Min forskningsmæssige interesse for auditiv kultur udspringer af studier i relaterede emner. Jeg arbejder i perioden 2007-2010 med et forskningsprojekt om analyser af hiphopkultur og herunder den måde DJs bruger lyd som materiale i deres kreative praksis. I den forbindelse rejser sig spørgsmål vedrørende bl.a. samplingsæstetik, fx hvorfor og hvordan samples udvælges og hvilke ændringer samplingen som musikalsk og æstetisk praksis indebærer for lydens betydning fx historisk og geografisk – hvad enten der er tale om samples af musik (i traditionel forstand) eller mere eller mindre dokumentariske reallyde. Sidstnævnte spiller traditionelt en fremtrædende rolle i produktionen af hiphopnumre, og jeg interesserer mig i den forbindelse for forholdet mellem brugen af soundscapes i rapmusik og hiphopkulturens udtalte tradition for lokalisering, dvs. for geografiske referencer til fx artisternes hjemstavn.
Min interesse i brugen af lyd som materiale angår endvidere forholdet mellem forskellige typer af praksis i konstitueringen af givne musikkulturer. Mit aktuelle fokus angår i denne henseende også hiphop, dvs. genrens eller genrekulturens konstituering på tværs af bl.a. materielle, sociale, diskursive, geografiske relationer, og ikke mindst muligheden for at analysere disse forhold som integrerede momenter af samme praksis. Spørgsmålet om forskellige ontologiske momenter af praksis er imidlertid også påtrængende i beskrivelsen af lydkultur(er), i hvert fald for så vidt det antages, at lyds betydninger altid er relative til givne brugssammenhænge. Her ligger en række åbne spørgsmål til, hvordan lyd tillægges mening qua praksis i samspil med ikke-lydlige forhold og i videre forstand til relationen mellem (forestillingen om) auditiv(e) kultur(er) og andre typer af kultur – fx såkaldt materiel eller visuel kultur. Min tilgang til disse spørgsmål går som nævnt via brugen af lyd som materiale i nogle musikalske og genremæssigt bestemte praksisser. En central antagelse er imidlertid, at medieringen af lyd i andre typer af materialitet eller qua etableringen af lyddiskurser er central for lydkulturelle praksissers stabilisering og udbredelse i tid og rum. Jeg søger bl.a. at teoretisere dette med hjælp fra den såkaldte aktør-netværksteori.
Mads Krogh er ph.d. i musikvidenskab og ansat som postdoc ved Afd. for Musikvidenskab, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet med projektet Hiphopkultur som musikalsk praksis – analyser og diskussioner . Projektet er finansieret af Forskningsrådet for kultur og kommunikation samt Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet.
Jeg har tidligere arbejdet med populærmusikalsk genreteori i et sociologisk og diskursanalytisk lys – med særligt fokus på dansk musikpresses konstituering af en diskurs om hiphop – ligesom jeg har arbejdet med dansk hiphopkultur i et globaliserings- og lokaliseringsperspektiv, bl.a. i forbindelse med udgivelsen af antologien Hiphop i Skandinavien (Aarhus Universitetsforlag 2008).
Ud over det populærmusikalske forskningsfelt er jeg optaget af det teoretiske grundlag under den videnskabeligt stadigt mere udbredte forståelse af musik som kultur og praksis – noget som jeg bl.a. har haft lejlighed til at arbejde med i relation til videnskabsteoretisk efteruddannelse af gymnasielærere.
