Aarhus Universitets segl

Konferencetolkning – det umuliges kunst?

EU-institutionerne mangler danske tolke, og derfor starter der snart en ny master i konferencetolkning på Aarhus Universitet. Men hvad er tolkning egentlig, og hvorfor er der brug for den? Søren Dalsgaard, der er tolk ved Europa-Parlamentet, giver sit svar i en kronik.

Foto EU
Søren Dalsgaard, der til daglig er tolk i EU, giver med sin kronik et indblik i livet som tolk, og hvorfor det er vigtigt at sikre danske tolke i EU. Der er sikkert også et par råd at hente for det første hold af ansøgere på masteren i konferencetolkning, der i foråret skal til optagelsesprøve.

Erfarne konferencetolke beroliger fra tid til anden nye kolleger med ordene ”det er ikke så svært. Du skal bare sige det samme som taleren”… - Og det lyder jo besnærende let. Hvorfor skulle dét være det umuliges kunst? - Tja, måske fordi der støder et par komplikationer til: Du skal sige det samme som taleren, men… på et andet sprog. Og, nåja, forresten: du skal sige det med højst et par sekunders forsinkelse. OG lytte til talerens næste sætning samtidig med, at du tolker hendes forrige. Din tolkning skal leveres formfuldendt, i hele sætninger, uden for mange øh’er og æh’er, lige meget hvor ubehjælpsomt forlægget er. Og som rosinen i pølseenden: Du arbejder ofte på live TV.

Tolke tolker, og oversættere oversætter. Selv om udtrykkene i daglig tale blandes sammen, er fagterminologien klar: Man oversætter en skreven tekst, hvorimod man tolker det mundtligt talte ord. Vi tolke ”oversætter” derfor ikke fra fransk til dansk: vi tolker. Det er ikke kun en formel skelnen, for de to termer dækker over en dybere sandhed: Graden af perfektion, man kan opnå i henholdsvis oversættelse og tolkning, er nemlig forskellig. Den lærde oversætter af Cæsars Gallerkrige kan tålmodigt vælge ord, som afspejler hver en facet i originalteksten. Tolke, derimod, har få sekunder til at gengive oplægget nogenlunde trofast, underlagt det ubønhørlige pres af talerens videre ordstrøm. Leder man lidt for længe efter den helt perfekte gengivelse, misser man uværgerligt de næste par sætninger fra taleren, og dét duer ikke. Perfekt tolkning er umulig: kunsten er at levere hurtig, brugbar tolkning så tilnærmelsesvis korrekt som muligt.

Som tolk er man, billedligt talt, vandskiløber efter en speedbåd.  

På vandski efter taleren

Som tolk er man, billedligt talt, vandskiløber efter en speedbåd. Originaltalen sejler hurtigt afsted, og det er bare med at holde sig fast. Taleren kan svinge fra side til side og sende uforudsigelige dønninger agterud. Så må man, med de mindst mulige spring og sidesving, forsøge at hænge på uden at slippe tovet. Alt efter sprog og talerytme kan det svare sig enten at bruge en lang eller en kort line. Tolker man for eksempel fra tysk, er det, på grund af sprogets struktur, klogest at ligge et godt stykke efter taleren. Det fortælles, at en dame, der besøgte Rigsdagen og ikke kunne tysk, var utilfreds med, at tolken forblev tavs, selv lang tid efter, at taleren var gået i gang. ”Kære Frue, jeg venter på verbet”, forsvarede tolken sig. Tyske sætningers mening afdækkes jo ofte først med hovedverbet til sidst. Fra andre mere ligefremme sprog som italiensk og spansk kan tolken med fordel lægge sig tættere op ad talerne.            

Tolkning er en disciplin, hvor hurtighed er afgørende. Der er ikke tid til at slå ord op eller læse korrektur på resultatet. Man skal ikke lade sig hyle ud af den og man skal kunne skyde fra hoften. Uden at det selvfølgelig må gå ud over meningen i det sagte. Skal det lykkes, kræves der solid forberedelse. Tolker man for eksempel i et møde om The European Accessibility Act, er det godt at have læst på lektien og vide, at lovgivningen på dansk hedder tilgængelighedsdirektivet. At DH står for ”Danske Handicaporganisationer”, og at det for resten ikke hedder ”handicap” på engelsk, men disability. Hver dag udsættes tolkene for nye fagtermer i nye sammenhænge, så god forberedelse er uomgængelig.

