Audiovisuel kultur og den gode lyd.

En kvalitativ undersøgelse af relationen mellem (og forestillingen om) ”den gode lyd” og ”den gode oplevelse”.

Det er signifikant, at lyd – hvad enten der er tale om industrielle lyde, om naturlyde, om muzak, eller om underlægning etc. – diskuteres ud fra udefinerede kvalitative normer: ”den gode lyd” har været og er et omdrejningspunkt, der kan have tekniske, æstetiske, didaktiske, indholdsmæssige og etiske aspekter. God lyd sigter således til troværdighed overfor lydkilden, til udbredelse af den gode (seriøse) musiklyd, til det rigtige valg af lyd og underlægning og til den for situationen passende form for opmærksomhed.

    Fra lydoptagelsens begyndelse var den gode lyd i betydningen den korrekt gengivne lyd til diskussion. Man forbedrede hele tiden lydoptagelsens resultat. Med radioens mulighed for at styre hvad folk skulle høre, blev den gode lyd lig med den opbyggelige lyd – og senere den, der trak et publikum til. Den gode lyd har været og er på spil – og det gælder i dag også ”den rigtige lyd”, dvs. det passende valg til underlægning eller formidling af en multisensorisk oplevelse.

 

Forskning i lydfeltet

På trods af, at lydteknologiernes fremkomst og brug delvist fandt sted samtidig med de visuelle teknologier, så har videnskaben og forskningen især beskæftiget sig med og kvalificeret feltet visuel kultur, visuel teori osv. Lyd er imidlertid i stadig stigende grad en særdeles påtrængende side af virkeligheden for langt de fleste mennesker og er følgelig i de sidste årtier blevet et interessant emne for en række videnskabelige discipliner.

    Det visuelles dominans søges nu i de seneste årtier – og accentueret i de allerseneste år – afbalanceret af en overvældende stor interesse for at beskæftige sig med lyd , idet forskere fra vidt forskellige fagtraditioner som sociologi, økonomi, politologi, antropologi, medievidenskab, musikvidenskab, arkitektur- og æstetikstudier teoretiserer og studerer soundscapes (Schafer 1977; Järviluoma 2002:’environments of sound’ eller lydrum), soundspaces (også virtuelle lydrum) og auditive culture og audio culture (Cox 2005) igennem en udforskning af så forskellige fænomener som støjforurening, brug af lydmedier, produktudvikling, salgssituationer, rekreation, helse, tortur, krigsførelse, (lyd)kunst og musik. Lyd er noget af det mest overvældende og overgribende i et moderne liv og er på samme tid noget af det mest flygtige, vi mennesker oplever: Periodiske trykbølger af luftmolekyler rammer lytterens trommehinde, og vibrationerne forplanter sig til kroppen (Smith). Lyden kan ikke ses, men mærkes. Den er således allerede i sit udgangspunkt synæstetisk, idet lydbølgerne opfanges af en lytter, hvorved svingningerne forplantes i lytterens krop. Lyd og lytter hænger sammen ligesom lyd og lytning.

    Med lydoptagelsen (fonografen, 1877) blev man i stand til at lagre lydens bølger, med radiobølger blev man i stand til at transportere dem, og vi befinder os nu i et digitalt samfund, hvor lydens mobilitet er stort set grænseløs: der er mulighed for at hvem som helst kan lytte til alt hvor som helst, frivilligt eller ufrivilligt. Det er ofte blevet påpeget, at vi ikke kan lukke for ørerne, men vi kan – når vi færdes – heller ikke lukke for øjnene. Derfor kan man tale om, at vi befinder os i et audiovisuelt paradigme: vi lever ikke i en visuel kultur, men i en audio visuel kultur, idet den multisensoriske virkelighed med appel til alle sansemodaliteter i den elektronisk medierede version reduceres til (indtil videre) netop audio visualitet. Michael Bull har forsket i det og vi andre taler om, at det enkelte menneske via mp3-afspilleren lader sig akkompagnere af sit eget lydspor – en talemåde, der netop antyder lytterens brug af lyd som underlægning til og iscenesættelse af hverdagsoplevelsen. Det er blevet påtrængende at undersøge denne kobling af sansemæssige ind- og udtryk i, hvad vi vælger at kalde en audio visuel tilgang.

