Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nordisk Seminar E19: Læsning

Fredage 14-16, 1485-226

02.09.2019 | Sofie Ditmer

Dato fre 20 sep fre 22 nov
Tid 14:00    16:00
Sted Nobelparken, byg. 1485-226

Nordisk Seminar er et fagligt og socialt samlingssted for studerende og undervisere på nordiskuddannelsen. Oplæggene giver dig et udblik til skandinaviske emner, der alle relaterer sig til din faglighed og uddannelse. Det er et sted, hvor du både kan høre vores egne undervisere tale om de emner, de brænder for lige nu, og et sted hvor inviterede oplægsholdere præsenterer deres nyeste forskning. Nordisk seminar er således en opdagelsesrejse i Norden: fra syttenhundredetallets litteratur til samtidens sociale medier, fra norske romanforfattere til dansk retskrivning, fra samernes beboelsesområde i det nordligste Skandinavien og Færøerne midt i Nordatlanten til 1800-tallets kampe om den dansk-tyske grænse. 

Dette semester er det gennemgående tema LÆSNING. Læsning er en central del af både underviseres og studerendes daglige liv. Men hvad mener vi egentlig, når vi siger, at vi læser? Kom og hør ti bud på læsningens sanselige, metodologiske, teoretiske, erkendelsesmæssige og praktiske dimensioner og oplev, hvordan forskerne arbejder med emner, der er en del af den kulturelle, sproglige og litterære sfære i Norden lige nu.   

Plakaten for arrangementet kan findes her.

NB! Camilla Møhring Reestorffs forelæsning er flyttet til d. 29. november, hvilket ikke fremgår af plakaten.

  

20.9. Bergur Rønne Moberg (Fróðskaparsetur Føroya/University of the Faroe Islands) om at læse færøsk litteratur som nordisk, europæisk og verdenslitteratur.

Bergur Rønne Moberg er forfatter til bogen Resten i Vesten: verdenslitteratur i modernismens margin (2014), hvor han argumenterer for at færøsk litteratur kan læses som ”svar fra en lille europæisk kultur som den færøske til hovedstrømninger i vestlig tænkning”. I foredraget skitseres indledningsvis kampen for det færøske sprog, herunder især forbindelsen mellem sprog og litteratur. Der lægges siden vægt på færøsk litteratur som en delmængde af europæisk litteratur med særligt henblik på færøske romaner på dansk.

 

27.9. Rikke Andersen Kraglund (AU) om at læse referencer i et forfatterskab.

På baggrund af sin nye bog præsenterer Rikke referencernes rolle i Jan Kjærstads forfatterskab.Jan Kjærstad er kendt for en markant brug af referencer til alt fra kunst til videnskab, musik, historie og religion i sine værker. Betydningen af de mange henvisninger er ofte blevet anset som ren overflade og som forfatterens opvisning af sin store viden og kunnen. Men netop referencerne er centrale for det særegne og nyskabende i forfatterskabet og har en afgørende funktion i fortællingerne. I dette foredrag ser vi på, hvordan referencernes virke kan udvide læserens oplevelse til at række langt ud over den enkelte tekst. Med sine værker insisterer Kjærstad på at bringe læserens hukommelse og egne erfaringer i spil, og ved at lade referencerne åbne for flere og modsatrettede fortolkningsmuligheder, føres læserens opmærksomhed i nye og uventede retninger. Retninger, der får os til at gentænke det, vi tror, vi ved. Kjærstads værker står tilbage som bemærkelsesværdige eksempler på, hvordan fiktion kan være med til at påvirke vores forestillingsevne – og vores forståelse af verden.

 

4.10. Lill Tove Fredriksen (UiT–Norges arktiske universitet) om at læse samisk litteratur og forstå fortiden og samtiden.


”Samisk litteratur – en lesning av vår samtid sett fra fortiden”. Samiske forfattere har alltid vært tett på pulsen i samfunnet. Den samiske litteraturen har oppstått og er produsert i en annen kontekst enn den øvrige nordiske og skandinaviske kulturen. For et hamletsk folk har de samiske forfattere vært svært viktige i å synliggjøre samenes tilstedeværelse i verden, og i kampen for eksistensen. Mange samiske forfatteres drivkraft er å kunne uttrykke seg kunstnerisk i relasjon til egen kultur, eget språk, egne fortellinger. Det at de fleste samiske forfattere skriver på samisk, er et uttrykk for denne drivkraften. Diversiteten i samiske kunstuttrykk er en viktig nøkkel for å sette lesningen inn i et helhetlig samisk verdensbilde.

