RSS feedhttps://cc.au.dk/om-instituttet/afdelinger/engelskdaThu, 28 Mar 2024 20:41:46 +0100Thu, 28 Mar 2024 20:41:46 +0100TYPO3 EXT:newsnews-28497Fri, 09 Feb 2024 11:35:15 +0100Peter Mortensen er udpeget som ny afdelingslederhttps://cc.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/peter-mortensen-er-udpeget-som-ny-afdelingslederPeter Mortensen er udpeget som ny afdelingsleder på Afdeling for Engelsk. Han afløser Dominic Rainsford. Vi har spurgt, hvad hans første opgave bliver, og hvilket aftryk han gerne vil sætte som ny afdelingsleder.Præsentér kort dig selv

- Jeg hedder Peter Mortensen, er 54 år gammel og bor i Risskov. Jeg er uddannet fra AU med ph.d. fra The Johns Hopkins University i USA, og jeg har arbejdet på AU i ca. 25 år. Jeg interesserer mig især for moderne britisk og amerikansk litteratur og kultur, og jeg har arbejdet en hel del med miljøhumaniora (the environmental humanities). Desuden er jeg ret vild med den danske forfatter Karen Blixen/Isak Dinesen. Jeg har spillet bordtennis i over 40 år og klamrer mig trods min høje alder stædigt til en plads på min klubs hold i 2. division.

Hvad kendetegner afdelingen i dag?

- På vores i princippet enkeltfaglige afdeling underviser og forsker vi med en bred vifte af emner inden for engelsk virksomhedskommunikation, lingvistik, historie, kultur, samfund og litteratur. Vi har to store BA-uddannelser og diverse tilvalgs- og kandidatuddannelser, som tiltrækker studerende fra mange forskellige lande og baggrunde med mange forskellige interesser og karrieremål. Et aktivt studieliv udfolder sig omkring vores mange aktive studenterorganisationer og i universitetets efter sigende bedste fredagsbar, Esperanto.

Hvad bliver den første større opgave for dig som ny afdelingsleder?

- Jeg skal først have indtaget mit nye afdelingslederkontor, og så skal jeg finde ud af, hvordan jeg mere effektivt kan holde styr på de utallige mails, som allerede hober sig op i min indbakke. Efter en periode med forskningsorlov skal jeg have vænnet mig til en noget mere skemalagt arbejdsdag og et liv med rigtig mange møder. Længere ude i horisonten spøger regeringens omstridte kandidatreform…

Hvilket aftryk vil du gerne sætte som afdelingsleder de kommende år?

- Engelsk var et af de allerførste fag, man kunne studere på den institution, som man i 1928 kaldte ”Universitetsundervisningen i Jylland.” Vi har mange traditioner, men er også fulgt med tiden, og vi har været first movers på mange af de udviklinger, som har præget humanistisk forskning og undervisning. Vores kandidaters forskelligartede karriereveje dementerer forestillingen om, at humanister uddanner sig til arbejdsløshed. Jeg vil arbejde for, at vores snart 100 år gamle afdeling fortsat er med til at tegne humanioras fremtid.

]]>
Engelskcc.au.dkJohanne Langkjær Lauritsen17074749151707474915
news-22281Mon, 16 May 2022 14:15:06 +0200AU-forsker bag verdens første virtual reality museum for LGBTQ+ historierhttps://cc.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/au-forsker-bag-verdens-foerste-virtual-reality-museum-for-lgbtq-historierThomas Terkildsen anser sig ikke som kunstner, men han har et budskab, og så ved han en masse om, hvordan Virtual Reality teknologi kan gøre fortællinger endnu stærkere, og hvordan man måler følelser. Det gør han så godt, at han er indstillet til en pris ved den prestigefyldte Tribeca Film Festival.EngelskArtscc.au.dkMarianne Ester Back16527033061652703306news-21746Thu, 17 Mar 2022 15:17:42 +0100Forskere fra Arts og Health står bag et nyt tidsskrift med fokus på sundhedskommunikationhttps://cc.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/forskere-fra-arts-og-health-staar-bag-nyt-tidsskrift-med-fokus-paa-sundhedskommunikation"Der manglede et tidsskrift til kvalitativ forskning i sundhedskommunikation," siger de to lektorer Matilde Nisbeth Brøgger og Jane Ege Møller fra henholdsvis Arts og Health, som er gået sammen om at etablere forskningstidsskriftet Qualitative Health Communication. Som det første af sin art vil et nyt forskningstidsskrift dedikere sig til udelukkende at udgive kvalitativ forskning inden for sundhedskommunikation.