 

Fra visuel til audio visuel kultur

”Den audiovisuelle fortælling” har som overbegreb og mediegenre figureret i mange år som fælles betegnelse for elektroniske medietekster: film, tv-genrer, video og musikvideo (Bruhn Jensen: 2003). I det sidste årti er mængden af ”audiovisuelle fortællinger” blevet stærkt udvidet gennem www, ligesom fænomener som produktdesign, arkitektur, performances, teaterproduktioner, kunstinstallationer og ikke mindst multimediale kunstværker er blevet invaderet af lyd og dermed fremtræder som audio visuelle eller multimediale. Vi kan nu tale om en overvældende sekundær lyd kultivering af samfundet, hvilket igen kunne synes at kalde på udviklingen af en lydens epistemologi eller akustemologi (Steven Feld).

    I forhold til denne massive audio visualisering af kunst og kultur må vi imidlertid konstatere, at videnskab og forskning og hele det lyd-diskursive felt endnu ikke er på niveau, når det gælder en kvalitativ , æstetisk receptions- og erkendelsesmæssig udforskning. Vi er stadig famlende over for, hvad et audio visuelt artefakt eller fænomen kan eller gør ved os, hvordan vi oplever og agerer med det eller hvilke videns- og erkendelsesmæssige potentialer, den audio visuelle og multisensoriske kultur iscenesætter og afkræver af det senmoderne menneske. Forestillingen om og relationen mellem ”den gode”, dvs. den rigtig valgte lyd og ”den gode oplevelse” er endnu ikke udforsket, hvilket betyder at de audio visuelle praksisser mestendels foregår empirisk og i felten ved trial and error princippet.

    Projektet tager afsæt i den aktuelt tiltagende opmærksomhed på lyd i en række praksissammenhænge: Kommercielt-industrielt i produktudvikling, design, oplevelsesindustri, branding og markedsføring, mediemæssigt og kommunikativt i signaler, underlægning , audio visuel kulturarv, medicinsk, helbreds- og miljømæssigt (Musicure, ’afstressnings-haver’, arbejdsmiljø). Lyd er blevet intentionel og brugen af lyd som effekt er intensiveret og har dermed øget behovet for en egentlig lydrefleksivitet. Men lyd beskrives i mange af disse sammenhænge udelukkende kvantitativt – idet effekten af forskellige typer lyd måles i relation til givne brugssammenhænge fra bundlinje til hjernescannere! Alt hvad der kvantitativt kan måles vedr. lyd bliver nu målt og beskrevet med science metoder. Hvorimod selve den soniske sensibilitet og den menneskelige relation og interaktion lyd og lytter imellem stadig er ubeskrevet.

    Dette projekt hævder altså behovet for en kvalitativ undersøgelse og teoretisering af lyd og lytning som integrerede og kulturelt bestemte. Herved tilsigtes ikke alene en potentiel kvalificering af de kvantitative bestemmelser af lydens effekt i ovennævnte sammenhænge, men lige så vigtigt et rum for kritiske refleksioner af den audiovisuelle (multisensoriske) virkelighed, som skabes i og med den voksende og i stigende grad overlagte, men ikke altid kvalificerede anvendelse af lyd.

 

Hovedtese og studieområder

De kvalitative studier kan komplettere de erfaringer, som gøres med lyd i de nævnte sammenhænge, og idet det er projektets hovedtese , at lyd, lytning og lydoplevelse er historisk foranderlige, dvs. kulturelt modellerbare og ikke udelukkende biologiskfysisk determinerede, må de bedrives på i hvert fald flg. områder:

1) Historisk. Forståelser af lyd og lytning har ændret sig over tid, og det er centralt for en fremadrettet reflekteret praksis i (morgen)dagens audiovisuelle og multisensoriske kultur, at denne relativeres historisk. Således fordres en lydens og lytningens genealogi (”arkæologi”).

