Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Stram Kurs og brugen af en emoji

af kandidatstuderende Simon Paaske Urup

23.05.2019 | Retorikstuderende

Hvis man bevæger sig i de politiske debatter på Facebook og navnlig i debatter omhandlende flygtninge og indvandrere og nu Rasmus Paludan, partilederen fra Stram Kurs, så har man muligvis støt på et særligt fænomen, nemlig brugen af denne emoji 

Emojien kan i sig selv have flere betydninger. Mange vil nok bruge den som et peace tegn, imens andre vil bruge det som et victory tegn. Det er som det sidstnævnte, at Rasmus Paludan og Stram Kurs har valgt at bruge det. Men hvor V står for victory, har man valgt at lave en oversættelse, så sloganet er ” for sejr” [1]

Jeg vil i det følgende vise, hvordan Rasmus Paludan, Stram Kurs og deres følgere anvender denne emoji, og hvordan de optræder med dette som et symbol.

 

 

Der er flere niveauer i brugen af denne emoji og jeg vil dele det op i:
Den officielle brug

Den eksterne brug

Den officielle brug er den måde, det bliver brugt på Paludans og Stram Kurs egne platforme.

Den eksterne brug er den måde, brugere på sociale medier anvender emojien til at vise deres støtte, uden at andre i debatten nødvendigvis kender brugen af emojien.

Konstitueringen af Stram Kurs

For at kunne have et stærkt fælleskab, gælder det om at skabe en konstituering. Ifølge Maurice Charland, som står bag en af de mest kendte teorier om konstitutiv retorik, skal der indgå tre narrative idelogiske effekter, som gør sig gældende, når man skal konstituere et folk: Man skal skabe et kollektivt subjekt, man skal skabe et transhistorisk subjekt med fortid, nutid og fremtid, og man skal skabe en form for illusion af subjektets frihed.[2]

Det kollektive subjekt er på mange måder ”danskere”. Men det er ikke ensbetydende med, at det er folk med dansk statsborgerskab eller folk, der bor i Danmark. Stram Kurs beskriver det således:

”Det er partiets politik, at Danmark skal være landet for danskere. Det er personer, som har etnisk, kulturelt, religiøst, sprogligt og normativt fællesskab.

Danskere er personer, der var etniske danskere ved fødsel eller blev adopteret som spædbørn. Danskere har dansk slægt og dansk modersmål. Herudover er en dansker karakteriseret ved, at han eller hun har haft dansk statsborgerskab fra sin fødsel og ikke har noget andet statsborgerskab. En dansker er en del af og omfavner den danske kultur og er præget af oplysningstiden og af vesteuropæisk og nordisk civilisation. En del af den danske kultur er det kulturkristne livssyn og anerkendelsen af det verdslige samfund. Fundamental anerkendelse og dyrkelse af frihedsrettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er af afgørende betydning for en dansker. Grundlæggende er også kønnenes ligestilling og friheden til at være forskellige inden for loven. Hvis en person ikke omfattes af denne definition, så er personen ikke dansker. Hvis en person definerer sig selv som andet end dansker, så udelukker det, at personen er dansker. Det er partiets klare udgangspunkt, at der kun skal bo danskere i Danmark.”[3]

Stram Kurs taler altså for, at danskere er personer der ”har etnisk, kulturelt, religiøst, sprogligt og normativt fællesskab.” Hvis du er enig i denne betragtning, og selv tilhører denne beskrivelse, så er du en del af det kollektive subjekt, som Stram Kurs ønsker at skabe. Hvis man reagerer på dette budskab, så er man blevet det, Louis Althusser ville kalde for interpelleret.

Det transhistoriske subjekt skal ses som, at der var engang, hvor vi kun var etniske danskere, og hvor det gik meget bedre for Danmark. Især muslimer og islam anses for at have gjort Danmark til et dårligere sted, og hvis man ikke handler, så vil Danmark blive ”overtaget” af muslimerne. Således skriver partiet i deres politiske grundlag:

”Vi anser det som en forudsætning for libertarianisme i Danmark, at den etnonationale homogenitet er genoprettet. Først, når der er identitær sammenhængskraft, kan friheden blomstre og statens magt mindskes.”[4]

Stram Kurs opfattelse er altså, at der på et tidspunkt har været en ”etnonationalt homogenitet” som skal genoprettes.

Illusionen omkring subjektets frihed finder vi ved, at hvis man er medlem af Stram Kurs eller stemmer på dem til folketingsvalget, kan man være med til at genoprette denne homogenitet.

Som tidligere nævnt foregår der en interpellation i form af selve budskabet bag partiet.

