- En analyse af utopiens udvikling i Viktor Pelevins forfatterskab, med særligt fokus på romanen Generation P
Loa Brix
De store samfundsutopier led enorme nederlag i det 20. århundrede, og det har derfor længe været svært at tænke – endsige skrive – utopisk. Dette speciale har som formål at belyse, hvordan den russiske forfatter Viktor Pelevin (1962-) redefinerer utopien gennem sit forfatterskab. Pelevin eksperimenterer med nye måder at artikulere håbet om et bedre samfund på. Specialet lægger særlig vægt på fire værker, hvor utopien spiller en central rolle. Der er tale om de to kortromaner Den gule pil (1992) og Omon Ra (1992) samt de to romaner Tjapaev og Tomhed (1996) og Generation P (1998).
Specialet lægger ud med en begrebshistorisk og teoretisk diskussion, hvor utopien anskues i tre forskellige optikker: en politisk, en litterær og en topografisk. Det vil sige, at utopien betragtes som en politisk forestillingsevne, en litterær genre, samt en negation af ”stedet” – som u-topos, eller ikke-sted. Gennemgangen tager særligt udgangspunkt i utopiens russiske udformning og udstikker gennem en diskussion med teoretikere som Paul Riceour, Theodor Adorno, Mikhail Bakhtin, Michael Hardt og Antonio Negri et problemfelt, som danner grundlag for analysen af de fire værker.
Gennem analyserne konkluderer specialet, at Den gule pil , Omon Ra og Tjapaev og Tomhed repræsenterer mislykkede forsøg på at redefinere utopien i fiktion. Specialet argumenterer for, at det til gengæld lykkes Pelevin i Generation P at skitsere et nyt utopisk mulighedsfelt ved hjælp af en digitaliseret parallelvirkelighed.
Pelevins forfatterskab arbejder i destilleret form med den udvikling, vores vestlige samfund har gennemgået fra troen på utopierne, over erkendelsen af deres fallit og til deres totale afskaffelse. Som et visionært punktum for denne skildring etablerer Pelevin igen utopien som et rum for kollektive drømme og visioner. Specialet behandler således det højaktuelle spørgsmål om utopiens eksistensbetingelser i dagens kapitalistiske verdensorden. Og belyst gennem Pelevins værker, som tager udgangspunkt i det post-utopiske Rusland, tilføres problemstillingen nye dimensioner.
