CultureSustain-netværket afholdte den 14. december 2022 på Aalborg Universitets campus i Sydhavnen en international workshop. Her fremlagde forskergruppen resultaterne af et survey, der stillede spørgsmål til norske, svenske og danske museers brug og prioritering af de fire bæredygtighedsbegreber social, økonomisk, grøn og kulturel bæredygtighed i organisationernes arbejdsopgaver.

Spørgsmålene var blevet udviklet i foråret og sommeren 2022 og udsendt og besvaret i oktober. Manglende besvarelser blev fulgt op af telefonopkald og skriftlige henvendelser, hvilket øgede antallet af besvarelser.

Surveyet bestod af 46 spørgsmål, der var inddelt i fire kategorier; organisation, samlinger, bevaring og formidling. Alle spørgsmål var knyttet til de fire bæredygtighedsprincipper, men sammenhængene mellem dem var skjult i surveyet. Derudover bad vi museerne om at byde ind med konkrete eksempler på bæredygtighedstiltag.

Vi benyttede de tre landes museumsorganisationers medlemslister som udvælgelsesgrundlag for valg af museer, der skulle besvare spørgsmålene. Vi opererede med fire museumskategorier: kunstmuseer, kulturhistoriske museer, naturhistoriske museer og en blandet kategori, det vil sige museer, der var fusioneret eller sammenlagt.

Det var en god varieret gruppe af museer, der havde besvaret undersøgelsen, og nogle af de beskrevne cases vil vi arbejde videre med.

Til workshoppen den 14. december havde vi inviteret lektor Theopisti Stylianou-Lambert fra Department of Multimedia and Graphic Arts, Cyprus University of Technology, som keynote speaker. Hun havde i 2014 sammen med et par medforskere skrevet en artikel (1), som havde inspireret os til vores netværksansøgning til FKK. I sit veloplagte oplæg på workshoppen redegjorde hun bl.a. for, hvordan forskellige museer – offentlige som private – i den græske del af Cypern, havde forstået og prioriteret kulturel bæredygtighed i forhold til deres forskellige opgaver. Denne undersøgelse havde været udført i regi af et COST Action-projekt 2011-2015 (2).

De indbudte museumsprofessionelle og universitetsforskere fra Cypern, Norge, Sverige og Danmark diskuterede på workshoppen det metodiske og teoretiske grundlag for undersøgelsen, vores spørgsmål og respondenternes svar.

Hovedkonklusionen var, at der overordnet er brug for en mere kvalitativ afsøgning af, hvad vi som forskningsgruppe forstår ved kulturel bæredygtighed.  Nogle af spørgsmålene i undersøgelsen kunne placeres under flere bæredygtighedsprincipper.

Vi besluttede at igangsætte et systematisk review af artikler og rapporter, der beskæftiger sig med kulturel bæredygtighed. En slags State of the art om bæredygtighedens historie med fokus på kulturens betydning.

1. Stylianou-Lambert, T., Boukas, N. & Christodoulou-Yerali, M. (2014): “Museums and cultural sustainability: stakeholders, forces, and cultural policies”. In International Journal of Cultural Policy. Vol. 20, No. 5, 566-587.
2. Dessein, J., Soini, K., Fairclough, G. & Horlings, L. (eds) (2015): Culture in, for and as Sustainable Development. Conclusions from the COST Action IS1007 Investigating Cultural Sustainability. Jyväskylä: University of Jyväskylä.