2) Grundlagsteoretisk. Lyd og lytning er integrerede fænomener, idet begge konstitueres gensidigt i bestemte menneskers kulturelt og materielt bestemte multisensoriske praksis. Hermed rejser sig imidlertid spørgsmål om:

a) lydens og lytningens intentionalitet og erfaringspotentiale (fx lyttemåder og auditive fortolkningsrepertoirer)

b) lydens og lytningens ontologi eller materialitet – fx lytningens kropslige betingethed (lyd-gestik-bevægelse), betydningen af opbevaringsteknologier etc.

c) lydens og lytningens mediering og de audiomivuelle mediers mediatet (Brøgger2002): den potentielle sammenhæng mellem lyd, lytning og andre sanse- og erfaringsmodi, fx visualitet, smag, lugt, taktilitet etc.

Projektet vil skabe viden og kommunikation om lyd med afsæt i den særlige prominente lydanalytiske kompetence, som findes i ”den udvidede” musikvidenskab, dvs. udvidet med empirisk, metodisk og teoretisk tværfaglighed (film-, informations- og medievidenskab, æstetik- og kulturforskning), hvilket netop karakteriserer denne forskningsgruppe og dens baggrundsgruppe. Projektet vil befordre en påtrængende, men vedvarende og variabel tackling af spændingsfeltet lyd – kultur – lydoplevelse ud fra en fænomenologisk interesse: fra sansning af lyd og refleksion over lyd til diskurs og kommunikation om lyd. Den daglige tale om lyd sker ofte med referencer til ikke-lydlige, især visuelle eller teknologiske aspekter ved det, som lyden antages at repræsentere. Denne ”tværæstetik”, ”synæstetik” eller ”tværmedialitet” gør lyd diskurser til en vigtig arena for forhandlinger af det ”sansedemokrati”, som aktuelt efterspørges af visse forskere (Bull & Back), men ikke mindst efterspørges diskurser om lyd i forhold til de aktuelle samfundsmæssige problemer med og glæder ved lyd – og dermed behovet for forskning og (forsker)uddannelse. Lyd er til stadig og mere intens forhandling – lyd som problemfelt bliver aldrig ”løst” en gang for alle. Problemet der her skal løses er at få etableret og sikret en forskningsfunderet, humanistisk viden og diskurs om lyd, lytning og lydoplevelse som en kvalificering af de forhandlinger, der ellers kun foregår i felten gennem konkret og markant, ofte kommerciel lydpraksis. Men selvfølgelig også som et tiltrængt tværfagligt og specifikt lydkvalificerende bud på udviklingen af audio visuel kultur som fag- og forskningsområde.

 

 

 

Delprojekter

De deltagende delprojekter dækker empirisk et bredt og repræsentativt felt af aktuel audiovisuel praksis, idet de alle i forskellig grad kredser om det metodologiske og i tilknytning hertil det analytiske. Flere samarbejder med nogle af de aktører, som arbejder industrielt, mediemæssigt, kunstnerisk og kommercielt med lyd og audio visuel kultur: Der er lavet samarbejdsaftaler med Kunstmuseet ARoS v/ overinspektør Gitte Ørskou, med Det Jyske Kunstakademi v/ lektor Søren Andreasen, med Statsbiblioteket/Statens Mediearkiv v/Eva Fønss-Jørgensen. Styrken heri vil ligge i den kvalitative dialog omkring forståelsen af lyd og lytning i relation til givne, konkrete audiovisuelle brugssammenhænge, praksisser og interesser. Dette vil fx kunne foregå i seminarer arrangeret sammen med de pågældende samarbejdspartnere og andre relevante aktører, som endvidere vil sikre en løbende og eksplicit overvejelse i praksis over, hvordan projektet fremadrettet og offensivt kan bidrage og intervenere i en bredere offentlighed: hvordan kan det rum, vi åbner for lydrefleksion fungere som fælles diskussions- og forhandlingsrum på et mere generelt samfundsmæssigt plan og i forskellige kontekster? Følgende delprojekter indgår:

 

Ansa Lønstrup, AU (projektleder): Lyd på museum – lyd og samtidskunst .

