Forskningsprogrammet i sprog, lingvistik og kognition er en fælles organisation af nedenstående forskningsenheder. Parenteser i deltagerlisterne angiver deltagere som er ansat på andre institutter eller andre universiteter eller som er emeriti.
Det er usædvanligt svært at lære at snakke dansk, selv for danskere! Det danske sprog har en særlig lydstruktur der ofte gør begyndelsen og slutningen af ord utydelig. Dette er tilsyneladende årsagen til at danske børn er forsinkede i tilegnelsen af deres modersmål sammenlignet med beslægtede sprog (f.eks. norsk og svensk), og også voksne synes at kræve mere tid til at forstå hinanden (Stivers et al., 2009). Disse observationer adskiller dansk fra de fleste, hvis ikke alle, andre sprog i verden og stiller spørgsmålstegn ved en helt grundlæggende teoretisk antagelse: at alle sprog er lige lette at lære og bruge. Nyere forskning har givet os et første indblik i danske børns vanskeligheder med at tilegne sig sproget, men vi ved kun meget lidt om konsekvenserne for voksne danskeres sprogbrug. Denne forskningsenhed arbejder med psykolingvistiske eksperimenter, der tester hvad danskere hører og forstår, samt hvordan de kommunikerer med hinanden. Vi sammenligner dansk med norsk, som er et tæt beslægtet sprog med en mere distinkt lydstruktur.
Deltagere: Kristian Tylén (tovholder), Morten Christiansen, Dorthe Bleses, Anders Højen, Riccardo Fusaroli, (Fabio Trecca).
DCOMM er et EU Horisont 2020 Marie Curie Research Training Network der med deltagelse af en række europæiske universiteter undersøger forskellige aspekter af deiktisk kommunikation både i brugen af sproglige demonstrativer og i gestik og tegnsprog. Deiktisk kommunikation er grundlæggende for forståelsen af kommunikation i både typisk og atypisk udviklede populationer, idet den omhandler helt centrale forbindelser mellem vores sprog og dets referenter i verden. Deiktisk kommunikation er således grundlæggende for vores forståelse af mellemmenneskelig interaktion såvel som menneskesystem interaktioner i en række applikationer - fra mobiltelefoner til intelligente robotter – med potentielle implikationer for kliniske og uddannelsesmæssige interventioner i typiske og atypiske populationer. Aarhuspartneren i EU-netværket, der konstituerer denne forskningsenhed vil i særdeleshed beskæftige sig med de neurale korrelater af rumlige demonstrativer.
Deltagere: Mikkel Wallentin (tovholder), Riccardo Fusaroli, Kristian Tylén, (Juan Olvido Perea García), (Roberta Rocca).
Hvad er de underliggende biologiske, sociale og kognitive mekanismer der ligger til grund for kommunikative tegnsystemer og sproglige strukturere opståen? Og hvordan kan sådanne processer undersøges? Der har i den senere tid været en stigende interesse for at anvende eksperimentelle laboratorieundersøgelser i et forsøg på at simulere sprogevolutionsprocesser for at teste specifikke hypoteser om mekanismer. Denne type undersøgelser betegnes undertiden som ’eksperimentel semiotik’ og har vist sig produktiv i forhold til at give diskussioner, der ellers ofte været præget af ren spekulation, empirisk evidens. Ofte udføres eksperimentelle semiotiske undersøgelser ved at forsøgsdeltagere præsenteres for et koordinationsproblem, der kun kan løses gennem samarbejde. Men det eneste kommunikationsmiddel til rådighed er et ikke-konventionelt medium der kræver at deltagerne i fællesskab skaber et nyt sprog fra bunden. Andre undersøgelser tager udgangspunkt i arkæologiske fund som anvendes som stimuli i eksperimenter for at teste hypoteser om de selektive mekanismer der påvirker udviklingen af semiotisk adfærd.
Deltagere: Kristian Tylén (tovholder), Morten Christiansen, Riccardo Fusaroli, Michael Nguyen, (Nicolas Fay), (Katrin Heimann), (Jonas Nölle), (Sergio Gonzalez de la Higuera Rojo), (Marlene Staib).