Men det sker også via brugen af  efterfulgt af budskabet om en sejr. Når Stram Kurs og Paludan poster denne i deres budskab, så skal man som modtager reagere på, om man mener, der lige nu er en kamp, som man gerne vil være med til at vinde. Når den så bevæger sig uden fra deres egne sider, så begynder den at være en interpellation, som folk, der kender budskabet bagved, kan reagere på. Dermed bliver det også et symbol, hvor de kan styrke sammenholdet uden at give det til kende på en måde, hvor de fx direkte skriver ”Jeg støtter Stram Kurs:”

Den officielle brug

Vi begynder med den officielle brug. Som tideligere vist bruger Rasmus Paludan netop dette tegn i sit coverbillede med en forklaring af brugen. Vi får ikke en forklaring på, hvad sejren egentlig består af, men man ønsker øjensynlig at vinde en kamp. Coverbilledet er blevet lagt op på hans Facebookside den 10/2 2019 og altså fra før man fik vælgererklæringer nok til at stille op, så det kan næsten ikke forstås som en sejr i den igangværende valgkamp. Det er også hans coverbillede på Twitter, hvor han også er aktiv.

Stram Kurs bruger også i visse opslag denne emoji, når de skal henvende sig til folk. Dette ser vi fx i et opslag fra den 27/4 2019

 

Her bruger man emojien uden at fortælle, hvad det direkte betyder, men man regner med, at de folk, opslaget er henvendt til, er klar over betydningen af symbolet.

Også fra en video optaget i Hjørring i marts 2019 opfordrer Paludan seerne til at give en vælgererklæring, hvor linket til at give en vælgererklæring er et , og slutter opfordringen af med at sige ”Så vil du have hjulpet os meget på vejen mod vores endelige mål som er: sejr” imens han viser V-tegnet.[5]

 

Under valgkampen har Paludan også brugt V-tegnet af flere omgange. Blandt andet ser vi det her på en video, som er optaget inden partilederdebatten på TV2, hvor Paludan viser tegnet og er ved at sige ”V for sejr”[6]

Mest interessant var det dog at se, hvordan Paludan flere gange forsøgte at få ordet i partilederdebatten på DR1. Her anvendte Paludan konsekvent V-tegnet, når han ville have værten Ask Rostrups opmærksomhed.[7]

Paludan er altså meget bevidst om brugen af symbolet, og gør det formenligt for at sende et signal til potentielle vælgere og medlemmer af partier, som kender til hans brug af symbolet.

Når symbolet bevæger sig uden for det interne forum 

Hvis man bevæger sig rundt omkring forskellige debatter, der omhandler Stram Kurs og Rasmus Paludan, eller man ser debatter, der handler om flygtninge og indvandrere, så kan man ligeledes se brugen af symbolet. Det er det, vi her vil kalde den eksterne brug. Vi vil her bruge to eksempler, der er sket inden for den sidste uge. Vi begynder med et opslag fra Berlingske, der er en vurdering fra en politisk kommentator. I tråden her finder vi flere brugere, der anvender V-tegnet efterfulgt af ordet ”sejr” og for nogles vedkommende også et Dannebrogsflag.

Som deltager i debatten uden kendskab til Stram Kurs og Paludans brug af emojien, er det ikke sikkert man ved, hvorfor netop dette symbol anvendes. Man kan altså tro, at man indgår i en debat med en, som ikke nødvendigvis stemmer Stram Kurs, men som udtrykker en bestemt holdning. Hvad gør det så for en debat? Ikke nødvendigvis noget, når det er på denne måde, det anvendes. Men det kan ses som en kommunikation henvendt til andre fra Stram Kurs om, at man er med dem.

Det kan altså skabe en underskov af hemmelig kommunikation, som udefrakommende ikke ved har en betydning.

Dette ser vi også i en debat, der kom i kølevandet på Mimi Jakobsens optræden i Aftenshowet, hvor Rasmus Paludan kaldte hende for en nazist. Det fik en lang række Stram Kurs sympatisører, ofte fra hemmelige og for nogles vedkommende falske profiller, til at spamme hendes Facebook profil. Udover visse billeder hvor Mimmi Jakobsen er afbilledet som nazist, finder vi også brugere, der anvender emojien.

 

Det er interessant at se, hvordan Paludan og Stram Kurs har taget et yders kendt tegn og gjort det til deres eget. Man har via videoer og andet kommunikation tydeligt brugt tegnet, og har bundet det op på en særlig sætning. Man kan også se, at det har virket, og at brugere på de sociale medier, anvender emojien sammen med den betydning som Paludan og Stram Kurs.

Det er dog svært at tyde hvad sejren består i, men det er tydeligt, at der er flere der deler det fælles mål, og er med på den konstituering som Paludan og Stram Kurs har forsøgt at lave.  

Kilder:

www.facebook.com/DanernesLys/photos/a.1608731885919149/1868348983290770/

https://www.facebook.com/VforSejr/

https://www.facebook.com/DanernesLys/videos/3028766150466943/

https://www.facebook.com/DanernesLys/photos/a.1686588711466799/1706413692817634/?type=3&theater

https://www.youtube.com/watch?v=ChNmXhHGU4E

https://emojipedia.org/victory-hand/

https://www.facebook.com/berlingske/

https://stramkurs.dk/vores-politik/politisk-grundlag/

https://stramkurs.dk/vores-politik/udlaendinge/

Charland, Maurice, Constitutive Rhetoric: The case of the Peuple Québécois, The Quarterly Journal of Speech, 1987

Stud. Blog.