Det anslås, at antallet af danskere over 60 år med demens - hvoraf langt de fleste har Alzheimers sygdom - nu er mindst 89.000 og forventes fordoblet frem mod 2040. Trangen til at gå ture er et kendetegn ved sygdommen. I nogle tilfælde fører det til, at den demente borger ikke kan finde hjem igen til både bekymring og fare for sig selv og andre. Alzheimerforeningen har optalt, at mindst 29 personer med demens er omkommet i løbet af de sidste tre år efter at have været forsvundet fra eget hjem eller et plejecenter, og det skønnes, at omkring 1500 mennesker med demens ambulerer hvert år.
Både i Danmark og i udlandet har en bred vifte af initiativer forsøgt at løse dette alvorlige problem ved både tekniske og ikke-tekniske tiltag. I Aarhus Kommune er der store forventninger til teknologiske løsninger, herunder overvågningsteknologier som GPS-enheder og zonemarkering. Der er dog en række juridiske og praktiske problemer samt etiske dilemmaer, både for de demente borgere selv, plejepersonalet og de pårørende.
For eksempel virker teknologiske løsninger ikke altid, som de skal. Der kan være tale om tekniske udfordringer, og der kan ske skader på udstyret, så det ikke virker stabilt. Personale og til dels de demente borgere selv skal kunne håndtere sådanne tekniske arbejdsgange og nedbrud. Der kan ske arbejdsforskydninger og forvirring omkring rollefordelingen blandt personalet. Der kan også være tale om brugsmæssige udfordringer, hvor borgeren med demens efterlader GPS-brikken og forlader plejecenterets område.
Begge typer udfordringer kan give en falsk tryghed for alle involverede, hvilket i sidste ende kan føre til en mistillid til teknologierne og uhensigtsmæssig brug i form af “lappeløsninger” og omgåelse af administrative procedurer. Endvidere stiller brugen af overvågningsteknologier personale og pårørende i en situation, hvor de skal vurdere, hvor grænsen går mellem at sikre den demensramtes ret til et privatliv og at drage omsorg for og beskytte alle berørte personer.
Personale på kommunens plejehjem fortæller om forskellige administrative arbejdsgange knyttet til brugen af overvågningsteknologier. Mødet mellem borgerens behov, praktiske omstændigheder, tekniske muligheder og lovgivning kan give udfordringer, som kræver gentænkning af brugen af overvågningsteknologien. Der er endvidere økonomiske hensyn, idet der både er anskaffelses- og driftsomkostninger forbundet med overvågningsteknologierne.
Det er altså en kompliceret proces at gå fra identificering af et behov om at bruge overvågningsteknologier til en faktisk ibrugtagning. Samtidig indebærer lovændringerne på magtanvendelsesområdet behov for afklaring og udarbejdelse af nye arbejdsgange, ligesom udvikling på teknologiområdet fordrer kontinuerlig opmærksomhed på nye muligheder.