Bag navnet Qualitative Health Communication står to forskere fra Arts og Health, der fik idéen til udgivelsen efter selv at have oplevet en frustration over, hvordan det nuværende landskab af tidsskrifter opfatter og bedømmer sundhedskommunikation som forskningsfelt. Med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond til et fælles forskningsprojekt blev det springbrættet til at føre deres idé ud i livet.

”Selv om mange tidsskrifter angiver, at de publicerer både kvantitativ og kvalitativ forskning, har vi oplevet at have vores kvalitative forskning bedømt baseret på kvantitative kriterier,” fortæller Matilde Nisbeth Brøgger, der er lektor ved Afdeling for Engelsk på Arts, om baggrunden for udgivelsen

”Kommunikation er central i alle aspekter af sundhedsvæsenet. Fra diagnose til behandling, fra medicinsk uddannelse til patientuddannelse, fra sociale medier til patientnarrativer, fra lægekonsultationen til det offentlige og digitale rum. At forstå kompleksiteterne i alt dette kræver kvalitative tilgange. Vi følte, at der manglede et tidsskrift til denne kvalitative forskning,” uddyber Jane Ege Møller, som er lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Health.

Bidrag fra mange fag

I praksis bliver der tale om et fagfællebedømt, ’open access’-tidsskrift uden forfatterbetaling, og Matilde Nisbeth Brøgger og Jane Ege Møller håber, at bidragsyderne til tidsskriftet kan komme fra både den medicinske og humanistiske del af forskningsverdenen.

”Qualitative Health Communication henvender sig til alle forskere, der beskæftiger sig med sundhedskommunikation på en kvalitativ måde. Sundhedskommunikation er i kernen et interdisciplinært felt, og derfor ser vi gerne bidrag fra forskere fra mange forskellige discipliner – for eksempel kommunikation, medievidenskab, sygepleje, lingvistik, medicin, folkesundhed, etik, filosofi og antropologi. Alle kvalitative metoder er velkomne – fra interviews og fokusgrupper til diskursanalyser, tekstanalyser og konversationsanalyser,” opridser Matilde Nisbeth Brøgger.

Et hjem for sundhedskommunikation

Tidsskriftet bliver det første af sin type, der udelukkende vil rette sig mod at udgive kvalitativ forskning inden for sundhedskommunikation, og det har ifølge de to forskere flere fordele:

”At samle denne type af forskning i ét tidsskrift vil muliggøre, at det store antal forskere inden for feltet vil finde et hidtil ikke eksisterende ’hjem’ tidsskriftmæssigt, eftersom andre tidsskrifter typisk er bredere i deres scope. Det vil give mulighed for mere dybdegående metodisk diskussion og videreudvikling blandt andet i forhold til nye kommunikationsteknologier,” siger Jane Ege Møller.

Det første nummer af Qualitative Health Communication er netop udkommet og kan læses her: https://tidsskrift.dk/qhc/issue/view/6971


Yderligere information

Matilde Nisbeth Brøgger, lektor
Afdeling for Engelsk
Institut for Kommunikation og Kultur, Arts
E-mail: matnj@cc.au.dk
Telefon: 87 16 54 56

Jane Ege Møller, lektor
Professionssporet
Institut for Klinisk Medicin, Health
E-mail: jane@clin.au.dk
Telefon: 22 91 29 77

]]>
EngelskArtscc.au.dkForskningUdgivelseJeppe Kiel Revsbech16475266621647526662
news-12066Wed, 08 Mar 2017 08:55:00 +0100Mindeord for Ken Henriksenhttps://cc.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mindeord-for-ken-henriksenPå instituttets vegne vil vi gerne sige en dybtfølt tak for indsatsen. Personligt er vi begge dybt taknemmelige for at have fået lejlighed til at samarbejde med Ken. Hans varme menneskelighed, tankekraft, klarsyn i uddannelsesmæssige forhold og sociale intelligens har været til stor inspiration. Hans virke på instituttet vil ikke blive glemt.Efter ganske kort tids sygemelding døde lektor og viceinstitutleder Ken Henriksen søndag den 5. marts. Ken Henriksen kom til Aarhus Universitet som adjunkt i spansk i 2006 og blev lektor i 2009. Siden hen blev han studieleder, først ved Institut for Sprog, Litteratur og Kultur fra 2010, siden ved det store nye institut. Hans indsats for AU har været kendetegnet ved et aldrig svigtende engagement. Sideløbende med sit faglige virke har han løftet store byrder for universitet og institut, i særdeleshed som studieleder, men også som faglig person i spanskmiljøet og leder af vores center for latinamerikastudier.

