklen med titlen ‘Spatial Communication Systems Across Languages Reflect Universal Action Constraints’ udgives i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Human Behaviour.

Den ledende forsker på projektet, professor Kenny Coventry, fra University of East Anglia udtaler:

“Der tales over 7000 forskellige sprog på tværs af kloden. Vi ønskede at undersøge, hvordan talere fra en lang række forskellige sprog benytter de ældste kendte ord i sproget, nemlig rumlige påpegende stedord, som ’den her’ og ’den der’.”

Forskerteamet bestående af 45 forskere undersøgte 29 sprog fra hele verden, inklusive engelsk, spansk, dansk, japansk, mandarin, baskisk og tzeltal.

De undersøgte over 1000 personer for at se, hvordan de brugte påpegende stedord i deres sprog til at beskrive, hvor ting befinder sig på tværs af forskellige afstande.

Statistiske analyser afslørede det samme forhold mellem rækkevidde og brug af påpegende stedord på tværs af alle sprog.

Kenny Coventry udtaler: “Vi fandt, at alle testede sprog bruger ord, der beskriver objekter, der er inden for rækkevidde, som ‘her’ og for objekter der er uden for rækkevidde, såsom ‘der’.

”Denne distinktion kan muligvis forklare den evolutionære oprindelse af påpegende stedord som sproglige udtryk, der er knyttet til forholdet mellem kroppen og verden”, tilføjer han.

Læs artiklen: ‘Spatial Communication Systems Across Languages Reflect Universal Action Constraints’ 

Om projektet:

Forskningen blev udført I et samarbejde mellem 32 internationale forskningsinstitutioner, der ud over University of East Anglia og Aarhus Universitet bl.a. også tæller Friedrich-Schiller-Universität Jena, Tyskland, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og University of Buffalo, USA. Undersøgelsen var finansieret af EU H2020 ITN Marie Skłodowska-Curie Action. 

For yderligere informationer:

Professor Mikkel Wallentin
Mail:  mikkel@cc.au.dk
Telefon: +4587163186