Samtaler og højtlæsning inden for hjemmets vægge behøver ikke at foregå på dansk, hvis tosprogede børn skal lære at læse både godt og hurtigt, når de begynder i skole. Det konkluderer en ny undersøgelse, som to forskere fra Arts står bag.

Med afsæt i en omfattende analyse har lektor Anders Højen og professor Dorthe Bleses fra TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur på Arts undersøgt læsetilegnelsen blandt tosprogede børn i de tidlige skoleklasser af den danske folkeskole.

Og selv om de rå data ganske vist fastslår, at tosprogede børn, som har hørt meget dansk i hjemmet, generelt opnår bedre læseresultater, så forsvinder den sammenhæng ifølge forskerne, når man kontrollerer forældrenes uddannelse og indkomst – og hvorvidt forældrene generelt er opmærksomme på at stimulere barnet sprogligt.

Anders Højen forklarer:

"Undersøgelsen viser, at tosprogede børns læsetilegnelse i de første klasser i skolen ikke afhænger af, hvor meget dansk der bliver talt i deres hjem under deres opvækst. Til gengæld er det afgørende, at de har et godt sprogligt hjemmelæringsmiljø, hvor forældrene fra en tidlig alder læser bøger med dem og stimulerer dem sprogligt på det sprog, som falder forældrene mest naturligt," siger Arts-lektoren.

Vigtigt at udvikle sproget

Undersøgelsen baserer sig konkret på en analyse af i alt 652 tosprogede børn, hvor mindst én af forældrene havde et andet modersmål end dansk. Eftersom de adspurgte børn selv var i førskolealderen, blev spørgsmål om hjemmelæringsmiljø og sprogbrug i hjemmet besvaret af forældrene – herunder om der blev talt mest dansk eller modersmål med barnet, hvor godt forældrene talte dansk, og hvor meget dansk barnet selv talte. Oplysningerne blev siden koblet sammen med børnenes egne resultater i den nationale test i læsning for 2. klasse, forklarer Anders Højen.

"Selvom resultaterne viser, at et godt hjemmelæringsmiljø uanset sprog i hjemmet er afgørende for barnets læsetilegnelse i de første skoleår, er det i hjem med to tosprogede forældre vigtigt, at barnet via dagtilbud og dansksprogede legekammerater får mulighed for at udvikle sit danske sprog," påpeger forskeren og uddyber: 

"Det kan også vise sig at have betydning for barnets senere læsning, da man alt andet lige må forvente, at det kræver et større ordforråd og et mere avanceret sprog at forstå indholdet af teksterne i folkeskolens ældste klasser. Det vil vi følge op på i de kommende år," opsummerer Anders Højen.

Resultaterne af deres forskning kan læses i den netop publicerede forskningsartikel i tidsskriftet Frontiers in Psychology.

Bag om forskningsresultatet

Studietype:
Longitudinalt studie, hierakisk regression.

Eksterne samarbejdspartnere:
Data stammer fra projekterne 'Fart på sproget' og 'SPELL – Sprogtilegnelse via legebaseret læsning'. Disse blev gennemført i 2012-2015 i samarbejde med Rambøll Management Consulting.

Ekstern finansiering:
'Fart på sproget' blev finansieret af Socialstyrelsen og 'SPELL' af Det strategiske forskningsråd.

Interessekonflikt:
Ingen.

Link til videnskabelig artikel:
https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyg.2023.1134830/full?&utm_source=Email_to_authors_&utm_medium=Email&utm_content=T1_11.5e1_author&utm_campaign=Email_publication&field=&journalName=Frontiers_in_Psychology&id=1134830

Kontakt:
Anders Højen, lektor
TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet 
E-mail: hojen@cc.au.dk 
Telefon: 5190 7905