Det er gyldne tider for dansk film, og til dette års Oscaruddeling natten mellem den 27. og 28. marts har Danmark hele fem nominerede film med. Flugt af Jonas Poher Rasmussen er som den første danske film nomineret i tre kategorier: Bedste dokumentar, bedste animation og bedste internationale film. Det er vel og mærke kategorier, der ikke normalt overlapper hinanden inden for samme film. Omvendt er det særskilt de kategorier, som danske film historisk set typisk har været nomineret i sammen med kategorien for bedste kortfilm, hvor vi i år også har Martin Stranges kortfilm On my Mind. Fælles for de kategorier er nemlig, at det godt må være de lidt mere skæve, intellektuelle film, hvorimod hovedkategorierne er forbeholdt større amerikanske filmproduktioner, der formidler amerikanske værdisæt. Sådan er det også stadig, men der er måske en opblødning på vej i kategorierne, spår ekstern lektor i Medievidenskab Andreas Halskov, der udover at undervise på Aarhus Universitet og Egå Gymnasium også er redaktør på filmtidsskriftet 16:9.  

Forskere på sporet af Oscarfilmen

Andreas Halskov har sammen med bl.a. lektor Jakob Isak Nielsen fra Medievidenskab begået en af de få danske bøger på markedet om Oscarfilmen: Guldfeber – På sporet af Oscarfilmen. Selv om den har et par år på bagen, bruges den stadig den dag i dag, for der har i de danske akademiske kredse været en vis berøringsangst for at beskæftige sig med Oscarfilmen, der aldrig i dansk optik har været anset som stor filmkunst. Andreas Halskov har et bud på hvorfor:

”Oscar-filmen har til tider haft karakter af at ville adressere et centralt problem og gerne være noget budskabstungt tilført en løftet pegefinger. Den bestræber sig på at ville fortælle os, hvordan vi bør være mennesker i verden. Så jeg tror, det kan være en af grundene til, at vi har en vis distance til Oscar-filmen.”

Forskerne har, som titlen antyder, været på sporet af Oscarfilmen, for at finde ud af, om der er nogle gennemgående fællestræk ved Oscar-filmen.

Historiske film hitter

En af de gennemgående træk, som Andreas Halskov kan pege på, er at prisen for bedste film ofte går til en særlig type film, som i Danmark ikke vil blive betragtet som stor filmkunst. Det drejer sig om film, der skildrer og dramatiserer historiske eller levende personers liv, og som blandt filmfolk kaldes biopics.  

”Det har længe været sådan, at ca. 75 % af alle film i kategorien for bedste film, enten er sociale problemfilm, der handler om vigtige sociale problemer i tiden, eller historisk-biografiske film. I det øjeblik der bliver lavet en film om en mere eller mindre kendt historisk person, der samtidig spiller ind i et socialt problem, så ved man, at den film kommer med i opløbet. Tænk blot på film som Gandhi, 12 Years a Slave eller Green Book. Oscarfilmen vil gerne låne fra historiens skattekammer i en amerikansk kontekst, og den giver gerne den gode episke fortælling et eller andet strejf af noget kunstnerisk.”

For mange europæere har den klassiske amerikanske film imidlertid ikke en aura af at være høj kunst for.

”Filmforsker Dennis Bingham skriver i sin bog Whose Lives Are They Anyway, at biopics er omgivet af det, han kalder en ick-faktor. Der er noget klæbrigt over filmene. Nu skal jeg igen høre, hvor fantastisk Churchill var. Churcill var en fader, og han var god for landet.”

Store film om små problemer

Kendsgerningen at de amerikanske film ofte gerne vil adressere store problemer gør ikke nødvendigvis filmen til stor kunst. Det har fået den franske filmskaber Claude Chabrol til at opstille følgende formel: Små film, store problemer, store film små problemer. 

”Nogle af de største film i historien handler om helt almindelige små ting. De kan helt kammerspilsagtigt handle om et ægteskab. Derudover så har den kunstneriske film ofte tilladt sig ikke at ville adressere noget stort og har sjældent peget fingre, som Oscar-filmen til tider bliver beskyldt for.”

Skal man tale om fællestræk ved kategorien for de internationale film må det næsten være, at de ikke har nogle.

”De internationale film er ofte mere genremæssige ubestemmelige. De kan tillade sig at være mere kunstneriske og poetiske i deres formsprog. De kan være mere mørke og politiske. Det gælder også kategorien for kortfilm, hvor vi i år ser Martin Strange-Hansen lave et lille bitte kammerspil om at skulle synge en sang til sin elskede, og som så har navn efter den Elvis sang, det hele handler om.”

