Aarhus Universitets segl

Afdeling for
Tysk og Romanske sprog 

Afdeling for Tysk og Romanske Sprog rummer to hovedtyper af uddannelser: humanistiske sprog- og kulturuddannelser og erhvervssproglige uddannelser. Afdelingen består af en række fagmiljøer (Fransk, Spansk og Tysk) med hver sin Fagkoordinator samt en række forskningsenheder (se under de enkelte forskningsprogrammer).

Afdelingen udgør uddannelsernes nærmeste administrative og ledelsesmæssige niveau, med Afdelingslederen som den personale- og planlægningsmæssigt ansvarlige. På afdelingsniveau samarbejder man om studieordninger, undervisningsformer, rusmodtagelse, studiemiljø og andre forhold af fælles interesse.

Samarbejdet foregår primært i Uddannelsesnævnet, der består af en underviser og en studerende for hvert fagområde. Også afdelingslederen, administrationen og studievejledningen er repræsenteret her.  Fra Uddannelsesnævnet vælges repræsentanter til instituttets Studienævn.

Afdeling for Tysk og Romanske sprog er en af de ni afdelinger ved Institut for Kommunikation og Kultur. Afdelingen arbejder tæt sammen med Afdeling for Engelsk om de tværgående kandidatuddannelser Interkulturelle Studier og Cand. ling. merc. 

Læs om de enkelte fag:

Nyeste publikationer

Sortér efter: Dato | Forfatter | Titel

Engberg, J. (2024). Wie man Fach-Kontext beim Übersetzen einbezieht – und was es für ihre Überprüfung braucht. I S. Kvam, K. Solfjeld & J. Schopp (red.), Translation im Kontext (s. 245-264). Frank & Timme.
Tarp, S. & Gouws, R. H. (2004). Wie leer wat uit Afrikaanse (aan)leerderwoordeboeke. Tydskrif vir Geesteswetenskappe, 44(4), 276-298.
Engberg, J. (2013). Why Translators are not Lawyers: On Differences and Similarities of Interest and Knowledge. I I. Alonso Araguás, J. Baigorri Jalón & H. J. L. Campbell (red.), Translating the Law: Theoretical and Methodological Issues (s. 23-32). Editorial Comares.
Bothma, T. & Tarp, S. (2014). Why relevance theory is relevant for lexicography. Lexicographica: International Annual for Lexicography / Revue Internationale de Lexicographie / Internationales Jahrbuch für Lexikographie, 30(1), 350-378. https://doi.org/10.1515/lexi-2014-0013
Engberg, J. (2024). Why languages (as input for knowledge construction) are central objects in comparative law. I J. Husa (red.), A Research Agenda for Comparative Law (s. 157-176). Edward Elgar Publishing. https://doi.org/10.4337/9781035317509.00013
Christensen, T. P. (2008). Why judges deviate from direct speech in interpreter-mediated court settings. Forum : International Journal of Interpretation and Translation, 6(2, october), 143-172.
Christensen, T. P. (2008). Why Do Judges Deviate from the Norm-based Direct Speech in Court? An Empirical Discourse Study. Abstract fra 3rd International Conference on Public Service Interpreting and Translating: Challenges and Alliances in PSI&T Research and Practice, Madrid, Spanien.
Tarp, S. & Nomdedeu-Rull, A. (2024). Who Has the Last Word? Lessons from Using ChatGPT to Develop an AI-based Spanish Writing Assistant. Círculo de Lingüística Aplicada a la Comunicación, 97, 309-321. https://doi.org/10.5209/clac.91985