 

Først og fremmest har vi arbejdet sammen med Ken som den første studieleder ved det store konglomerat af fagligheder, der i dag hedder Institut for Kommunikation og Kultur. At instituttet findes og fungerer, er i høj grad Kens fortjeneste. Han har været med fra begyndelsen som den store konstruktive kraft i vores studieorganisation. Mens frustrationsniveauet var højt blandt kollegerne, og spareplaner, dimensionering, fremdriftsreform, institutionsakkreditering  etc. haglede ned over os, bidrog Ken ufortrødent med at sy de nervetråde sammen, som de store omlægninger på AU uvægerlig havde klippet over, ressourceeffektivisere instituttets uddannelser og udtænke samarbejdsflader i sprogmiljøet. Gennem alle udfordringerne har Ken været en helt central spiller i opbygningen af det store institut, vi skulle have til at fungere, senest og ikke mindst ved overflytningen af erhvervssprog fra BCOM til IKK. Det er helt urimeligt, at han ikke til fulde får lov at opleve, hvordan indsatsen nu begynder at bære frugt. Selvom denne side af hans virke altså kun skulle vare i ca. fem år, har han sat et varigt mærke på instituttet. Det har han i kraft af sit klare overblik, sin arbejdsomhed og ikke mindst sin personlighed. Et væld af tilkendegivelser fra kollegerne gennem de sidste dage vidner om, hvor afholdt Ken var.

 

Ken var som et helt igennem elskeligt menneske en fornøjelse at arbejde sammen med. Med sin pragmatiske, konstruktive og løsningsorienterede indstilling kunne han som få lykkes med at få ting lagt til rette, så en fælles fornuft kunne træde frem, og det blev lettere at acceptere besværlige kompromisser. Han var i sjælden grad i stand til at have fokus på løsningen allerede, når man gik i gang med at analysere et problem. Eller rettere sagt: at have fokus på løsninger, for viljen til problemløsning udartede aldrig til en insisteren på en bestemt løsning. Den udfoldede sig tværtimod som en evne til at jonglere med flere alternativer, indtil den bedste (eller somme tider den mindst ringe) retning blev fundet. Med Ken som studieleder var det altid muligt at finde frem til farbare veje, også selvom udfordringerne både har været komplekse og til tider oven i købet helt urimelige. I en virkelighed, hvor man skal strække sig over mere end 50 uddannelser, er det næppe muligt at gribe alle bolde. Men hvis en bold endelig røg på gulvet, var Ken den første til at gå den ekstra mil for at samle den op, også selvom det betød, at det blev endnu vanskeligere at jonglere med dem, der endnu var i luften. Alt sammen, uden at vi oplevede Ken miste sansen for humor.

 

Ken sparede aldrig sig selv. Ofte har det kostet på familietiden i weekenderne, når der skulle skrives dokumenter med henblik på at kvalificere drøftelserne i de respektive organer. Ken stillede sig altid fleksibelt til rådighed, selv når forberedelsen først kunne finde sted i ydertimerne eller det, der burde være fritid. Utrætteligt kommenterede han udspil eller accepterede at være den, der fik til opgave at smide de første ord på papir, så samtænkningen kunne drives videre.

 

Ken og hans familie har desværre måttet gennem et par hårde år med en urimelig uvished. Det er næsten ikke til at forstå, at den kræftsygdom, han stoisk havde kæmpet med, og som vi endelig troede ham reddet fra, pludselig viste sig at være så aggressiv, at han nærmest uden varsel måtte forlade os. Det var et stort chok. Ken gjorde i sjælden grad en forskel, og han vil blive frygtelig savnet. Vores tanker går til hans familie. Samtidig med at Ken var en meget social person, var han et meget privat menneske, der holdt privatliv og arbejde adskilt. Kærligheden til de nærmeste skinnede dog ofte igennem, når Ken fx berettede om familieture eller tog sig af sager fra sommerhuset, hvor han opholdt sig med familien.

