Jeg blev naturligfaglig student fra Aarhus Statsgymnasium i juni 1969. I slutningen af august bestod jeg optagelsesprøven ved MI. Det var dejligt.
I begyndelsen af september bød rektor for Aarhus Universitet alle 1. års-studerende velkommen. Rektor ønskede for os, at vi alle ville få livslange beskæftigelser med vores studiefag og livslange menneskelige relationer. Han påpegede også, at videnstilegnelse og indsigt var værdifuldt i sig selv. Rektor var professor, dr.phil. Søren Sørensen fra MI.
Nogle dage senere blev vi nye musikstuderende budt velkommen til MI af professor, dr.phil. Finn Mathiassen og lektor, mag.art. Jens Peter “Jesper” Jakobsen. "Goddag allesammen, jeg hedder Finn, og jeg er professor her på stedet. Her er vi dus som på enhver anden arbejdsplads. Jesper og jeg forventer, at I går seriøst og engageret til studierne. Lad os komme i gang."
Timerne i "Musikhistorie, almindelig musiklære & musikalsk analyse" blev hos Finn & Jesper en særdeles interessant og perspektivrig indføring i Vesterlandets musik fra Oldkirken til året 1971. Finn lærte meget hurtigt årgangens 30 navne at kende. Det var favnende for en nybagt student, der tvivlede på egne evner i forhold til universitetets fordringer.
Finn & Jesper førte os gennem musikkens vigtige genrer med sammenhænge til historie og kultur, til musikhistoriske epoker og deres afgrænsningsproblemer, til komponister og deres værker og til musikteoretiske indsigter (tanker om musik, kompositionsteknik, satslære, analyse mv.). Et par gange blev vi præsenteret for problemstillinger vedrørende musikhistorieskrivning. Finn & Jespers undervisning med tre ugentlige dobbelttimer igennem fire semestre à sytten uger var højdepunktet i mit og mange andres bifagsstudium og var i særklasse helt fremragende!
Jeg blev undervist af undervisningsassistent Astrid Hansen i sang og af docent Knud E. Sørensen (docent ved Det jyske Musikkonservatorium (DJM) i klaver. Jeg blev soloundervist i bedste mesterlæretraditioner: teknisk, systematisk, musikalsk og repertoiremæssigt. Kropsholdning og vejrtrækning i sang og kontrol over bevægeapparatet i klaver blev nye dimensioner. Det var lærerigt og meget givende for mig.
På bifagsstudiet blev vi undervist i fagene, hørelære, prima vista klaver, generalbasspil, harmonilære og kontrapunkt. Der blev undervist efter alle kunstens regler. Talelærer Dalsgaard solounderviste os kyndigt så stemmen kom i korrekt leje og man kunne oplæse på rigsdansk.
Ved afslutningen af første studieår skulle vi til "standpunktsprøve i klaverspil". Jeg spillede Béla Bartóks “Rumænske Folkedanse” efter et intenst indstuderingsforløb. Ved opførelsen lykkedes det mig at bevare koncentration og nærvær gennem alle seks satser med realisering også af samtlige tempi og karakterbetegnelser.
Eksamensfaget Filosofikum efter 1. år. havde jeg store forventninger til i forlængelse af min favoritbog i gymnasiet "De europæiske ideers historie” af Lund, Phil & Sløk. Men Justus Hartnacks "Filosofiske problemer" havde intet om de forskellige fakulteters særlig problemer. Hartnacks “Logik – klassisk og moderne” var en "metodelære", der angik logiske slutningsformer. Men de ugyldige cirkelslutninger fik alle ikke lært om, for Filosofikum blev desværre afskaffet i 1971 – i stedet for at blive nytænkt.
Studiestrukturen og fagligheder dengang byggede på to-årige moduler for at erhverve faglige kompetencer til fx. gymnasielærer.
På hovedfagsstudiet var Musikhistorie igen det centrale fag. Undervisningen fandt sted på seminarer, der hver bestod af: forelæsninger, selvstudier af musikvidenskabelig litteratur, partiturer, mundtlige oplæg og skriftlig besvarelse af en afløsningsopgave. Hvert godkendt seminar reducerede antallet af eksamenspensum på tyve hovedværker med to. De efterhånden resterende ti hovedværker – hvoraf ét blev tilstillet til eksamination – skulle udover individuelle interesseområder også indfri forskellige spredningskrav til mundtlig eksamen. Desuden skulle man aflevere en større skriftlig besvarelse i Musikhistorie.