 

11.10. Stefan Kjerkegaard (AU) om at læse autofiktion.


”At læse autofiktion. At læse Knausgård”. Hvis en roman inddrager selvbiografisk stof, giver det sjældent mening for en nordiskstuderende at fokusere på, hvor og i hvilke passager romanen er selvbiografisk. Hellere bør man bruge tid på, hvordan og hvorfor det selvbiografiske overhovedet er til stede i teksten. Med udgangspunkt i denne skelnen vil jeg med mit foredrag fokusere på Karl Ove Knausgårds roman Min kamp og mere generelt på, hvordan man læser skønlitteratur, der helt bevidst bruger selvbiografisk materiale, herunder ikke mindst på den type af litteratur, som man har kaldt autofiktion.

 

25.10. Tone Selboe (Universitetet i Oslo) og Dan Ringgaard (AU) om at læse – og skrive om det.

Tone Selboe og Dan Ringgaard er begge to professorer i litteratur. Og de har begge to for nylig skrevet hver sin bog om at læse: henholdsvis Leselyst: om bøker, liv og litteratur (2018) og Årsværk: en kritikers dagbog (2017). Hvor mødes den akademiske og den ikke-akademiske læsning? Hvor mødes, eller kolliderer, det kritiske og det sanselige ved læsningen? Og i hvilken form præsenterer man så, hvad og hvordan man har læst? Mød Tone Selboe (Universitetet i Oslo) og Dan Ringgaard (AU) i samtale med Lill-Ann Körber (AU).

 

1.11. Simona Zetterberg Gjerlevsen (AU) om at slippe for at læse teksten.

Nyere litteraturteori har åbnet for læsestrategier, der ikke blot ser på den litterære tekst i sig, men søger at forstå det udenom: parateksten i den bredeste betydning af ordet. Det kan være forsideomslag, genrebetegnelser eller forfatterens udtalelser om værket. Men hvordan læser man det, der ikke er selve teksten? På baggrund af eksempler fra syttenhundredetallets første romaner til nye autofiktive værker inviterer foredraget til en diskussion om at læse paratekst.

 

8.11. Stephan Michael Schröder (Universität zu Köln) om at læse (om) krig.


”Bellografi: at læse om krigen i 1864”. 1864-krigens betydning for den danske selvforståelse spejles, mærkeligt nok, slet ikke i den litteraturhistoriske forskning. Bortset fra enkelte undtagelser som Bangs Tine har man stort set glemt den rigfoldige skønlitteratur om 1864. Med udgangspunkt i den nyudkomne bog Literatur als Bellographie: Der Krieg von 1864 in der dänischen Literatur (2019) diskuterer Stephan Michael Schröder, hvordan det bl.a. hænger sammen med vores nutidige forventninger til litteratur om krig og hvad der er værd at genopdage i teksterne om 1864.

 

22.11. Henrik Jørgensen (AU) om læsning som sproglig kulturteknik.


”Læsning, en central sproglig kulturteknik. Og så dansk ortografi. Succes eller vanvid?”. Sprogbeherskelse omfatter fire kompetencer: læsning, skrivning, lytning og tale. Især de to første kender vi nogenlunde grundigt fra psykolingvistisk forskning. Men hvordan passer den danske ortografi ind i disse mønstre? Forelæsningen vil ridse nogle grundlæggende forskningsmæssige pointer op for sidenhen at diskutere om vi egentlig kan være bekendt at udsætte vores børn for dansk retskrivning.

 

29.11. Camilla Møhring Reestorff (AU) om at læse sociale medier og store data.


”Kvalitative (og kvantitative) læsninger af store data: affektiv politik, sociale bevægelser og #metoo”. Det empiriske fokus for denne session er #metoo-bevægelsen, den danske mediedækning heraf og receptionen på de sociale medier. Vi vil anvende metoder så som ’netnografi’ og ’categorical mapping’ som redskaber til at lave læsninger af store mængder data på de sociale medier. Disse redskaber er dog ofte kun en indgangsvinkel og en måde hvorpå kvantitative og kvalitative analysestrategier kan kombineres, og denne session vil således også benytte teori om sociale bevægelser og affekt til at skabe en forståelse af, hvordan affektiv politik skabes og cirkuleres omkring #metoo, og hvordan affektiv politik kan mobilisere ’affektive økonomier’ (Ahmed 2014) og hvad Ngui (2015) kalder ’ugly feelings’ f.eks. i sammenligninger mellem de skandinaviske lande. 

CC, Nordiske Studier, Medarbejdere