 

På instituttets vegne vil vi gerne sige en dybtfølt tak for indsatsen. Personligt er vi begge dybt taknemmelige for at have fået lejlighed til at samarbejde med Ken. Hans varme menneskelighed, tankekraft, klarsyn i uddannelsesmæssige forhold og sociale intelligens har været til stor inspiration. Hans virke på instituttet vil ikke blive glemt.

 

Ken bisættes mandag den 13. marts kl. 13 i Mariebjerg Kirkegårds Kapel, Mariebjergvej 1, 2820 Gentofte

 

Per Stounbjerg, institutleder, og Niels Lehmann, prodekan for uddannelse, tidl. institutleder ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

]]>
MedarbejdereTysk og Romanske sprogSpanskInstitutleder Per Stounbjerg og prodekan for uddannelse Niels Lehmann14889597001488959700
news-11506Thu, 08 Dec 2016 13:27:00 +0100Aarhus Universitet styrker sprogfagenehttps://cc.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/aarhus-universitet-styrker-sprogfageneI en tid, hvor sprogfagene er under stort pres, går Aarhus Universitet nye veje. Universitetet opbygger et af Nordeuropas største forsknings- og undervisningsmiljøer inden for sprog. Samtidig styrkes uddannelsernes beskæftigelsesfokus. Fra 2017 samler Aarhus Universitet alle sproguddannelser på ét fakultet, idet de erhvervssproglige uddannelser flytter fra Aarhus BSS til Faculty of Arts. Uddannelserne i engelsk, tysk, fransk og spansk vil derfor fremover være placeret på ét institut. Ifølge institutleder ved Institut for Kommunikation og Kultur, Per Stounbjerg, giver det en række fordele: 

”Ved at samle universitetets sprogmiljøer skaber vi ikke blot økonomisk bæredygtige uddannelser, vi styrker også studiemiljøet og opbygger et af Nordeuropas stærkeste sprogforskningsmiljøer.”

Sprog med flere erhvervsprofiler

Uddannelserne bliver dog ikke lagt sammen. Også fremover vil der være tale om to særskilte sprogstudier: de erhvervssproglige og de humanistiske sproguddannelser. I samarbejde med eksterne interessenter er der blevet udarbejdet en fælles uddannelsesstruktur for sproguddannelserne, som muliggør et øget samarbejde, som smitter positivt af på begge sprogmiljøer.

”Samarbejdet mellem de erhvervssproglige og de humanistiske sprogmiljøer øger både de studerendes sprogkompetencer og mulighederne for at foretage en faglig specialisering i forhold til forskellige arbejdsmarkeder, ” forklarer viceinstitutleder Ken Henriksen, der står i spidsen for sprogprocessen.

De humanistiske og erhvervssproglige uddannelser i spansk, tysk, fransk og engelsk vil fremover være samlet på Institut for Kommunikation og Kultur, mens de sprogbaserede områdestudier (brasiliansk, japansk, kinesisk, russisk, arabisk og serbokroatisk) fortsat vil være at finde på Institut for Kultur og Samfund.

Vi løfter en national opgave

Sprogsatsningen på Aarhus Universitet sker sideløbende med, at politikere, erhvervsliv og universiteter er gået sammen om at lave en national sprogstrategi, der både skal sikre, at vi får uddannet nok sproglærere, og at nok tilegner sig gode sprogkompetencer. Dansk Industri har for nylig lavet en kortlægning af virksomhedernes fremtidige behov for fremmedsprogskompetencer. Øverst på listen ligger engelsk, tysk og fransk, men også spansk, svensk og kinesisk er efterspurgt.