Samtidskunst udgår fra billedkunst og kunstakademier, men er blevet multiæstetisk  og multimedial, idet den bruger materialer, som vedrører forskellige sanser: syn,  hørelse, taktilitet, lugtesans. I ny installationskunst, film- og videokunst, elektroniskdigitale  genrer som internetkunst, computerkunst, medieinstallationer kan lyden  tilsyneladende ”erstatte” alle andre sansemodaliteter end den visuelle. Lyd er blevet  et nyt globalt materiale i samtidskunsten, og på museer for samtidskunst købes og  vises internationale værker og udstillinger med lyd, ligesom værker med lyd fylder  mere, fx mindst halvdelen ved afgangsudstillinger på fx Det Jyske Kunstakademi.  Lydens indtog på museer stiller nye krav til den fysiske og formidlingsmæssige  tilrettelæggelse af udstillinger, spiller op til og stiller krav om et andet beredskab hos  publikum.

    Spørgsmålet er, hvad dette kan gøre eller betyder for lydperception og  lytning generelt. Lydens direkte kropslige appel etablerer nærvær – den ”drager”,  bevæger og mobiliserer os – ligesom lyd i det ellers tyste og koncentrerede  museumsrum befordrer en opmærksomhed på og mulig refleksion over lyd, som vi til  daglig ikke kan mobilisere, dvs. har et ubevidst forhold til. Lyden sikrer således  værket en stærk og kontant modtagerappel. I konkret samarbejde med ARoS og Det  Jyske Kunstakademi samt evt. inddragelse af andre udstillingssteder for samtidskunst  studeres lyd i samtidskunsten gennem undersøgelser af udstillingspraksis med lyd,  publikums reception heraf samt museets arbejde med og udvikling af lydpraksis.  Projektet vil balancere mellem receptionsæstetisk, fænomenologisk værkanalyse og  empirisk receptionsanalyse, fokuseret på kortlægning og analyser af publikums  fysiske bevægelser, adfærd og gestiske (Pedersen, 2008) interaktion med værkerne.

 

Birger Langkjær, KU (lektor): Lydens realisme – tværmodale koblinger og oplevelsesformer i filmen.

Det er en grundlæggende tese, at lyd og musik spiller en afgørende rolle for den  livagtighed eller realisme, som traditionelt tilskrives de levende billeder. Således kan  lyden overbevise – f.eks. om dokumentarfilmens virkelighed eller fiktionsfilmens  troværdighed – uden at tilskueren gør sig lydens rolle klar. Filmen er et fortællende  medie, der kan betragtes som fortættet audiovisuel kommunikation, hvor timingen af  lydlige og visuelle begivenheder er afgørende, idet de gensidigt forstærker hinandens  realisme. Projektet tager udgangspunkt i at lyd i film og andre medier måske nok  omtales, men sjældent analyseres. Dette kan dels skyldes, at lyd og musik er notorisk  svære at beskrive, dels at en række fag, der i forskellig grad er optaget af  hørelse/lytning (f.eks. musikvidenskab, kulturstudier, perceptionspsykologi),  beskriver dem forskelligt. I lighed med Van Leeuwen (1999) vil projektet søge at  samle op på beskrivelser, der går på tværs af modaliteter (fx ’afstand’, ’synkronitet’,  ’forløb’) og se på fællestræk ved forskellige lydformer, som benyttes i film, f.eks.  tale, musik og lyde af (hverdags-)begivenheder.  Det er målet at udvikle måder at tale om og beskrive forskellige former for lyd, der  1) betoner lighederne mellem tale, musik og reallyd, jf Cook 2001, og 2) udvikler  metoder til at indfange et analytisk betydningsniveau, der kiler sig ind mellem den  nære tekniske beskrivelse, fx musikvidenskabens notation der ikke indfanger  lydoplevelsen, såvel som den antropologisk/strukturelle musikanalyse, der tendentielt  er en abstrakt og generaliserende fortolkningsmetode. I stedet opfattes lyd, herunder  musik, som specifik kommunikation inden for en populærkulturel og æstetisk ramme.  Dette kræver en analyseform på et mellemniveau, der kombinerer deskriptiv  præcision og betydningsrelevans.

