Nye bevillinger fra Carlsbergfondet til fem spændende forskningsprojekter

Carlsbergfondet har for nylig uddelt i alt 11,5 milloner kroner til fem forskningsprojekter på Institut for Kommunikation og Kultur. Forskningsprojekter, der handler om alt fra danske dialektsamlinger, hvordan mennesker og AI sammen skaber skjulte mønstre, relationer mellem regioner påvirket af dansk kolonialisme, miljøfortællingers efterliv og forbindelsen mellem irske adaptioner af græske tragedier og en øget samfundsmæssig bevidsthed.

19. december 2025 af Mathias Holm Guldberg

Inger Schonderbeek Hansen. Foto: Anders Bach

Forsker: Inger Schoonderbeek Hansen

Forskningsprojekt: LEGACY OF LANGUAGE: THE DANISH DIALECT CORPUS (DIACORP)

Digital forskningsinfrastruktur-bevilling: på 980.634 kr.

Hvad handler dit forskningsprojekt om?

Mit forskningsprojekt vil etablere en Open Access digital forskningsinfrastruktur, der giver adgang til danske dialektsamlinger (1870-1930), The Danish Dialect Corpus, DiaCorp. Korpusset er afgørende for vores forståelse af sproglig variation og forandring i Danmarks ’periferi’ (Jylland).

Hvordan vil du undersøge det?

Den digitale infrastruktur vil blive etableret sammen med kolleger fra Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning og Center for Humanities Computing, og den vil give adgang til dansk dialektologis samlinger af unik sproglig og kulturhistorisk værdi. I øjeblikket er de uerstattelige samlinger, der består af 3,1 millioner papirsedler (excerpter), kun fysisk tilgængelige. Den digitale forskningsinfrastruktur vil derfor give forskere i ind- og udland adgang til både kvantitative og kvalitative studier af unikt sprogligt og kulturhistorisk arv.

Hvorfor er det vigtigt?

Således er mit eget forskningsspørgsmål en undersøgelse af, hvordan de jyske dialekter er repræsenteret i forskellige ortofone skriftsystemer, dvs. alternative skrivemåder der mere eller mindre lydret gengiver en lokal dialekt, med henblik på at få afdækket forholdet mellem lyd og skrift gennem cirka 150 år. DiaCorp er nemlig et sandt skatkammer med forskeres og sprogbrugeres gengivelser af dialekt, varierende fra meget detaljerede fonetiske gengivelser til grove gengivelser ved brug af bogstaver og tegn.

Forsker: Anja Bechmann

Forskningsprojekt: PLATFORM COLLECTIVE BEHAVIOR AND THE MAKING OF DEMOCRACY

Monografistipendium: 1.093.214 kroner.

Hvad handler dit forskningsprojekt om?

Projektet gør det muligt for mig fra september 2026 og et år frem at skrive 15 års forskningsarbejde sammen i en større teoretisk og metodisk ramme - forhåbentligt til gavn for forskningsfeltet. Det præsenterer en ny ramme for forståelsen af platformsbaseret kollektiv adfærd og viser, hvordan mennesker og AI i samspil skaber skjulte mønstre, der former demokratiet. Fra misinformation og filterbobler til omfattende tidsforbrug på platforme afdækker den subtile dynamikker og tilbyder nye teoretiske og metodologiske tilgange til at gøre online kollektiv adfærd på stor skala synlig, forståelig og analyserbar.

Hvorfor er det vigtigt?

Vi er i stigende grad afhængige af uigennemsigtige, personaliserede og AI-drevne big tech-platforme, men forskere har begrænsede muligheder for at studere deres dynamikker. Dette er problematisk, da sådanne dynamikker kan forstærke demokratiske udfordringer relateret til transparens, sammenhængskraft, lighed, privatliv og troværdig information.

Selv om eksisterende forskning har diskuteret platformsmagt, har få studier empirisk kortlagt kollektiv adfærd på tværs af nationale befolkninger. Dette projekt udfylder dette hul ved at teoretisere og kortlægge adfærd “in the wild” – i modsætning til eksperimentelle tilgange – ved hjælp af storskala dataspor anvendt inden for en samfundsvidenskabelig og computationel kommunikationsramme. Ved at gentænke kollektiv adfærd som et stor-skala, socioteknisk og aktørbaseret fænomen tilbyder projektet et alternativ til eksisterende medieteorier om koordineret deltagelse og fællesskaber, samtidig med at den videreudvikler debatter om transparens og ansvarlighed. Dette fører til nye indsigter som er brugbare i forhold til platform governance og bidrager i sidste ende til demokratisk robusthed i et AI-drevet samfund.

Forsker: Daniela Agostinho

Forskningsprojekt: REPARATIVE ENCOUNTERS: REPAIRING DANISH COLONIAL LEGACIES THROUGH ARTS-BASED COLLABORATION

Accelerate-bevilling: 6.418.340 kroner.

Hvad handler dit forskningsprojekt om?

