Dataindsamling til YoungLit: Et Q-studie i STX-klasser i Aarhus
Der findes mange perspektiver på litteratur, og der findes mange fortællinger om, hvordan unge mennesker, heriblandt gymnasieelever, bruger og oplever litteraturen. YoungLit har blandt andet til formål at undersøge, hvordan gymnasieelever forholder sig til litteraturen – både med henblik på læsning og kreativ skrivning.
Der findes mange perspektiver på litteratur, og der findes mange fortællinger om, hvordan unge mennesker, heriblandt gymnasieelever, bruger og oplever litteraturen. YoungLit har blandt andet til formål at undersøge, hvordan gymnasieelever forholder sig til litteraturen – både med henblik på læsning og kreativ skrivning.
Et centralt spørgsmål i forskningskonteksten er, hvordan man metodisk kan eller burde indsamle empiri for at belyse de områder, som vi i YoungLit er interesserede i. I litteratursociologisk kontekst er interviews og spørgeskemaer relativt normale, og begge disse er spændende kilder til information. En anden mulighed er Q-metode (kaldet Q). Med Q bliver deltagere bedt om at rangere mellem 35-45 udsagn i en matrix (som vist på billedet forneden). Deltagerne skal til sidst skrive, hvorfor de valgte de to udsagn, de er mest uenige i (rangeret med -4), og de to udsagn, de er mest enige i (rangeret med +4). Dernæst laves der en faktoranalyse, som viser, hvilke faktorer (altså grupperinger) der eksisterer. I en typisk gymnasieklasse vil der være 3-4 relevante faktorer, og via Q er det muligt at indfange, hvordan individuelle perspektiver i et specifikt fællesskab gør sig gældende. På baggrund af dette er det muligt at komme med anbefalinger, lave grupper, lave refleksionsøvelser mv.
I vores Q-studie har vi udviklet 38 udsagn, der handler om litteratur, kreativ skrivning, kunst og fællesskab. Her er nogle eksempler på udsagn som deltagere skal forholde sig til:
- Litteratur har en unik evne til at skabe forandring i samfundet.
- Jeg læser for at forstå menneskers oplevelser og følelser bedre.
- Jeg oplever, at litteratur ofte er irrelevant for mig.
- Kreativ skrivning giver mig mulighed for at udtrykke tanker, jeg ellers ikke deler.
Selv om det er muligt at digitalisere øvelsen, viser metaforskning om Q, at deltagere synes, det er sjovt og spændende at udfylde skemaet fysisk. Det bliver som en morsom leg. Eleverne får mulighed for at reflektere over deres meninger, og min oplevelse som facilitator har været, at eleverne synes, det er sjovt at dele deres meninger og tænke nærmere over spørgsmål om litteratur. Dataanalysen er stadig i gang, men umiddelbart viser vores Q-analyse, at de fleste unge har meget stærke og positive meninger om litteratur, men ofte mangler tid eller overskud til at fordybe sig i bøger.
Her er et eksempel på et udfyldt Q-matrix fra en elev i STX:

Kommende Q dataindsamling vil fokusere på HTX-klasser. Det bliver spændende at se, om de perspektiver der kommer frem i Q-analysen, er forskellige i HTX sammenlignet med STX.