Jens Holt (1904-1973), der efterfulgte Hjelmslev som docent i Aarhus i 1937, bliver i faglitteraturen regnet for en loyal, men uinteressant discipel af Hjelmslev. Hjelmslev boede i Aarhus i nogle år, hvor han pludselig flyttede tilbage til København i 1937, da han blev tilbudt et professorat på Københavns Universitet. Holt blev efter Hjelmslev ansat i det sprogvidenskabelige docentur i 1938. Her underviste Holt i sanskrit, indoeuropæisk lyd- og formlære og alle de almene og basale discipliner inden for sprogvidenskab.

Holt gjorde brug af Hjelmslevs og Uldalls kreative ordforråd, hvilket vi især ser i Rationel semantik (1946), som udelukkende handler om pleremik.

I brevene mellem Holt og Hjelmslev ser vi, hvordan deres korrespondancer udtrykte en gensidig faglig respekt for hinanden, og som ikke gik på kompromis med et dybt venskab. Det skinner igennem med små vittigheder og varme tanker, som omkredser deres faglige overvejelser. Deres forhold var uden tvivl rodfæstet i en fælles interesse for strukturel lingvistik og behovet for at udødeliggøre sprog (herunder særligt indoeuropæiske sprog), men de holdt også af hinanden som privatpersoner. I korrespondancen mellem Holt og Hjelmslev ser vi tydeligt, hvordan Holt fungerer som samtalepartner (i modsætning til diskussionspartner som Eli Fischer-Jørgensen og Paul Diderichsen). Netop denne korrespondance rummer interessante og praktiske bidrag til løsningen af analytiske problemer i den strukturalistiske lingvistisk.