Forskningsenheden beskæftiger sig med første-, andet- og fremmedsprogslæring og undervisning. Arbejdet bygger på viden om sprogtilegnelse men fokuserer især på pædagogik og didaktik. Forskningsenheden omfatter forskere, som arbejder med forskellige metoder, tilgange og sprog. Dansk, engelsk, fransk, italiensk, japansk, kinesisk, portugisisk, russisk, spansk, tjekkisk, tysk og ungarsk er repræsenteret i forskergruppen.
Deltagere: Susana S. Fernández (tovholder), Ocke-Schwen Bohn, Ana Kanareva Dimitrovska, Katja Gorbahn, Henrik Jørgensen, Hanne Wacher Kjærgaard, Giulia Pierucci, (Line Krogager Andersen), (Francesco Caviglia), (Katerina Hausildova Graneberg), (Judit Horváth), (Karen Lund) , (Natalia Morollón Martí), (Camila Dilli Nunes), (Astrid Mus Rasmussen), (Galina Starikova), (Ane Teichert), (Ole Togeby), (Jiro Tomioka), ( Kalpana Vijayavarathan), (Chun Zhang).
Den idé at der er en dynamisk dialogisk interaktion mellem langue og parole og dermed mellem grammatikken og sprogbrugen, er fundamental for denne forskningsenhed. Denne interaktion manifesterer sig i fire hoveddimensioner: metodisk – grammatik må studeres gennem sprogbrug; diakron – grammatikker bliver formet og ændret af det som menneskelige sprog bliver og er blevet anvendt til gennem tiden; synkron – sprogbrugen i sig selv er ikke blot systematisk men kan også udgøre et grammatisk system med kodede og implicerede betydninger (fx hvis der er et paradigmatisk valg mellem noget og ingenting eller ved gentagelser); og kognitiv – den skal formidles gennem aktiviteter i hjernen. Disse interaktioner vil blive undersøgt indenfor fem domæner: sprogbeskrivelser og –dokumentation, lingvistisk typologi, samtaleorganisation, kognition og socialt betinget sprogbrug.
Deltagere: William B. McGregor (tovholder), Peter Bakker, Kristoffer Friis Bøegh, Tina Thode Hougaard, Henrik Høeg Müller, Michael Nguyen, Jan Rijkhoff, Jakob Steensig, Ethan Weed, Jeroen Willemsen, Ditte Zachariassen, (Aymeric Daval-Markussen), (Julie Bakken Jepsen).
Kognitiv semiotik handler om betydningsdannelse. Vi mennesker er sofistikerede væsener, som ikke alene tillægger betydning til fænomener i verden, men også hele tiden producerer betydning gennem kommunikation, videnskab og kunst. Men hvad er de væsentligste karakteristika for betydningsdannelse? Hvordan skabes betydningen i sproget, i perceptionen og i vores interaktion med den materielle og sociale verden? Forskningsenheden Kognitiv semiotik undersøger de kognitive mekanismer involveret i vores omgang med forskellige slags former og betydning.
Deltagere: Peer Bundgaard (tovholder), Christopher Cox, Riccardo Fusaroli, Johanne Nedergård, Kristian Tylén, Mikkel Wallentin, (Roberta Rocca), (Marlene Staib).
Forskningsgruppen udgør et netværk af studerende og ansatte, som alle deler en interesse for sprog- og talelyde. Vores forskning ligger dermed primært indenfor fonetikken og fonologien og i krydsfeltet mellem dem, og vi tilgår primært disse fagområder empirisk. Dette fokus afspejler vores individuelle forskningsfelter, som omfatter fonetisk teori, fonologisk teori, krydsfeltet mellem fonetik og fonologi, sociofonetik, artikulatorisk fonetik, akustisk fonetik, taleperception, fremmedsprogsaccenter, sprogtilegnelse og tosprogethed, tale med accent, typologi, tale- og prosodianalyser af naturlige samtaler, retsfonetik, med flere.
Vi mødes regelmæssigt (cirka to gange om måneden) i løbet af semesteret. Vores aktiviteter inkluderer læsning og diskussion af relevante artikler, præsentationer holdt af gruppens medlemmer, gæsteseminarer og workshops.