Forberedelse er imidlertid ikke alt. Mennesker i samtale er uforudsigelige, og mundtlig tale holder sig hverken til grammatiske regler eller Nudansk Ordbog. Når en taler på gebrokkent engelsk betegner sig som en dreven ”chessist”.. - hvad betyder det så lige? Efter et par millisekunder kommer den erfarne tolk sikkert frem til, at der menes skakspiller. Held og lykke til kunstig intelligens og maskintolkning med at finde frem til det. Tolkning er nemlig, ud over god sprogviden og mødeforberedelse, en disciplin, hvor udøverne drager nytte af erfaringer indsamlet vidt og bredt. Artificial Intelligence overtager derfor ikke tolkningen lige med det første, om nogensinde. Talesprog er kaotisk, og da særligt i et babelstårn som Europa-Parlamentet, hvor det uhæmmet udfoldes af politikere i et sammensurium af tunger. Ordsprog, obskure citater, sarkastisk tonefald, forkert udtale, humor, ironi, vredes- og glædesudbrud. Hver en sætning afspejler talernes kulturelle og politiske baggrund, og dem skal tolkene kende, hvis meningen skal formidles trofast.

Hvem kan blive tolke?  

Hvem tolker i EU? Ja, for det første skal det gøres klart, at det er konferencetolke, som har gennemgået en specifik uddannelse. Tolkning dækker over flere discipliner: der er retstolke, tolke i sundheds- og socialvæsenet, forsvarstolke med flere, men konferencetolkene er dem, der opnåede en (mindre) berømmelse i filmen ”The Interpreter”, hvor Nicole Kidman var tolken, der overhørte mordplaner. For at blive tolk er der ikke noget uddannelsesmæssigt krav om forudgående sprogstudier. Man kan søge ind på den et-årige konferencetolkeuddannelse med en hvilken som helst kandidatgrad i baglommen. Ved optagelsesprøven bedømmes man udelukkende på mental smidighed og flair for sprog. Tolkefaget er udpræget praktisk, hvilket afspejler sig gennem hele uddannelsen og eksaminerne. Man prøves ikke i teori eller kommasætning, men i tolkning.   

For de danske konferencetolke er 99% af arbejdet simultantolkning udført i tolkekabiner med lydudstyr, der tillader tolkning mellem mange sprog i specifikt indrettede mødelokaler. Langt hovedparten af tolkningen foregår fra vores fremmedsprog, som vi tolker til dansk for de danske mødedeltagere. Typisk sidder tre tolke sammen og deles om arbejdet. Det er intensivt teamwork hvor man på bedste vis støtter den af kollegerne, der er ”på” lige nu. Støtten kan bestå i at skrive lange tal ned eller søge gloser og forkortelser.

Behov for dansk tolkning?

Det er alt sammen meget godt, men ti-tusind-kroners-spørgsmålet lyder: er der overhovedet brug for tolkning til og fra dansk? Er vi danskere ikke næsten verdensmestre i engelsk, og kan man ikke klare sig med det? – Svaret er, at vi selvfølgelig er rigtig gode til engelsk. Især vores dygtige statsembedsmænd, der rejser ned til Bruxelles og forhandler om lovgivning i Rådet og Kommissionen. Men kan vi forlange helt samme høje niveau af folkevalgte politikere? Det kan vi vel ikke, hvis alle skal have mulighed for at repræsentere danskerne i Europa-Parlamentet. Borgere og medier skal også kunne følge og rapportere fra de, ofte webstreamede, forhandlinger på dansk. Og hvad med de danskere, der ønsker at følge sager for EU-Domstolen i Luxembourg? Retsfølelsen kræver vel, at man kan få tolket til det sprog, man er mest fortrolig med, hvilket næsten altid er ens modersmål.

At vi er næsten-verdensmestre i engelsk forslår heller ikke, når der skal forhandles eller diskuteres med de mange europæiske nationaliteter, for hvem engelsk absolut ikke er førstevalg. Prøv blot at foreslå franskmænd, at man da lige så godt kan drøfte det hele på engelsk. Nej, den går ikke. At vi er næsten-verdensmestre i engelsk, betyder heller ikke, at vi alle mestrer sproget på det høje niveau, der kræves i juridiske, økonomiske eller tekniske forhandlinger. ”Hormonforstyrrende stoffer”, hvad er det lige, de hedder på engelsk? Man kan sjusse sig til meget, men nok ikke til endocrine disruptors, hvis man ikke – som tolken – specifikt har studeret fagterminologien.

Dansk tolkning er der brug for, og derfor udbydes der nu – for første gang i flere år –  en 1-årig Master i Konferencetolkning ved Aarhus Universitet. Af ansøgerne kræves blot, at de er hurtige i optrækket, gode til sprog, og har en kandidatgrad. For dem, der optages, skulle konferencetolkning ikke være det umuliges kunst.


 

Læs mere