Indenfor det musikteoretiske område fulgte jeg inspirerende undervisning hos: docent Orla Vinther i bl.a. musikanalyse; komponisten, mag.art. Otto Mortensen i satslære; Søren Sørensen i mensuralnotation; docent, mag.art., organist Mogens Helmer Pedersen i prima vista klaver, partiturspil mv; organist og dirigent Walther Børner i kordirektion; kapelmester Lavard Friisholm i orkesterdirektion og sangdocent Helge Frees Christiansen i stemmeteori. Endelig
var der amanuensis, mag.art. (senere professor, dr. phil.) Finn Egeland Hansens Akustiske laboratorium. Jeg bestod "kørekortkurset til Hansens lydstudium”.
Jeg fortsatte den meget givende soloundervisningen i sang hos Astrid og i klaver hos Knud E. med yderligere tre års mesterlære. Dengang kunne man vælge undervisning i et tredje instrument. Jeg valgte orgel hos Walther Børner, Vor Frue Kirke. Jeg fik bl.a. lært at spille til gudstjenester i Folkekirken og delte med en studiekammerat en hel organiststilling med to kirker.
I sjette studieår skrev jeg det afsluttende kandidatspeciale med Finn Mathiassen som vejleder: forklaringer, systematik, stringens, primærkilder på originalsprogene, mv. Det blev et meget lærerigt forløb.
Efter afsluttet kandidateksamen, Cand.phil. sommer 1975 bestod jeg derefter Gymnasieskolen & HFs praktiske- og teoretiske Pædagogikum.
Lærerne ved MI var alle meget kompetente og engagerede. Det samme var de lærere, som vi, “institutelever”, kunne vælge fra DJMs musikteoretiske faggruppe. I min studietid var der et meget frugtbart samarbejde mellem MI og DJM, hvis rektor Tage Nielsen, (mag.art., komponist og censor ved MI), var meget interesseret i nye fagligt velfunderede vinkler på stoffet.
Vi havde adgang til fine musikbiblioteker i Aarhus: MIs eget med musikleksika, håndbøger, opera omnia, studiepartiturer mv.; Statsbibliotekets (nu: Det Kongelige Bibliotek –Vest) kæmpe musiksamling og formidling af lån fra andre forskningsbiblioteker; Hoved-bibliotekets (dengang i Mølleparken) store musiksamling og formidling af lån fra samtlige Folkebiblioteker i Danmark.
Bøger om musik og musikalier købte vi dengang hos de to legendariske butikker i Ryesgade: Clausens Boghandel og Kaaber’s Musikforlag – eller i andre lande.
Aarhus havde mange steder med levende musik, og jeg havde uforglemmelige koncertoplevelse med Isaac Stern, Wilhelm Kempff, Daniel Barenboim, Memphis Slim, Peter Pears, Yehudi Menuhin, Muddy Waters, Marie-Claire Alain.
Studenteroprøret ramte Aarhus Universitet med fuld styrke kort efter, at Folketinget i 1970 havde vedtaget den nye styrelseslov for universiteterne om bl.a. studentermedbestemmelse i de styrende nævn og råd. Jeg erindrer tre meget forskellige områder, der blev drøftet i min studietid på MI.
Det første område angik et paradigmeskifte inden for musikhistorieskrivningen, idet musik også skulle omhandles i relation til sociale- og kulturelle sammenhænge foruden historiske og stilistiske. For mit vedkommende kulminerede dette med Georg Kneplers Geschichte als Weg zum Musikverständnis og Carl Dahlhaus' Grundlagen der Musikgeschichte (begge bøger er fra 1977).
Det andet område angik ændringer i Studie- og Eksamensordningen, hvilket medførte både gode og dårlige beslutninger. Kontrapunktfaget skulle efter min mening ikke være blevet afskaffet men opdateret, således at de tre-stemmige satser i Palestrina-stil blev klaret på første studieår, hvorefter 'Kontrapunkt' i andet studieår kunne foldes ud med musikteoretiske studier af flerstemmige forløb (dissonansopfattelser mv.) fra forskellige århundreder. En tilsvarende opdatering af faget, ’Harmonilære' (samklange, tonalitet mv.), burde på tilsvarende måde være blevet gennemført.