 

Anders Bonde, AAU (lektor): Emergente former i audiovisuelle medietekster

Interaktionen mellem levende billeder og lyd/musik i forskellige filmgenrer og -  stilarter repræsenterer et emneområde, der er genstand for bred interesse inden for  kommunikations- medie- og musikvidenskaberne. Det er den almindelige opfattelse,  at diegesens elementer (levende billeder, reallyd, dialog) ofte indgår i et samspil med  non-diegetiske elementer (ledsagende musik og effektlyd), således at den samlede  betydning, som genereres/konstrueres, bliver mere eller andet end delene tilsammen.  Med andre ord er der tale om et emergent betydningsfænomen , hvis syntese ikke kan  udredes ved blot at analysere de enkelte elementers rolle i forhold til hinanden , sådan  som tidligere forskning på området anviser (Pauli 1976; Chion 1994; Cook 2001;  Hull og Nelson 2005), men derimod ved at sammenholde elementernes rolle,  betydning og betydningspotentiale med den samlede betydning.

    Sidstnævnte udgør den centrale problemstilling i delprojektet. Målet er at  præcisere forudsæt-ningerne for emergent betydningsdannelse i audiovisuelle  medietekster samt at kortlægge de mangfoldige måder, hvorpå denne kommer til  udtryk. Som undersøgelsesmateriale udvælges et korpus på 50 tv-reklamer for  forskellige pengeinstitutter i Danmark i perioden 1999-2008, som studeres fra såvel  et fænomenologisk-æstetisk som et receptionsorienteret perspektiv. Materialet  begrundes med, at finansielle produkter i stigende grad bliver iscenesat og  markedsført som livsfilosofier ved at associere bestemte værdier og identiteter til  produkterne (Bak og Nørgaard, 2006). Den stadig større grad af æstetisering af  reklamefilm, hvor betydningsdannelsen foranstaltes via alle (film)æstetiske  virkemidler udgør et godt grundlag for audiovisuel emergens. Det overordnede  formål med delprojektet er gennem empiriske studier at tilvejebringe en  analysemodel, som formår at indfange betydningsdannelse i audiovisuelle  medietekster som et emergent fænomen.

 

Charlotte Rørdam, AU (lektor): Lyd, lyst og lækkerier – sanser, medier og hypersensualitet

Mens industrielle designere bliver mere og mere optaget af at design skal henvende  sig til flere sanser på en gang ( hypersensualitet ) afkodes multimedialitet stadig  overvejende som en todimensional audio-visualitet: billedet i forhold til lyden og  lydens forhold til og forstærkning af billedet. Lifestyle-programmer og reklamer  kredser imidlertid om de øvrige sanser, og det vil være interessant at undersøge,  hvorledes denne henvendelse formidles i den audio-visuelle kontekst.  Projektets empiri vil tage udgangspunkt i et igangværende forskningsprojekt om  lydlige iscenesættelser af mad, smag og duft i madprogrammer på TV. Her formidler  lyden (stemmer, reallyde og musik) den fraværende smags- og lugtoplevelse, idet den  forstærker en taktil oplevelse og transporterer og kommunikerer smagen og lugten af  den mad vi ser.

    Denne sansemæssige formidling vil yderligere søges belyst gennem en  analyse af udvalgte reklamefilm hentet fra Statsbibliotekets digitaliseringsprojekt  Dansk Reklamefilm som i 2008 gøres tilgængeligt for forskere. Hvordan formidler  reklamernes lydiscenesættelse af fødevarer produkternes øvrige sansemæssige  kvaliteter? Hvor man tidligere beskrev produkternes fortræffeligheder via en  sangtekst (Oma-margarine (1936), Alfa Margarine sangbøger (1950’erne) Star øl  (1956)), er det i dag snarere billede og lyd, som i sig selv skal formidle produkternes  sansemæssige kvaliteter og fristelser. Projektet vil undersøge disse skiftende  opfattelser af den gode lyd og fremanalysere hvordan reklamernes brug af lyd  artikulerer og understreger varens hypersensualitet. I reklamerne indgår lyden i den  hyperæstetik (Howes), som præger tidens oplevelses-kultur, herunder den  lydbranding, som er udtryk for en synæstetisk strategi for henvendelsen til  forbrugerne.

