Det overordnede formål med at iværksætte Projekt Infrastrukturalisme er at digitalisere brevsamlingerne som en forskningsinfrastruktur mellem de største danske strukturalister fra det 20. århundrede. På Det Kongelige Bibliotek i København findes der et væld af brevkorrespondancer mellem de førende figurer i det sprogvidenskabelige miljø, nemlig Louis Hjelmslev (1899-1965) og Hans Jørgen Uldall (1907-1957). Disse var centrale inden for dannelsen af sprogteorien Glossematik som et særligt område inden for strukturel lingvistik. De velbevarede breve indeholder også samtaler og diskussioner mellem Hjelmslev og Eli Fischer-Jørgensen (1911-2010), Paul Diderichsen (1905-1964) og Jens Holt (1904-1973). Disse korrespondancer bliver tilgængelige for bearbejdning med teoretiske og historiske perspektiver.
I Projekt Infrastrukturalisme vil vi gøre brevene tilgængelige ved at lægge dem ud på internettet som billedfiler, hvor fra man også vil kunne læse teksterne. De omtalte breve er blevet sendt af forskellige grunde, hvorfor vi både finder alt fra fagligt skarpe diskussioner til julehilsner og lykønskninger samt aftaler om lavpraktiske emner.
Brevene mellem Hjelmslev og medlemmerne i den intellektuelle kreds, som er nogle af de største danske sprogforskere i det 20. århundredes, er vigtige af flere grunde. For det første, indeholder disse beskrivelser og udvidelser af den glossematiske sprogteori, som den foldede sig ud i korrespondancerne. Som det andet, finder vi også muligheder og diskussioner – måske endda tanker, som i første omgang blev tilsidesat – men som ikke desto mindre er stadig værd at følge i forhold til den fremtidige praktiske erfaring. Begge grunde er med til at sætte fokus på en empirisk ontologi, som er med til at genoplive og sætte de humanistiske videnskaber gennem en autonom optik.
Vi vil gerne sætte gang i de teoretiske diskussioner omkring sprog, social interaktion og betydning inden for det humanistiske felt. Diskussionen om den strukturalistiske tilgang til sprogbeskrivelse og sproganalyse er stadig aktuel og vigtig, for den hører ikke kun til den lingvistiske diskussion; vigtigheden af diskussionen rækker ud til flere humanistiske studier, hvor den strukturelle tilgang er et væsentligt redskab for at kunne behandle betydning og interaktion. Helt grundlæggende er strukturalismen et videnskabssyn, hvor der arbejdes med fokus på et systems indre struktur og ikke de ydre forhold. Inden for det lingvistiske forum vil det sige, at hvis sproget er funderet i noget socialt eller psykologisk, så er sprogvidenskaben ikke autonom, men reelt en underafdeling af sociologien eller psykologien. Projekt Infrastrukturalisme vil kunne bidrage med nye perspektiver på det humanistiske felt med henblik på at skabe mere validitet inden for en given videnskab – og ikke mindst bringe strukturalismen ind i det 21. århundrede.
Relevansen for Projekt Infrastrukturalisme ligger i mulighederne for at forny og gentænke den humanistiske tanke gennem en autonom, videnskabelig optik. Dette projekts bidrag skaber et forum for at kunne diskutere skarpere afklaringsmetoder i nogle fundamentale problemområder inden for forskningen i Humaniora. Vi søger efter præcision og dybde gennem korrespondancerne og deres infrastruktur for at skabe validitet for den humanistiske forskning. Hjelmslevs mål var at kortlægge en empirisk ontologi, som var forbundet med den generelle struktur af lingvistiske former. Gennem Hjelmslevs forskning og overvejelser samt de diskussioner med de forskellige medlemmer af Lingvistkredsen finder vi empirisk ontologi som udgangspunktet for dannelse af flere sprogteorier. Dette udgangspunkt bidrager til et rekonstrueret billede af strukturalismen på national plan i sig selv, men internationalt set bidrager Projekt Infrastrukturalisme i den grad også til et panoramisk skildring af strukturalismens udvikling. Disse bidrag giver os mulighed for at dykke dybere i strukturalismen og undersøge samtlige relevante facetter.