Aarhus Universitets segl

LIVSTEGN holder Webinar d. 11. maj 2023

LIVSTEGN afholder d. 11. maj et webinar med VIVE som værter. Her får du inspiration til at bruge tryghedsskabende velfærdsteknologier sikkert. Webinaret henvender sig til plejehjemsledere, kvalitetsudviklingsmedarbejdere, velfærdsteknologikonsulenter, ledere i sundhed- og omsorgsforvaltninger og andre, der arbejder med borgere med demens.

På dette webinar får du inspiration til, hvordan I kan bruge GPS, sensorer og alarmer på en etisk forsvarligt måde med fokus på at bruge teknologierne sikkert.

Oplægsholdere

Astrid Meyer, ph.d. stipendiat på Aarhus Universitet, giver indblik i samspillet mellem teknologierne, ledelse, organisatoriske rammer og etisk refleksion. 

Sygeplejerske Matilde Svenstrup og ergoterapeut Line Pedersen fra Aarhus Kommune fortæller om, hvordan de er lykkedes med at implementere og fastholde brug af teknologier på Plejehjemmet Hedevej.

Stinne Aaløkke Ballegaard, chefanalytiker ved VIVE, deler erfaringer fra frikommuneforsøg med teknologiske hjælpemidler. I Favrskov, Herning og Holstebro Kommuner har plejehjem benyttet kamerakig til at lave digitalt tilsyn til beboere om natten.