Aarhus Universitets segl

Marie Koldkjær Højlund modtager Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen legatets hæderspris 2023

Med hædersprisen vil Marie arbejde mere ind i det felt, der ligger mellem lyd, musik, det kunstneriske, og vores hverdags lydmiljøer.

Foto: Kim Glud

Lydkunster, komponist og lektor på Aarhus universitet Marie Koldkjær Højlund, er modtager af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen legatets hæderspris 2023. Modtagelsen finder sted torsdag d. 12 oktober, hvor der spilles kompositioner af Carl Nielsen og kompositioner af de hædrede komponister. 

I forbindelse med uddelingen er der udarbejdet et portræt af Marie.
Se det her:

Marie er lektor ved Aarhus Universitet på kandidatuddannelsen i Audiodesign, hvor lyd udforskes i alle tænkelig sammenhænge. Både gennem computerspil, lydinstallationer og lyd vi møder i vores omgivelser; på hospitalet eller i supermarkedet.  

I sit virke som forsker og lydkunstner har Marie blandt andet arbejdet med sansefødestuer på Regionshospitalerne i Nordjylland og Gødstrup, sansekoncerter, lydinstallationer i det offentlige rum og som huskomponist på Aarhus Teater. Hun udgiver også egen musik under kunstnernavnet "Kh Marie". 

Marie optaget af, hvad vi kan gøre i vores lydlige omgivelser, bymiljøer og ude i naturen, for at arbejde med lyd på andre måder end vi gør i forvejen. Et af de vigtige spørgsmål er hvordan vi kan blive bedre til at skabe et samfund ved at lytte og arbejde med vores lyd.  

"Jeg synes det er spændende, hvordan lyd kan tænkes ind, som noget der kan gøre vores omgivelser mere spændende, sanselige og mere diverse i forhold til at vi er meget visuelt orienterede." 

Med prisen vil Marie arbejde mere ind i det felt, der ligger mellem lyd, musik, det kunstneriske, og vores hverdags lydmiljøer. Hun råder alle til at sætte tempoet endnu mere ned og tage den tid til tager at forstå den lydlige verden. 

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat blev stiftet af døtrene Irmelin Eggert Møller og Anne Marie Telmanyi, til minde om deres forældre. Hvert andet år uddeler fonden Danmarks største hæderspris til danske musikere og komponister. 

De 4 andre modtager af hædersprisen 2023 er: 

  • Komponist, Peter Navarro-Alonso 
  • Dirigent, Thomas Søndergård 
  • Musiker, Lasse Mauritzen 
  • Dirigent, Paul Hillier 

Koncerten transmitters direkte på P2, torsdag kl. 19:30 

Læs mere om aftenens program og de andre modtagere her: Carl Nielsen & Anne Marie Carl-Nielsens Hæderslegat