Industrielle designere gør mere og mere ud af at få et design til at henvende sig til flere sanser på en gang ( hypersensualitet ). Dette kan vi bl.a. se i produktdesign og i branding af firmaer hvor lyde, farver og dufte nøje afstemmes, ligesom vi kan se det i samtidens reklamefilm, der ligefrem synes at afbilde og visualisere smag, duft og følelse. Imidlertid formidles og afkodes al denne sanselighed, når det gælder medier, stadig overvejende som en todimensional audio-visualitet: billedet i forhold til lyden og lydens forhold til og forstærkning af billedet. Appellen til de øvrige sanser kredser rundt på fladen som mulige fristelser, men må på grund af multimediernes audiovisuelle udtryk formidles af lyd og billede: reklameindustrien betoner altså multisensualiteten, men i fjernsyn og biograf og på internettet formidles varernes sanselighed i den audiovisuelle kontekst. Det er projektets idé at beskrive hvordan denne sanseformidling håndteres.
Baggrunden for projektet er et igangværende forskningsprojekt om lydlige iscenesættelser af mad, smag og duft i madprogrammer på TV. Her formidler lyden i form af køkkenets reallyde, stemmer og indsnusen samt underlægningsmusik den fraværende smags- og lugtoplevelse. Lyden forstærker eller rettere muliggør en taktil oplevelse, idet den transporterer og kommunikerer smagen og lugten af den mad, vi ser.
Den empiri jeg nu vil inddrage er danske reklamefilm, der gennem ca. 60 år har formidlet fristende smag og dufte. Projektet vil gennem en analyse af udvalgte reklamefilm redegøre for, hvordan sanseligheden er en større og større del af formidlingen af (føde)varer. Ved hjælp af Statsbibliotekets digitaliseringsprojekt Dansk Reklamefilm , som i 2008 blev gjort tilgængelige for forskere, vil projektet undersøge hvordan reklamernes lydiscenesættelse af fødevarer formidler produkternes øvrige sansemæssige kvaliteter. Mine foreløbige iagttagelser er, at hvor man tidligere beskrev produkternes fortræffeligheder via en stemme, et navn og evt. en sangtekst ( Oma-margarine (1936), Alfa Margarine sangbøger (1950’erne) Star øl (1956)), eksisterer der i dag et meget mere symbiotisk forhold mellem billede og lyd, som formidler produkternes øvrige sansemæssige kvaliteter og fristelser. Projektet vil undersøge reklamernes skiftende opfattelser af den gode lyd og fremanalysere, hvordan reklamernes brug af lyd artikulerer og understreger varens hypersensualitet . I reklamerne indgår lyden i den hyperæstetik (Howes), som præger tidens oplevelseskultur, herunder også den lydbranding, som er udtryk for en synæstetisk strategi for henvendelsen til forbrugerne, også når det gælder reklamer for ydelser, der ikke i sig selv taler til sanserne – som f.eks. forsikringsreklamer.
Charlotte Rørdam Larsen , lektor, har siden 1990 været ansat på Afdeling for Musikvidenskab, Institut for Æstetiske Fag ved Aarhus Universitet. Min forskning drejer sig om dansk populærmusiks historie og lydkulturer. Jeg underviser i musikkultur, musik og medier, det 20. århundredes musik, dansk populærmusikhistorie i det 20. Århundrede, musikpolitik, musik og evaluering, lyd og lydkulturer samt musik og hverdagskultur. Jeg har ledet det nordiske forskernetværk Nordisk Rockforsknig under NorFA 1992-95, og ledet det 3-årige forskningsprojekt Musik og Medier finansieret af Statens humanistiske Forskningsråd 1998-2001. 2001-07 har jeg været med i Projekt Danmarks Rockhistorie, ligesom jeg har deltaget i udarbejdelsen af en forskningsbaseret evalueringsmodel for musik, dans og teater, et projekt initieret og finansieret af Århus Kommune og Kulturministeriet 2001-2003. 1992-2001 var jeg fagkonsulent for populærmusikdelen og forfatter ved Den store danske Encyclopædi . 2006-08 har jeg været med i en initiativgruppe omkring udarbejdelsen af en ny dansk musikhistorie. Jeg har siden 2007 været interesseret i lyd og lydbranding og har været tilknyttet Humanistisk Fødevareforskning på Aarhus Universitet, hvor jeg i øjeblikket arbejder på en bog med arbejdstitlen Mad og Steder.
