Målet for Projekt Infrastrukturalisme er at etablere en forskningsinfrastruktur med en brevregistrant og en digital udgivelse af brevvekslingen mellem forskellige af det 20. århundredes vigtigste danske sprogforskere. Kernen i projektet er Louis Hjelmslevs værker og brevveksling – et arkiv, som fordeler sig over 167 æsker i Det Kongelige Biblioteks varetægt, hvoraf æskerne 20-43 indeholder Louis Hjelmslevs korrespondance. Projektet udtager hvert enkelt brev af interesse for den endelige brevregistrant til digitalisering og forsyning af metadata i form af Text Encoding Initiative (TEI) kodning ud fra principperne, som vi har skræddersyet til at fremhæve den relevante semantiske information.
Videnskabelig assistent Caroline Boolsen fra Københavns Universitet, videnskabelig assistent Heidi McGhee fra Aarhus Universitet og Dansk Center for Sprogteknologi samt Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har formuleret en skræddersyet TEI-manual til at håndtere, at alle relevante informationer fra brevene bliver tilgængelige samt søgbare. De overvejelser omkring TEI-manualen, sammen med studentermedhjælper Mads Nielsen fra Københavns Universitet, er baseret på et samarbejde, hvor vi udvikler og vedligeholder en konsekvent standard for repræsentationen af teksterne i den digitale inventarisering af brevene.
TEI-manualen for Projekt Infrastrukturalisme er opbygget og tilpasset til vores faglige behov og som en skræddersyet løsning til vores digitaliseringsprojekt. TEI-manualen er udfærdiget på baggrund af anbefalingerne i ’Fælles praksis for TEI-kodning, Version 5 – 14/12-2017’, som blev udarbejdet i samarbejde mellem medarbejdere fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Det Kongelige Bibliotek, DigHumLab (Aarhus Universitet), Center for Sprogteknologi (Københavns Universitet) og Grundtvigs Værker (Aarhus Universitet).
TEI-manualen for Projektet Infrastrukturalisme indeholder en grundig vejledning til, hvordan brevene skal opmærkes på både det manuskriptbeskrivende og det filologiske plan ud fra ønsket om opmærke præcist, men simpelt. Det betyder, at opmærkningen afgrænses til datoer, navne (person- og stednavne, konferencer, udgivelser), sprogvidenskabelige fagtermer, ikke-stiltiende tekstrettelser af slå-/taste-/stavefejl, understregninger, notetilføjelser samt redaktionelle kommentarer til indholdet. Søger man andre detaljer end de her nævnte, henvises man som bruger til faksimilen for den enkelte brevside, som knyttes til transskriptionen med en ’persistent identifier’ udformet af Det Kongelige Bibliotek.
