Henrik Varmark
Don DeLillos hidtil største roman Underworld (1997) er blevet modtaget som et historisk panorama over Amerika i skyggen af Den kolde Krig. Dog er romanen i høj grad komponeret over de medieprodukter, der definerer denne historiske periode. Underworld låner både indhold og form fra historiske og fiktive avisforsider, filmstrimler, TV-programmer og websites. De indgår i romanen på samme umærkelige, men fundamentale måde, som medierne også har struktureret samfundet på. Derved bliver romanens medierealisme et dækkende billede af den historiske virkelighed.
Underworlds selvforståelse som mediefiktion er dog ikke uproblematisk. Romanen søger at opretholde en afstand til den mediekultur, som værket samtidig reproducerer. Mediefiktionens epistemologi er da også blevet grundigt diskuteret af litteraturkritikken op gennem 1990'erne, men det litterære blik på Underworld bør suppleres med en mediesociologisk optik: sådan en tværfaglig metode giver slutteligt et bedre blik for en mediefiktion, der som DeLillos selv befinder sig i krydsfeltet mellem litteratur og medier.
