Aarhus Universitets segl

Karriereinitiativ styrker samarbejde mellem studerende fra cand.it-uddannelser og erhvervsliv.

Career Space giver studerende mulighed for at møde virksomheder i øjenhøjde til en snak om fremtid, faglighed og karriere.

Den 15. marts blev det første Career Space afholdt på afdelingen for Digital Design og Informationsvidenskab på Aarhus Universitet. Her mødtes knap 300 studerende, 21 virksomheder, Arts karriere og forskere, til en snak om karriere, jobsøgning, kompetencer, praktik- og specialesamarbejde.

_____

Reaktioner på CAREER SPACE 2023
---

“Jeg oplevede et match med virksomheder, som jeg slet ikke havde overvejet at søge hos. Det giver mig mod til at søge, når jeg allerede har været i snak med en virksomhed og afluret om de har interesse i én som mig.”
- Studerende fra DDINF

“Vi er interesseret I at finde ud af hvad de studerende søger hos os – og det kræver at vi kommer ud møder dem, siger hej, ser dem i øjnene og lytter til hvad de har lyst til at møde op til i en praktiskstilling og selvfølgelig også til en fremtidig fuldtidsstilling.”
- Virksomhed der deltog til Career Space 

Career Space er et nyt initiativ på afdelingen for Digital design og Informationsvidenskab og afdelingsleder Morten Breinbjerg oplever opbakning fra både studerende, virksomheder og blandt kollegaer på afdelingen. 

“At så mange studerende deltog, kan kun gøre os tilfredse med vores første Career Space” fortæller Morten Breinbjerg. 

Trods der er mange karriere-tilbud til studerende fandt afdelingen det relevant med et fagspecifikt arrangement målrettet studerende på Digital design og Informationsvidenskab.  

Behovet og relevansen af Career Space faldt ligeledes i god jord hos virksomhederne fortæller Morten Breinbjerg. 

“Vi blev overvældet over virksomhedernes interesse i at deltage og bidrage. Alle 20 virksomheder udviste stort engagement så vi er glade for samarbejdet, og vi håber naturligvis at se mange af dem igen til næste arrangement” 

Programmet inviterer til samtaler om faglighed, kernekompetencer og fremtidsdrømme

Dagens program startede ud med TWO-minutes-SPACE, med velkomst og tominutters præsentation af de deltagende virksomheder. 

Efterfølgende åbnede stand-området, hvor studerende og virksomheder mødtes i øjenhøjde til en snak om fremtidsdrømme, karriere, faglighed og kernekompetencer. 

Undervejs var der mulighed for at høre virksomhedernes synspunkt på fagligt relevante emner til talks. De tre talks omhandlede følgende faglige emner: 

◾     “Skalering af UX research disciplinen i Grundfos” v. Jonas Frich Pedersen
◾     “Ansvarlig og bæredygtig teknologiudvikling” v. Christian Dindler
◾     “Robotter og automatisering i sundhedsvæsnet” v. Peter Danholt

Med ‘Talks’ fremhæves faglige problematikker virksomheder oplever, hvorefter studerende kunne stille spørgsmål og henvende sig med løsningsforslag til virksomheden efterfølgende.  

Formålet med talks mellem forskere og virksomheder var ifølge Morten Breinbjerg at inspirere studerende til at samarbejde med virksomheder allerede mens de studerer f.eks. gennem specialearbejde eller i eksamensopgaver. 

Alle tre talks var velbesøgt af studerende og blev optaget. Man kan høre dem på afdelingens hjemmeside.

Samarbejde mellem uddannelser og erhversliv er en del at strategien på ARTS

Afdelingen arbejder, som på resten af fakultetet med at styrke de studerendes ‘Employablity’ og Career Space skal ses i kontekst af fakultetets og instituttets strategi fra 2020-25. 

Vil du høre mere om Career Space?

Læs mere om dagens program, deltagende virksomheder, samt billeder og talks fra dagen på eventets hjemmeside.  

Har du spørgsmål til eventet eller vil du gerne høre mere om CAREER SPACE 2024? Kontakt afdelingsleder Morten Breinbjerg, på afdelingsleder.ddinf@cc.au.dk 

“Selvfølgelig håber vi at Career Space kan blive et tilbagevendende arrangement og med samme interesse næste år. Vi håber også at interessen fra virksomhederne fortsætter i samarbejder som rækker ud over Career Space.” Lyder det fra afdelingsleder Morten Breinbjerg. 

“Vi arbejder på at styrke specialesamarbejder, cases i undervisningen, virksomhedsbesøg og andre initiativer som kan gøre os klogere på hinanden. Career Space er et godt eksempel på, hvordan vi skaber grobund for den slags samarbejder”