Kategorierne befrugter hinanden

Ud over Flugts nominering som bedste internationale film, så er nomineringen til bedste dokumentar og animation lige præcis en af styrkerne ved filmen. Andreas Halskov forklarer:

”Jeg tror, at Flugt er kommet i spil som bedste animation, fordi den har dokumentationens vægt, den virkelige histories vægt der ligger lige under den gribende fortælling. Og omvendt i dokumentarkategorien har den det kunstneriske greb, den animationsmæssige iscenesættelse. Der sker et eller andet rørende, når stemmen fra den fysiske krop bruges i samspil med animation. Det, at man bruger animation til en dokumentar gør det for mig til noget andet. Det giver det en poetisk karakter.”  

Andreas Halskov spår dog ikke Flugt til at have de store chancer i de to kategorier, fordi de mest af alt skal kæmpe mod de amerikanske traditioner. I animationskategorien er den er oppe imod en film som Encanto, en stor Disneyfilm, der lige som bedste film mere er hæftet op på de klassiske fortællinger. I dokumentarkategorien har vi Summer of Soul, som handler om Harlem Cultural Festivallen i 1969, og som spiller ind i amerikansk historie. Selv om den internationale kategori er en mere åben kategori, så er det sjældent, at prisen går til en dokumentar. Filmen bidrager dog til en vigtig filmisk erkendelse i dokumentarkategorien:  

”Flugt er en illustration af, at vi accepterer, at dokumentarfilmen bestemt også er en kunstnerisk genre og også kan tillade sig det. Det gør, at den type historie kan fortælles på en måde, der berører flere mennesker end traditionel journalistisk dokumentar, som vi er så vant til i en TV-kontekst. Dokumentarfilmen har altid været en ”kreativ bearbejdning af virkeligheden”, som John Grierson engang sagde, men moderne dokumentarfilm skubber for alvor til grænserne med markante æstetiske valg og en ofte rørende kombination af gravitas og poesi.”

Streamingtjenester kan gøre de smalle film brede

Selv om mange af kategorierne er bundet op på nogle faste amerikanske traditioner, så ser Andreas Halskov alligevel nogle tendenser til en opblødning i hovedkategorien for bedste film, der eller har været den mest konservative af kategorierne.

”De store biografer viser sjældent de små kunstneriske film. Vi så, at med en film som Roma, der er en meget kunstnerisk produktion, fik et ganske kort vindue i biografen, før Netflix distribuerede den. Når de store streamingtjenester distribuerer de smalle film, så får de pludselig et andet kredsløb, og der sker en kosmopolitisering af vores smag. Så begynder de film langsomt at sive ind i hovedkategorien, og Roma blev også nomineret for bedste film, lige som vi så den koreanske film Parasite vinde en Oscar for bedste film.”

En af de andre årsager til at kategorien for bedste film er begyndt at uddele priser til nogle udenlandske skævere og mere kantede film hænger, ifølge Andreas Halskov, sammen med at seerinteressen for Oscar-showet er stærkt dalende.

”Der er en tendens til at Oscar-filmene er blevet mere interessante i takt med at Oscarshowet er blevet mindre relevant for den brede befolkning. ”

Det kan måske i sidste ende betyde at bedste film kan gå til en islandsk film, der bare fortæller om to ensomme mennesker i et lille hus.

Guldfeber – På sporet af Oscarfilmen

Andreas Halskov har blandt andet bidraget til antologien: Guldfeber – På sporet af Oscarfilmen. Bogen behandler Oscarshowet fra mange forskellige perspektiver og ser på flere af historiens mest interessante Oscarvindere. Hvem er Oscar? Hvordan skal vi forstå ham? Og hvad kan han fortælle os om Hollywood, den amerikanske kultur og tidens mode? Disse og lignende spørgsmål adresseres i denne bog, en bog, der giver overblik over Oscarshowets opbygning og historie, men også en dybere forståelse af Oscarfænomenet og så forskellige vinderfilm som Gone With the Wind, Midnight Cowboy, American Beauty og Hævnen. 

(kilde: http://www.16-9.dk/guldfeber/)

De danske nomineringer 2022:

• Jonas Poher Rasmussens film: ”Flugt” er nomineret tre gange, som den første dansker. Han er nomineret i tre kategorier for: Bedste Animerede Film, Bedste Dokumentar og Bedste Internationale Film
• Martin Strange-Hansens ”On My Mind” er nomineret i kategorien: ”Bedste Kortfilm”
• Den danske filmfotograf Dan Laustsen er nomineret til en Oscar for Bedste Fotografering for sit arbejde på filmen: ”Nightmare Alley”. Det er en amerikansk thrillerfilm instrueret af Guillermo del Toro.
• Den dansk-norske instruktør Joachim Trier er nomineret til en Oscar for Bedste Originale Manustript for ”Verdens værste menneske.”