Aarhus Universitets segl

Projektets struktur

Projektet forløber over fire år ­­- fra 1. januar 2020 til 31. december 2023. Projektet tager udgangspunkt i den overordnede problemformulering: 

Hvordan kan overvågningsteknologier hjælpe plejepersonale med at håndtere ambulering, således at demente borgere sikres et både trygt og værdigt liv?

Problemformuleringen besvares ved at undersøge tre forskningsspørgsmål, der samtidig knyttes an til tre delprojekter:

  1. Hvad betyder værdighed og tryghed ifm. brugen af overvågningsteknologier?
  2. Hvilke udfordringer oplever plejepersonalet i deres arbejde med at forhindre dementes ambulering, og hvordan fungerer deres brug af teknologier i dette arbejde?
  3. Hvordan inddrages både plejepersonale og demente borgere i udviklingen af strategier til at identificere og håndtere udfordringer ved brugen af overvågningsteknologier?

Delprojekt 1: Værdighed og tryghed i brugen af overvågningsteknologier

Delprojekt 1 arbejder med at undersøge og afklare betydningen af centrale begreber i projektet og deres indbyrdes sammenhænge. Her udvikles projektets teoretiske fundament med afsæt i særligt teknologifilosofi, designetik, informationsvidenskab og sociotekniske studier.

Der er to hovedformål med delprojekt 1. Det ene er at skabe et reflekteret grundlag for brugen af centrale begreber i projektet. Det andet er at udvikle og afprøve materialer til at undervise og engagere plejepersonale og andre relevante praksisaktører i at medtænke og italesætte etiske dilemmaer. Hvordan kan man skabe sikkerhed og tryghed for demente borgere samtidig med, at der værnes om individets privatliv og værdighed?

Nye arbejdsgange og overvågningsteknologier kan hjælpe med at finde borgere, der går væk, og bidrage til at forebygge ambuleringen, men de kan på samme tid skabe uønsket viden, som udstiller borgerens privatliv på en måde, der er krænkende og uværdigt. Samtidig kan også personalet blive deltager i en overvågningssituation, som risikerer at fratage dem autonomi og tryghed i arbejdet. Disse er etiske dilemmaer, som opleves i praksisfeltet, og som vi også finder dem beskrevet i reportager og debatter i landets nyhedsmedier.

Delprojekt 2: Oplevelser og udfordringer med ambulering i Aarhus Kommune

Formålet med delprojekt 2 er at afdække og belyse de konkrete oplevelser med ambulering og teknologier, som plejepersonalet har i praksisfeltet. Dette sker ved brug af en række kvalitative metoder.

Delprojektets formål er at tilvejebringe dybdegående empirisk viden om plejepersonalets oplevelse af og holdninger til deres arbejde med at forhindre demente borgeres ambulering, og hvilken rolle overvågningsteknologier spiller i den forbindelse.

Det tager udgangspunkt i den relevante litteratur om ambulering og etiske normer ift. overvågning, samt en etnografisk undersøgelse på Plejehjemmet Hedevej, der involverer observationer på plejehjemmet samt semistrukturerede interviews med medarbejdere, afdelingsledere eller koordinatorer, der varetager administrative procedurer, og pårørende.

Der fokuseres på hverdagspraksisser og etiske overvejelser om omsorg og overvågning relateret til ambulering i både dag-, aften- og nattevagter. Undersøgelsen på plejehjemmet fungerer i denne sammenhæng som pilotprojekt til at identificere centrale opmærksomhedspunkter og udfordringer i plejen af demente borgere, og det vil danne grundlag for workshops i delprojekt 3 og yderligere feltarbejde knyttet til test af koncepter for etisk funderet overvågning på to plejehjem i Aarhus Kommune.

Delprojekt 3: Udvikling af koncept til håndtering af ambulering

I delprojekt 3 igangsættes en række eksperimenterende forløb i form af workshops og afprøvning af nye teknologier og arbejdsgange, hvor plejepersonale, pårørende og demente borgere inddrages i udviklingen af kreative løsninger på de praktiske og etiske dilemmaer, som brugen af overvågningsteknologier medfører. På denne baggrund udvikles en guide til ibrugtagning og håndtering af overvågningsteknologier i praksis, som skabes i samspil med delprojekternes erfaringer og analyser.

 Gennem kollaborative idégenereringsprocesser, hvor de deltagendes forskellige perspektiver og erfaringer inddrages, vil der blive eksperimenteret med mulige løsninger og strategier. Denne tilgang er baseret på designfilosofierne participatory design og interaktionsdesign, der fremhæver vigtigheden i at involvere slutbrugere i designprocessen for at sikre opfyldelse af deres behov og dermed identifikation af de løsninger, arbejdsgange og teknologier, som virker efter hensigten.

Delprojektet vil fungere som “laboratorier i felten”, hvor projektdeltagere og plejepersonale i fællesskab afprøver og udforsker nye og gamle arbejdsgange samt forskellige teknologier. Ambitionen er her at afklare, hvilke ønsker og behov der ikke opfyldes med eksisterende løsninger, hvilke nye typer teknologier, der eventuelt er behov for, og hvordan man på bedst mulig måde kan kombinere og tilrettelægge teknologier og arbejdsgange. Samtidig undersøges det, om løsningerne skaber uhensigtsmæssige forskydninger, hvor arbejdet måske lettes for nogle, mens der påføres ekstraopgaver til andre.


Empirisk har projektet fokus på plejehjem i Aarhus Kommune og særligt Plejehjemmet Hedevej, hvor der er etableret et tæt samarbejde med ledelsen omkring behovsafklaring, dialogskabende aktiviteter og dataindsamling. På plejehjemmet er der 85 beboere, hvoraf 60-80% har diagnosticeret demens eller demenslignende problemer, som skaber risiko for ambulering. Der er omkring 120 ansatte på plejehjemmet, inklusive afløsere.