Dekan Johnny Laursen er heller ikke i tvivl om, at omorganiseringen af sprogfagene på Aarhus Universitet er den rigtige vej at gå:

 ”Vi tager det meget alvorligt, når Dansk Industri og erhvervslivet råber vagt i gevær, fordi mange sproguddannelser bliver lukket. Vi har derfor på Aarhus Universitet besluttet at vende sprogfagenes tilbagegang med en satsning, som dels samler og styrker sprogfagene på Aarhus Universitet, og som dels styrker dialogen med offentlige og private arbejdsgivere med henblik på at fremtidsrette og kvalitetssikre vores sproguddannelser. Det er svært, og det er ambitiøst. Men det er også rigtigt. ”

Udover Dansk Industri melder også Gymnasieskolernes Lærerforening og Dansk Magisterforening, at gymnasierne får store problemer med at skaffe sproglærere fremover. Ifølge tal fra Magistrenes A-kasse, har kandidaterne på tysk, fransk og spansk historisk lav ledighed på hhv. 1,1 og 2 procent. Hertil kommer, at regeringen har planer om at opprioritere fransk og tysk, og så bliver manglen på sproglærere for alvor markant.


For yderligere oplysninger kontakt:

Dekan Johnny Laursen
Mobil: 20294180
Mail:dekan.arts@au.dk

]]>
Sprog og kommunikationEngelskMarianne Ester Back14812000201481200020
news-11073Fri, 30 Sep 2016 12:57:00 +0200Melania Trump – en typisk republikansk førstedamehttps://cc.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/melania-trump-en-typisk-republikansk-foerstedameDen 8. november 2016 stemmer amerikanerne om en ny præsident i USA og dermed også, hvem der bliver USA's nye førstedame. Vi har spurgt Inger Hunnerup Dalsgaard, der forsker i amerikanske førstedamer, hvilken type førstedame Melania Trump kunne tænkes at blive. Hvis Donald Trump vinder årets præsidentvalg, bliver Melania Trump USA’s nye førstedame. Hendes profil er meget anderledes end den amerikanerne har været vant til de sidste otte år. Michelle Obama har været en aktivistisk førstedame, men ifølge Inger H. Dalsgaard, lektor i Amerikanske Studier ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, vil Melania Trump gå i en anden retning.

”Melania Trump har det, der skal til for at blive en mere traditionel førstedame. Jeg forestiller mig slet ikke, at hun bliver så aktiv og udadvendt som Michelle Obama har været. Jeg har en forventning om, at Melania Trump vil stå mere i baggrunden og gå mere op i at vedligeholde og indrette Det Hvide Hus og planlægningen af de sociale aktiviteter – fremfor at være på talkshows og fremme en sag,” fortæller Inger H. Dalsgaard.

En republikansk førstedame

Ifølge forskeren viser historien, at førstedamerne kan opdeles i partistereotyper – og Melania Trump passer næsten perfekt i skabelonen for den republikanske førstedame.

”Amerikanerne har haft mange demokratiske førstedamer, som har været aktive og politisk engagerede. Så har de haft republikanske førstedamer, som var mere stille – de smiler og ser beundrende på deres mænd. Man forestiller sig ikke, at de har dybe politiske samtaler med dem,” uddyber hun og tilføjer, at det nødvendigvis ikke er dårligt at være en tilbagetrukken førstedame:

”Det er især ikke negativt, hvis man kigger på, hvor populære førstedamer er, som har den profil, som Melania Trump ser ud til at få. Laura Bush var også meget stille, men også meget populær. Hvis man ikke er ekstrem i sine holdninger, så kan man heller ikke fornærme særlig mange.”

En kvinderolle på et højere niveau

Ifølge Inger H. Dalsgaard kan førstedamens rolle sammenlignes med rollen som overhusmor: en gammeldags kvinderolle på et højere niveau, fordi det er på statens vegne. I nyere tid er der kommet en forventning om, at førstedamen også gør noget uden for Det Hvide Hus – for eksempel at støtte nogle interesseorganisationer eller påtage sig et projekt, som har en social hensigt.

Melania Trump har dog ikke givet udtryk for, hvad hendes mærkesag ville være, hvis hun bliver USA’s nye førstedame.

”Det ville være et problem, hvis hun slet ikke går ind og støtter noget. Hun ville være den første i lang tid, som ikke vil være kendt for at have taget en eller anden bestemt sag på sig – og det er usædvanligt,” fortæller Inger H. Dalsgaard.

Yderligere oplysninger:

Ph.D. og Lektor, Inger H. Dalsgaard
Institut for Kommunikation og Kultur - Afdeling for Engelsk
engihd@cc.au.dk
Fastnet: +4587163217

]]>
cc.au.dkForskningEngelskAzra Mujacic14752330201475233020