 

Nina Gram (ph.d.stipendiat): Lydmobilisering i det urbane rum

I takt med at mobile mp3 afspillere er blevet hvermandseje bliver disse ofte brugt  som redskab i jagten på ’den gode oplevelse’. Det personlige soundtrack kan  eksempelvis ’opgradere’ kedelige transportsituationer i byen. Man kan tale om den  mobile og den mobiliserende lyd, der skaber personlige rum i den offentlige sfære.  Men det urbane rums stemme lader sig ikke fuldstændig ignorere, og ind imellem vil  reallyde påkalde sig opmærksomhed og tvinge lytteren væk fra sit udvalgte auditive  rum. Denne indgriben kan ifølge Bull opleves som en krænkelse af lytterens  privatsfære (Bull 2007:36), og i sidste ende måske problematisere ’den gode  oplevelse’.

    Dette ph.d.-projekt vil med udgangspunkt i Bulls iPodiseringsundersøgelser, Murray Schafers soundscapebegreb og Henri Lefebvres rumteori  undersøge den faktiske oplevelse af byen både med og uden brug af transportable  lydmedier. Gennem kvalitative forskningsinterviews afdækkes lydens betydning for  oplevelsen af det urbane rum. Det empiriske greb vil inkludere interviews med to  grupper: brugere af transportable lydmedier og såkaldte ”reallydslyttende”. Der  foretages en sammenlignende analyse af informanternes oplevelser med særligt fokus  på lydens mobiliserende evne: hvilke handlinger, oplevelser og rumlige forståelser  mobiliserer lyden? Herunder fokuseres der specifikt på oplevelsen af den urbane støj  og det urbane rum. Med udgangspunkt i Henri Lefebvres teori om rum som sociale  produkter og dennes forbindelse til Murray Schafers idé om soundscapes som  betegnende dets samfund, undersøges lydens muligheder (reallyden og den mobile) i  mobiliseringen af et urbant rum. Dette fokus komplementeres af en fænomenologisk  analyse af lydoptagelser af byens soundscape. Denne vinkel skal eksemplificere,  hvilket auditivt univers informanterne refererer til og hvilke auditive elementer, der  kan være afgørende for ovennævnte mobilisering.

    Der påtænkes indskrivelse på Forskerskolen i Kultur, Litteratur og  Kunstfag, AU og der planlægges et ophold hos Michael Bull på University of Sussex.  Projektet vil af hensyn til det urbane fokus samarbejde med Forskerforum for  Urbanitet og Æstetik , KU v/ Henrik Reeh.  Ph.d.-projektet ligger emne- og metodemæssigt i naturlig forlængelse af ansøgers  speciale, der i undersøgelsen af oplevelsen af lyden på tre caféer arbejdede empirisk  med registreringer og interviews angående lyd og den subjektive oplevelse heraf.

  

Litteratur til projektet

Attali, Jacques (1989): Noise : the political economy of music. Minneapolis: University of Minnesota Press.

Bak, Annette Cecilie and Nørgaard, Jens Lautrup (2006) ‘Strategisk semiotik: Overvejelser om iværksættelse af kommunikation og valg af tegn i en professionel kontekst’. Copenhagen Business School, Working Paper 9: http://openarchive.cbs.dk

Blesser, Barry and Linda-Ruth Salter (2007): Spaces Speak, Are You Listening? Experiencing Aural Architecture, Cambridge, Massachusetts and London, England: The MIT Press

Brown, Stephen; Volgsten, Ulrik (2006): Music and manipulation: on the social uses and social control of music. New York: Berghahn Books.

Brügger, Niels: “Theoretical Reflections on Media and Media History”. In: Brügger, N.; Kolstrup, S. (eds.) Media History. Theories, Methods, Analysis . Aarhus Universitetsforlag, Århus

Bull, Michael (2007) Sound Moves. iPod Culture and Urban Experience . New York: Routledge.

Bull, Michael (2000): Sounding Out the City: Personal Stereos and the Management of Everyday Life, Berg Publishers.