Du kan finde vores program for det nuværende semester på vores hjemmeside https://soundsoflanguageandspeech.wordpress.com/, og du er meget velkommen til at e-maile gruppens koordinator hvis du er interesseret i at deltage i vores møder.
Deltagere: Michaela Hejná (koordinator), Ocke-Schwen Bohn, Morten H. Christiansen, Yonatan Goldshtein, Anders Højen, Anna Bothe Jespersen, Sidsel Rasmusen, Jakob Steensig, Mette Hjortshøj Sørensen, Søren Sandager Sørensen, Jonas Villumsen, Ditte Zachariassen og en række studerende.
Forskningsenheden for psyko- og neurolingvistik står for en kvantitativ, eksperimentel tilgang til sprogforskning. Forskningen på det neurolingvistiske område involverer undersøgelser med forskellige former for hjerneskanning (fMRI, MEG, EEG) af hvordan sproget er repræsenteret og forarbejdes i hjernen hos raske sprogbrugere. Dertil kommer undersøgelser af hvordan sproget påvirkes af hjerneskader (afasi) og forskellige mentale forstyrrelser. De psykolingvistiske adfærdsforsøg inkluderer undersøgelser af sprogforståelse, perception, acceptabilitet og reaktionstid i forbindelse med forskellige typer af sproglig struktur, kompleksitet og variation (syntaks, semantik, pragmatik, fonologi, fonetik). Forskningen omfatter også forholdet mellem sprog og informationsstruktur, kommunikation og interaktion og korpusstudier. Forskningen inkluderer endvidere undersøgelser af forholdet mellem sprog og kognition, herunder interaktionerne mellem sprog, langtids-hukommelse, arbejdshukommelse, perception og tænkning, og sprogtilegnelse og -læring.
Deltagere: Ken Ramshøj Christensen (tovholder), Ocke-Schwen Bohn, Riccardo Fusaroli, Alexandra Kratschmer, Michael Nguyen, Anne Mette Nyvad, Sidsel Rasmussen, Mette Hjortshøj Sørensen, William Thorsen, Mikkel Wallentin, Ethan Weed, (Niels Christian Hansen), (Marlene Staib).
Samtalegrammatik.dk/DanTIN (Danish Talk in Interaction) DanTIN har siden 2010 arbejdet på at beskrive grammatiske fænomener sådan som de forekommer i samtaledata. Fra 2013 har enheden drevet hjemmesiden samtalegrammatik.dk, hvor der er påbegyndt en fuldstændig beskrivelse af dansk samtalesprogs grammatik (“The Grammar of Danish Talk in Interaction”), og hvorfra der udgives skriftserien Skrifter om Samtalegrammatik. Enheden samarbejder tæt med andre interaktionsforskere i Danmark, især RIWEL (Research in Interaction at the Workplace and in Everyday Life, som er et forskningssamarbejde mellem interaktionforskere på AU), MOVIN (Research Network on Microanalysis of Verbal Interaction, som er et samarbejde mellem interaktionsforskere på alle universiteter i Danmark) og ODT (Ordbog over Dansk Talesprog, for tiden Københavns Universitet).
Deltagere: Jakob Steensig (tovholder), Christina Dideriksen, Christina Emborg, Yonatan Goldshtein, Maria Jørgensen, Nicholas Mikkelsen, Søren Sandager Sørensen, Ditte Zachariassen, (Magnus Hamann), og en række studerende.
Den teoretiske antagelse, som er central for forskningsenheden for semantik, udsigelse og oversættelse, er, at sproglig betydning er kodet i sproget. Den sproglige form giver instrukser om den enkelte udsigelse, ikke bare af referentiel art, men også om afsender og modtager samt deres synspunkter. Forskningsenheden arbejder inden for rammerne af udsigelseslingvistikken, som ikke blot forener semantisk-pragmatiske problemstillinger, men også litterære og fortolkningsmæssige problematikker. Det videnskabelige formål er at udvikle sprogligt-litterære værktøjer til fortolkning af betydning i forskellige kontekster, hvilket er væsentligt inden for oversættelsesstudier. Begreber som polyfoni, fokalisering, argumentation, det implicitte og uoversættelige samt reception/læsning er udvalgt som særligt centrale, idet de alle bidrager med vigtige informationer om diskursers betydnings- og fortolkningspotentiale.
