GPS, dør- og bevægelsessensorer anvendes i stigende grad på landets plejehjem. Teknologierne kan skabe tryghed for beboerne og støtte personalet i deres arbejde, men kan også give falsk tryghed, hvis de ikke bliver brugt rigtigt. VIVE og Aarhus Universitet har med baggrund i forskningsprojektet LIVSTEGN udgivet en guide med råd til, hvordan plejehjem kan skabe en sikker brug af teknologierne.

GPS, dør- og bevægelsessensorer anvendes i stigende grad på landets plejehjem. Teknologierne kan skabe tryghed for beboerne og støtte personalet i deres arbejde, men kan også give falsk tryghed, hvis de ikke bliver brugt rigtigt. VIVE og Aarhus Universitet har med baggrund i forskningsprojektet LIVSTEGN udgivet en guide med råd til, hvordan plejehjem kan skabe en sikker brug af teknologierne.

Baggrund

Hvert år forlader beboere med demens deres plejecenter uden ledsager, selvom de ikke er i stand til at finde hjem eller orientere sig i trafikken. For at undgå dette benytter plejecentrene i stigende grad forskellige overvågningsteknologier, der alarmerer og hjælper personalet med at spore beboere, som er på vej væk fra plejecenteret.

Formålet med forskningsprojektet LIVSTEGN er at sikre en etisk brug af overvågningsteknologier. Projektet undersøger, hvilke udfordringer der er i brugen af overvågningsteknologi og udforsker nye måder at håndtere praktiske og etiske dilemmaer på. Projektet er finansieret af VELUX FONDEN og er et tæt samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIVE.

Resultater

Projektet viser, at det kræver fokus og vedvarende arbejde for personalet at sikre, at teknologierne virker efter hensigten og er tilpasset beboerens behov.

Først og fremmest forandres beboernes situation løbende, og dermed ændres kravene til teknologierne også. Måske har en beboer, der tidligere gik tur selv, fået svært ved at finde tilbage til plejehjemmet? Eller måske er en beboer faldet til ro på plejehjemmet efter indflytning og søger ikke længere væk fra plejehjemmet. Dét, der virkede i går, virker ikke nødvendigvis i morgen, hvor der kan være behov for at fjerne eller tilføje teknologi i samspil med pædagogiske indsatser.

Derudover skal personalet også drage omsorg for teknologierne, for at de virker efter hensigten: Batterier skal lades op, og virtuelle zoner skal justeres, så personalet får besked på de rigtige tidspunkter. Dette kræver klare rolle- og ansvarsfordelinger, så også afløsere og nye medarbejdere ved, hvad deres opgave er og hvem der kan hjælpe dem.

Medarbejdere og ledelse på plejehjemmet har således løbende diskussion om borgernes behov, justering af pædagogiske og tekniske indsatser samt om eventuelle juridiske eller etiske problemstillinger.

Anbefalinger

Forskningsprojektet har identificeret fem faktorer, der er nødvendige for at skabe en større sikkerhed, ved anvendelse af teknologierne, og som præsenteres i guiden:

• Skab ledelsesfokus og giv sparring
• Udpeg nøglepersoner
• Lav klare aftaler og ansvarsfordeling
• Ryd op i jeres alarmer
• Hav systematisk opfølgning

Samtidig opfordrer guiden til en systematisk, etisk refleksion og opstiller en række spørgsmål, som leder og medarbejdere kan tage afsæt i.

Metode

Guiden er en kondensering af viden fra et langvarigt forskningsprojekt som består af tre delprojekter:

• Filosofisk udforskning af centrale etiske begreber som ”værdighed”, ”privatliv” og ”tryghed”
• Etnografisk feltarbejde (perioden 2021-2022), som undersøger problemstillinger med overvågningsteknologierne i den konkrete praksis og i beboernes hverdagsliv på plejecenteret
• Udviklingsarbejde, hvor personale samt borgere med demens og pårørende er med til at udvikle og afprøve nye arbejdsgange.