Projektet undersøger relationerne, forskellene og solidariteterne mellem De Amerikanske Jomfruøer, Ghana, Kalaallit Nunaat og Færøerne – regioner, der på forskellig vis er blevet påvirket af dansk kolonialisme. Projektet anvender kunstnerisk samarbejde på tværs af disse regioner for at skabe dialog mellem forskellige koloniale erfaringer.

Hvordan vil du undersøge det?

Vores tilgang bygger på kunstnerisk samarbejde mellem forskere, kunstnere og kuratorer. Vi vil organisere kunstnerresidenser, en omrejsende udstilling og seminarer på alle lokaliteterne for at skabe ny viden og fremhæve oversete perspektiver gennem kunstnerisk praksis. Vi opfatter udstillinger som både en metode til vidensproduktion og en måde at formidle projektets indsigter på.

Hvorfor er det vigtigt?

Vi ved stadig ikke nok om, hvordan disse forskellige koloniale arv interagerer med hinanden. Dansk kolonialisme forbandt disse regioner gennem tvangsmæssige koloniale praksisser, men den adskilte også samfund fra deres historie, identitet og kulturelle udtryk. Vi hævder, at disse koloniale arv kræver reparative tilgange, som kan udvikles gennem kunstnerisk samarbejde.

Forsker: Nicolai Skiveren

Forskningsprojekt: THE AFTERLIVES OF STORIES: EXPLORING THE LONG-TERM IMPACT OF ENVIRONMENTAL NARRATIVES

Reintegrationsstipendium: 1.945.091 danske kroner.

Hvad handler dit forskningsprojekt om?

I Danmark er mediernes dækning af miljøkrisen blevet en fast del af hverdagen. Mere end nogensinde får vi reminders om de miljømæssige udfordringer, vi står overfor – hvad enten det er på sociale medier, i film og tv-serier, i litteraturen eller den generelle nyhedsdækning. Dette projekt vil undersøge den rolle, som medierne spiller i vores forhold til klimakrisen. Særligt vil projektet fokusere på, hvordan vores medieforbrug kan skabe forandring over tid. Kort sagt: Hvad der sker, når vi har sat en roman tilbage på hylden, slukket for fjernsynet eller scrollet forbi en video om klimaforandringer på vores telefon? Skaber fortællingerne reelt forandring, eller forsvinder deres indtryk lige så hurtigt, som de kom?

Hvordan vil du undersøge det?

Projektet består af to studier, der skal undersøge, hvordan almindelige borgeres holdninger, vaner og værdier påvirkes af medier over tid. Det første studie vil undersøge, hvordan oplevelsen af én enkelt medietekst kan udfolde sig over en periode på op til seks måneder. Det vil projektet undersøge ved ved hjælp af en række etnografiske metoder, herunder interviews med borgere og mediebrugere i Danmark. Det andet studie vil kortlægge, hvordan særligt unge mennesker oplever den konstante strøm af miljøfortællinger i deres daglige digitale og medialiserede hverdagsliv. Tilsammen vil de to studier producere det første dybdegående indblik i det, som projektet kalder “the afterlives of narratives”.

Hvorfor er det vigtigt?

Forskning viser, at fortællinger kan være med til at forme vores forståelse af os selv og verden omkring os. Dette potentiale gør fortællinger – og medier mere generelt – til vigtige redskaber i vores arbejde med klimakrisen, der i sidste ende ikke kun er et resultat af teknologiske udviklinger og industri, men også af kulturelle forhold såsom vaner, værdier og forestillinger. Desværre ved vi stadig relativt lidt om den langsigtede indflydelse, som medierne kan have, og denne indflydelse er afgørende at forstå, da det jo har stor betydning, om en dokumentar eller en nyhedshistorie eksempelvis skaber bæredygtige forandringer i blot et par dage eller i flere år.

Forsker: Isabelle Torrance

Monografistipendium: GREEK TRAGEDY AND HUMAN RIGHTS: THE CASE OF IRELAND

Bevilling: 1.051.207 danske kroner.

Hvad handler dit forskningsprojekt om?

Projektet postulerer en sammenhæng mellem agitationen for menneskerettigheder, som kommer til udtryk i irske adaptationer af græske tragedier (som teaterforestillinger, film og romaner), og en øget samfundsmæssig bevidsthed, der fører til gennemførelsen af juridiske eller samfundsmæssige forandringer. Gennem en metodik baseret på en menneskerettighedsbaseret tilgang udvikler projektet en ny kritisk indfaldsvinkel inden for klassiske receptionsstudier.

Kontakt

Inger Schoonderbeek Hansen

Lektor, Nordisk Sprog og Litteratur

Institut for Kommunikation og Kultur

Aarhus Universitet

Tlf.: +45 92521699

Mail: jysis@cc.au.dk

Anja Bechmann

Professor, Medievidenskab

Institut for Kommunikation og Kultur

Aarhus Universitet

Tlf.: +45 51335138