Britiske Daniel Jones (1881-1967) forbindes oftest først med at have udviklet kardinalvokalsystemet som et anvendeligt redskab inden for den fonetiske disciplin. Hans arbejde inden for fonetik og fonologi havde overvejende koncentration på det engelske sprog. Dog formåede han at arbejde med mange andre sprog også, og han betragtes til den dag i dag som en af de mest revolutionerende mænd inden for fonetik. Her kan også nævnes Jones’ bog ”English Pronouncing Dictionary” (1917), som var den første ordbog med fonetiske transskriptioner af mere end 50.000 engelske ord. I denne bog udfordrede Jones læserens fonetiske læsefærdigheder ved at skrive den fonetiske transskription først af et ord, og efterfulgt af en standard ortografisk stavning af samme ord.
Interessen for fonetik og fonetisk beskrivelse finder vi også i brevkorrespondancerne mellem Hans Jørgen Uldall og Jones. Deres faglige korrespondance ender dog på et tidspunkt med at blive enige om at være uenige: ”We are all different from each other, & whatever the goal of human existence may be, we all approach it by different paths”. Citatet kommer fra et af brevene fra Jones til Uldall i 1938, hvor de har indset, at deres ontologiske ståsteder ikke er placeret samme sted. Jones anser nemlig fonetik og lingvistik for midler til et mål, hvor Uldall (sammen med Hjelmslev og deres glossematiske teori) forholdte sig til videnskab således, at sprog skulle gøre til en autonom virksomhed, hvor sproget er målet i sig selv.
Ikke desto mindre, så havde Jones og Uldall et gensidigt positivt samarbejde. Det kom til udtryk bl. a. ved, at Jones spørger Uldall, om han ville overtage sekretærarbejdet for IPA (International Phonetic Association) og redaktørfunktionen på tidsskriftet Le Maître phonétique, da Jones’ helbred ikke er godt på dette tidspunkt i 1935. Selvom de ikke er enige om, hvilket mål sprog og fonetik bør have/være, så respekterer Jones Uldall for hans forståelse for ”the phoneme idea & the importance of broad transscriptions”. Selvom de så forskelligt på, hvordan sprog skulle behandles, så havde de trods alt et fællesskab omkring fonetik, og at dette fællesskab skulle promoveres.