Bull, Michael & Back, Les (2003): The Auditory Culture Reader, Oxford & New York: Berg Publishers.

Chion, Michel (1994): Audio-vision: sound on screen. New York: Columbia University Press

Cox, Christoph & Warner, Daniel (Eds.) (2005): Audio Culture, New York, London: Continuum.

Cook, Nicholas. (2000): Analysing Musical Multimedia. Oxford: Oxford University Press

DeNora, Tia (2000): Music in Everyday Life, Cambridge & N.Y: Cambridge University Press

Feld, Steven (2003): “A rainforest Acoustemology”, in The Auditory Culture Reader (ed. Bull, Michael & Les Back), Oxford & New York: Berg Publishers.

Gilmore, James H.; Pine, Joseph B. (2007): Authenticity: What Consumers Really Want. Boston: Harvard Business School Press.

Have, Iben (2008): Lyt til tv. Underlægningsmusik i danske tv-dokumentarer, Århus: Aarhus Universitsforlag.

Howes, David (ed.)(2005) Empire of the Senses: The Sensual Culture Reader. Oxford, New York: Berg.

Howes, David (2005) “HYPERESTHESIA, or, The sensual Lpgic of Late Capitalism”, in Empire of the Senses: The Sensual Culture Reader. Oxford, New York: Berg.

Hull, Glynda A. og Nelson, Mark Evan (2005) ‘Locating the Semiotic Power of Multimodality’,  Written Communication .

Jensen, Klaus Bruhn (ed.)(2003): Dansk Mediehistorie 4 (1995-2003). København: Samleren.

Järviluoma, Helmi; Wagstaff, Gregg (2002): Soundscape Studies and Methods, University of Turku.

Korsmeyer, Carolyn (ed.) (2005): The Taste Culture Reader. Experiencing Food and Drink. Oxford and New York: Berg Publishers.

Langkjær, Birger (2000): Den lyttende tilskuer - perception af lyd og musik i film. København: Museum Tusculanum.

Langkjær, Birger (2000): “Hvad gør lyden ved de levende billeder - reallyd som ekspressiv animation”, in I billedet er alt muligt, antologi, (ed.) Fausing, Bent; Novrup, Eva. København: Tiderne skifter.

Langkjær, Birger (2006) “Mediernes lyd. En multimodal analysemetode” in Mediekultur 40, 2006.

Langkjær, Birger (2007): “The Celebration as Non-naturalistic Naturalism and Stylized Realism”, Excavatio, vol. xxII/Nos. 1-2. Aizen. Alberta: Canada

Lønstrup, Ansa (2004): Stemmen og Øret. Studier i vokalitet og auditiv kultur. Århus: Forlaget Klim.

McLuhan, Marshall (1997): Understanding Media – the Extensions of Man, Routledge

Pauli, Hansjörg (1976) ‘Filmmusik: Ein historisch-kritischer Abriss’, i H.-C. Schmidt (red.) Musik in den Massenmedien Rundfunk und Fernsehen: Perspektiven und Materialen , s. 91-119. Mainz: Edition Schott.

Pedersen, Birgitte Stougaard (2008): Lyd, Litteratur og Musik. Gestus i kunstoplevelsen. Århus: Aarhus Universitetsforlag

Schafer, R.Murray (1993): “Music – Non-Music and the Soundscape”, Companion to Contemporary Musical Thought, Routledge

Schafer, R. Murray (1977): The tuning of the world. New York: Alfred A. Knopf.

Smith, F. Joseph (1979): The experiencing of musical sound: Prelude to a phenomenology of music. New York: Gordon and Breach.

Sterne, Jonathan (1997): “Sounds like the mall of America: Programmed Music and the Architectonics of Commercial Space", Ethnomusicology” vol. 41 nr 1, (winter 1997)

Sterne, Jonathan (2003): The Audible Past: Cultural Origins of Sound Reproduction, Duke University Press, Durham & London

Thompson, Emely (2004): The Soundscape of Modernity, London: MIT Press

Van Leeuwen, Theo (1999): Speech, Music, Sound. Hampshire: Palgrave MacMillan.