Center for Fremkomsten af Videnskab og Fiktion undersøger relationen mellem videnskab og fiktion særligt i den tidlig moderne periode og oplysningstiden (1600-1800), men er også interesseret i relationen mellem videnskab og fiktion i et bredere tidsperspektiv. Udgangspunktet for centret er den hypotese, at videnskab og fiktion understøttede hinandens fremkomst i og omkring oplysningstiden og at der stadig er en ofte overset sammenhæng mellem fiktionalitet og videnskab. Fiktionalitet kan være et vigtigt middel til at kommunikere videnskabelige indsigter og forestillingsevnen er helt central for videnskabelige innovationer. Samtidig er fiktion, modsat hvad man ofte har tænkt, på sandhedens side, således at de indsigter, vi kan opnå gennem fiktion, ikke er løgn og bedrag, men siger noget om den virkelige verden, som når man i fiktionsværker fra 1700-tallet finder afvisninger af det overnaturlige og overtro og promoveringer af videnskab. Et eksempel på den tætte relation mellem fiktion og videnskab i den tidligt moderne æra findes hos en af den videnskabelige revolutions vigtigste videnskabsmænd, nemlig Nicolaus Copernicus. Da han i 1543 præsenterede sin teori om det heliocentriske univers, brugte han en personifikation af solen som forklaringsmodel: ”Thus indeed,” skriver han, “as though seated on a royal throne, the sun governs the family of planets revolving around it”. Centret undersøger alle former for relationer mellem videnskab og fiktion så som fiktionalitet og videnskab i lærebøger, tidsskrifter, romaner og forskellige typer af videnskabelige skrifter. Centret er interdisciplinært, og enhver, som har en interesse i relationen mellem videnskab og fiktion, er mere end velkommen til at deltage i centrets arrangementer eller kontakte centermedlemmerne for mere information om centret og projekterne i det.