Dette ville have tilført musikstudiet mange musikteoretisk nuancerede indsigter med stilistiske beskrivelser og begreber om forskellige tiders kompositionsteknikker (jf. opslag i musikleksika under Stil, Style, Schreibart)
Det tredje område bestod af tidens politiske paroler mv. Måske var parolerne en reaktion på samfundets afvisende holdning til studenteroprøret? Måske. De politiske paroler mv. var efter min mening helt irrelevante i forhold til Styrelsesloven og til de fine demokratiske forhold, der allerede herskede på MI.
Eksempelvis lød parolen, at man skulle “fjerne udenadslære fra uddannelserne, fordi det var undertrykkende”. Men hvordan viden kan undertrykke mennesker, begriber jeg fortsat ikke. Tværtimod er almen viden og paratviden forudsætninger for, at egenrådige magthavere ikke kan slippe af sted med vedholdende at servere løgne som sandheder. Hvad angår fagkyndig viden, paratviden og instrumentelle færdigheder, så er de nødvendige forudsætninger for at kunne udøve fagkyndighed som musiklærer, tandlæge, tømrer og kirurg m.fl.
Klassisk musik og danske sangtraditioner blev uforståeligt også dømt ude. Desværre hjalp argumenter ikke overfor flertallet, der kaldte sig “progressive”, mens mindretallet blev benævnt “reaktionære”.
I Ludvig Holbergs komedie, “Erasmus Montanus” (1723), mødes to kulturer, der ikke kan forstå hinanden: universitetets teorier og viden overfor landsbyens erfaringer og fordomme. Holberg tager alle personerne under fornøjelig behandling, idet de løber linen ud med håbløse argumenter - bortset fra Jakob, (broder til Montanus). Holberg lader nemlig personerne benytte forkerte begreber, forkert kronologi, fejlslutninger, forkerte syllogismer, teori uden empiri, empiri uden teori; og viden forklædt som forsimplede opfattelser, fordomme, magt, nytte eller flertal. Holbergs tematik om grundlaget for viden er ikke nødvendigvis scenisk spektakulær men er tankevækkende aktuel.
Da Montanus endelig siger noget korrekt: ”at jorden er rund", så skal han straks tilbagekalde dette udsagn for at afmontere landsbyens påstand om kætteri og forhindre løjtnantens krav om øjeblikkelig værnepligt, samt for at få tilladelse til blive gift med sin forlovede Lisbed. Montanus fremsiger derfor den politisk korrekte parole "Jorden er så flak, som en pandekage”.
Det er ikke nemt at være akademiker, under sådanne konditioner, at et flertal kan bestemme, at to irrelevante og inkommensurable størrelser – skal resultere i noget helt tredje.
Det er mange år siden, at Aarhus Universitet og MI bød mig velkommen. Jeg fik livslange menneskelige relationer – og mange gode og smukke erindringer. Jeg har fået en livslang og privilegeret beskæftigelse med musikfaget.
De studiemuligheder, som MI dengang gav mig, var fremragende og inspirerede mig til flere musikstudier: Magisterforprøven bestået i 1985; Lic.phil. i 1991 fra AUC og organisteksamen fra Kirkemusikskolen i 2010.
Med fra MI har jeg også fået de danske sangtraditioner formidlet af lektor, cand.mag. Karl Clausen og lektor, cand.mag. Kirsten Sass Bak fra Sanghistorisk Arkiv og Otto Mortensen. Med fra MI er også ITP-ordningen, som vi på AUC udformede anderledes på kandidatstudiet. Igennem 1990erne var jeg udpeget som medlem af Undervisnings- og Forskningsministeriernes Tværgående fagkonsulentgruppe i Musik. Vi arbejdede på at sikre musikfaget på skemaet i det danske uddannelsessystem. Efter regeringsskifter og ministerrokader var det op ad bakke med at genopbygge forståelse for, at musikfaget er nødvendigt, og at det tager tid at tilegne sig teoretisk viden og praktisk kunnen og skaben. Jeg rådførte mig af og til med Finn Mathiassen, Søren Sørensen eller Tage Nielsen, fordi de havde alle tre arbejdet for musikuddannelserne på de indre og ydre linjer.
Jeg ønsker Musikvidenskab, Aarhus Universitet, tillykke med de 75 år - og en sikker sejlads uden om farlige politiske skær de næste mange, mange år.
Thorkil Hørlyk, Lic.phil., lektor emeritus.