Deltagere: Merete Birkelund (tovholder), Sébastien Doubinsky, Henrik Jørgensen, Marianne Høi Liisberg,(Henning Nølke), (Ole Togeby), (Peter Widell).
Forskningsenheden arbejder med sproglig variation over tid og mellem forskellige geografiske områder og sociale grupper. Fokus hviler på sprogbrugernes udvikling, genbrug og redefinering af syntaktiske, morfologiske, prosodiske og leksikalske ressourcer til kommunikation i og om en virkelighed, der bestandigt fornys og differentieres. I sagens natur begrænser arbejdsfeltet sig til de (stort set europæiske) sprog, som gruppens medlemmer har kendskab til (p.t. navnlig dansk, engelsk og tysk), men enhver udvidelse af synsfeltet er velkomment.
Forskningsenheden er primært interesseret i fænomener, der rækker ud over den enkelte sprogtilstand, og hvor enkeltsprog synes at vægte og differentiere helt forskelligt. Kontrastive undersøgelser på sådanne felter kunne tænkes at bidrage til at klarificere, hvordan sproglige kategorier og konstruktioner bidrager til (eller ikke længere bidrager til) kommunikativ smidighed og præcision. På tidligere møder har der således været oplæg og diskussioner om især genustyper og pronominale referencer.
Forudsat det falder inden for enhedens hermed skitserede forskningsfelt, er det en opgave at støtte ph.d.-stipendiaters og postdocers forskningsprojekter, og interesserede opfordres til at kontakte tovholder (se ndf.). Der holdes traditionelt møde ca. hveranden måned; men der vil altid kunne indkaldes til møde omkring et aktuelt projekt.
Deltagere: Torben Arboe (tovholder), Katrine Rosendal Ehlers, Yonatan Goldshtein, Inger Schoonderbeek Hansen, Michaela Hejná, Henrik Jørgensen, Steffen Krogh, Michael Hai Nguyen, Kathrine Thisted Petersen, Joost Robbe, Viggo Sørensen, Helle Kaalund Tornbo, Sten Vikner, Ditte Zachariassen, (George Hinge), (Erik Vive Larsen), (Johanna Wood).
Forskningsenheden undersøger sprogtilegnelse som et fænomen grundlæggende forankret i interpersonel dynamik. Der er således særlig fokus på: child-directed speech (måden forældre sprogligt henvender sig til børn på), interactive alignment (interaktiv tilpasning), reparaturer i konversation og generel understøttelse eller ’stilladsering’ af børns produktion. Vi undersøger også disse interpersonelle dynamikker i et tværsprogligt, kontrastivt perspektiv, da f.eks. child-directed speech synes at variere på tværs af sprog og effekterne af disse variationer er stort set uudforskede.
Deltagere: Riccardo Fusaroli (tovholder), Dorthe Bleses, Morten Christiansen, Christina Dideriksen, Anders Højen, Kristian Tylén, Ethan Weed, (Emma Fowler), (Roberta Rocca).
Forskningsenheden beskæftiger sig med sætninger, ord og deres form, struktur og bestanddele, fra komplekse sætninger helt ned til de enkelte morfemer. Et centralt område er studiet af hvad der på den ene side fremmer og på den anden side begrænser syntaktisk og morfologisk variation, såvel synkront (inden for ét sprog eller på tværs af flere) som diakront (over tid). Dette inkluderer både forholdet mellem det sprogspecifikke og det universelle og forholdet mellem konstituentstruktur og betydningsindhold (på både ord- og sætningsniveau). Forskningsenheden omfatter således alle versioner af og teoretiske tilgange til sætningers og/eller ords opbygning i bredest mulige forstand.
Deltagere: Sten Vikner (coordinator), Merete Birkelund, Ken Ramshøj Christensen, Katrine Rosendal Ehlers, Inger Schoonderbeek Hansen, Henrik Jørgensen, Steffen Krogh, William B. McGregor, Henrik Høeg Müller, Michael Nguyen, Kathrine Thisted Petersen, Jan Rijkhoff, William Thorsen, Helle Kaalund Tornbo, Ditte Zachariassen, (Henning Nølke), (Ole Togeby), (Johanna Wood).
