Ny forskning skal hjælpe ordblinde universitetsstuderende

Et stigende antal studerende med ordblindhed starter i dag på en videregående uddannelse. Mange af dem bliver først diagnosticeret her, fordi de gennem skoleårene har tillært sig såkaldt kompenserende læse- og skrivestrategier for at kunne klare sig. Nu kommer nyt forskningsresultat dem til hjælp.

10.11.2016 | Anja Kjærgaard

Hvordan læser og forstår ordblinde universitetsstuderende en kompleks, akademisk tekst? Det har en gruppe sprogforskere på Aarhus Universitet undersøgt ved at lave en grundig undersøgelse af læseprocessen hos ordblinde (dyslektikere).

”Ved at udføre en detaljeret analyse af deltagernes fejllæsninger og sammenholde dem med deres efterfølgende forståelse af den læste tekst fandt vi frem til, at dysleksigruppen, ud over at lave flest fejl, primært lavede fejl på de lavere sprogniveauer, dvs. i enkelte lyde, hvor "skødesløst" for eksempel blev læst som ”skødeløst”, i orddele, hvor "træreoler" blev læst som ”træolier”, og i hele ord, hvor "slidte" for eksempel blev læst som ”sidste,” fortæller lingvist og hovedforfatter på en netop publiceret videnskabelig artikel Henriette Folkmann Pedersen.

Meningsforstyrrende fejl rettes ikke 

Da forskerne efterfølgende undersøgte fejlenes semantiske kvalitet, dvs. om de var meningsforstyrrende, fremkom også et klart mønster:

”En signifikant større andel af dyslektikernes højtlæsningsfejl var semantisk forstyrrende - "efterår" blev for eksempel læst som ”forår” og "med" blev læst som ”vi”. Det viste sig også, at dyslektikerne i langt mindre grad formåede at rette deres meningsforstyrrende fejl,” fortæller Henriette Folkmann Pedersen.

I forhold til læseforståelsen viste resultaterne, at de studerende med dysleksi generelt havde en dårligere forståelse af den læste tekst. De havde sværere ved at huske indholdet, drage slutninger på tværs af teksten og genfortælle med deres egne ord.

Dette tyder på, at dyslektikerne havde en tendens til at fokusere deres kognitive opmærksomhed på den ene halvdel af læsningen, nemlig afkodningen, frem for forståelsen.

Store individuelle forskelle

Selvom dysleksigruppen udviste en svagere læseforståelse, viste resultaterne også, at der var store individuelle forskelle blandt dyslektikerne. Nogle deltagere læste næsten fejlfrit, men havde efterfølgende svært ved at forstå, hvad de havde læst. Omvendt havde andre en langsom og ikke-flydende oplæsning med flere meningsforstyrrende fejl, men kunne alligevel genfortælle teksten i detaljer. Andre igen lå midt imellem disse strategier.

Resultaterne understøtter tesen om, at dysleksi hos universitetsstuderende er kompleks at undersøge og kommer forskelligartet til udtryk pga. kompensationsstrategierne.

”Vores viden om læseprocessen hos dyslektikere vil være særlig værdifuld hos fagfolk, der arbejder med at diagnosticere, støtte og vejlede studerende med læse-/skrivevanskeligheder. Her er det for eksempel essentielt, at den studerende med dysleksi bliver bevidst om sin egen læseproces og tilegner sig teknikker til aktiv og reflekteret læsning, så forståelsen forbedres,” fortæller Henriette Folkmann Pedersen.

­


Fakta

Forskningsresultatet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Dyslexia: Pedersen, H. F., Fusaroli, R., Lauridsen, L. L., & Parrila, R. (2016) Reading Processes of University Students with Dyslexia – An Examination of the Relationship between Oral Reading and Reading Comprehension. Dyslexia, 22, 305-321.


Yderligere information

Henriette Folkmann Pedersen, cand. mag. i lingvistik
HEFOPE@rm.dk

Riccardo Fusaroli, adjunkt, Ph.D.
fusaroli@cc.au.dk

Lene Louise Lauridsen, Ph.D.-studerende
lenla@cc.au.dk

 

 

 

Forskning