Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mød en forsker 

  • Digitalt velvære for krop og sjæl

Digitalt velvære for krop og sjæl


Af Marianne Ester Back

Efter en 8 timers arbejdsdag foran skærmen kunne man fristes til at tro, at hvis kroppen har brug for en Ctrl/Alt/Delete, så skulle det ske langt væk fra skærmen. Men et stigende antal mennesker vælger at lade batterierne op ved at ty til digitale afslapningsvideoer, de såkaldte ASMR-videoer, hvori der bliver hvisket blidt, knitret og tappet på ting som en slags meditativ afstresning. Videoerne bruges både som rent velvære, men også som en hjælp til selvhjælp til folk, der lider af angst, depression og PTSD.

Det er en tilbagevendende diskussion, hvorvidt teknologien får os mennesker tættere på eller længere væk fra hinanden. Det kan måske virke selvmodsigende at opsøge nærhed og menneskelig kontakt ved hjælp af teknologi. Ikke desto mindre har rigtig mange mennesker gavn af de cirka 60 millioner såkaldte ASMR-videoer på YouTube, og bruger dem som alternativ sovemedicin mod stress og ensomhed.

”Det interessante og paradoksale ved ASMR er, at det jo tapper ind i noget, hvor teknologien både er årsagen til en masse stress, men som samtidig også er løsningen. Vores notifikationer bimler og bamler, og når vi har brug for at trække stikket, så hopper vi over i en anden app på YouTube og går i gang derovre,” forklarer Helle Breth Klausen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet. Hun forsker i det digitale internetfænomen ASMR og har gennem sine undersøgelser erfaret, at teknologien kan have nogle særdeles store menneskelige gevinster i en sådan grad, at man taler om en digital well being/digitalt velvære.

At blive rørt uden at blive rørt ved

”How are you doing?” spørger en frisør sagte og siger ellers ikke mere. Vandet løber, og shampooen skummer op, mens du får hovedbundsmassage. Herefter bliver håret redt langsomt igennem.

En tur til frisøren indeholder mange nydelseselementer for mange. Her er det ASMRtisten Gentle Whispering ASMR, der vasker og reder sirligt dit hår efterfulgt af en velkendt white noise-trigger, nemlig lyden af en hårtørrer, i ASMR-rollespillet ”Sleep-inducing Haircut ASMR | Shampoo | Page Flipping | Scissors,” der har over 28 millioner visninger på YouTube.

Mange forbinder et besøg hos frisøren med flere nydelseselementer, og en af de populære kategorier inden for ASMR-videoer bevæger sig i retningen af en slags rollespil hos frisøren. De mange genkendelige lyde kan fremkalde en kropslig reaktion af velvære dog uden at blive rørt ved. Helle Breth Klausen undersøger ASMR fra et medievidenskabeligt perspektiv, og undersøger, hvad der sker med et sanseligt og kropsforankret fænomen som ASMR, når det medieres gennem teknologi (primært YouTube).

”Jeg er især optaget af, hvordan medieringen via YouTube kan skabe et rum, hvor man kan føle, at man er til stede sammen med ASMRtisten i videoen, men uden at være det fysisk, hvilket man kan kalde en slags parasocial interaktion. Samtidig kan videoerne fremkalde en parahaptisk reaktion, hvilket vil sige, at noget lydligt føles som berøring - at seeren/lytteren får en fysisk reaktion, men uden at blive rørt fysisk. Så igen bevæger vi os i et paradoksalt felt, hvor selve medieringen forsøger at nedbryde teknologien, så det føles ægte.”

Hvordan den digitale version af et frisørbesøg kan være at foretrække frem for et virkeligt, forklarer Helle Breth Klausen således:

”Det interessante ved det digitale velvære, man forbinder med ASMR, er, at der ikke er en social forpligtigelse. For nogle kan det være anstrengende, at frisøren smalltalker og eksempelvis spørger: hvad går du ellers og laver? Her i den digitale relation, er der ingen, der forventer noget af dig. Du kan være dig selv, slappe af og sågar falde i søvn. Det forventes ikke, at du svarer igen, når frisøren vil sniksnakke, og du skal ikke præstere noget. Videoerne hjælper på en og samme gang mod ensomhed, men velværet ligger sådan set også i, at der ikke er en direkte gensidig social interaktion.”

Corona har skabt hyggevideoer

 
Ambience video
:

”Enjoy a cup of coffee in this Rainy Night Coffee Shop Ambience with relaxing jazz music, rain sounds, and other ambient coffee shop background noises. Bring a book, your work, or fall asleep with this relaxing ambience video,” lyder opfordringen i beskrivelsesteksten under denne ambience video på YouTube, der siden maj 2020 har fået 8,6 millioner visninger.

ASMR-videoerne har oplevet en vækst under corona-pandemien, da de har kunnet hjælpe mod ensomhed, hvor mange sidder derhjemme og savner det sociale input. Det er imidlertid en ny type ASMR-videoer, der vinder frem. De nye videoer er virtuelle verdener med hygge som omdrejningspunkt. Det kan være en stue med ild i pejsen, et bibliotek eller café. De virtuelle rum, eller ambience videos, som de kaldes, er rum, der forestiller en anden og mere behagelig scene end den, du fysisk befinder dig i.

”Jeg tænker, at den her type video har vækstet meget, fordi mange har arbejdet hjemme. Det kan gøre noget godt at skifte rammerne for hjemmekontoret ud rent visuelt, men også selv at kunne bestemme lydtapetet, i stedet for en overbo, der tramper i gulvet eller en bil, der gasser op på gaden.”

Et escape room og et safe space

En ting er digitalt velvære i den mere wellness-agtige afdeling, noget helt andet er, at ASMR-videoerne i stigende grad også bliver brugt i kampen mod stress, kroniske smerter, angst, depression og PTSD. Og det er påvist, at de virker. Målinger fra University of Sheffield og Manchester Metropolitan University i England viser, at kroppen afslappes, og at hjerterytmen sænkes ved brug af ASMR. Lydene rammer en frekvens i hjernen, som minder om den frekvens, som hjernen skal være på, når man skal falde i søvn.

”Via brugeranekdoter i kommentarsporene på YouTube kan vi se, at folk bruger ASMR til at blive beroliget. For PTSD-ramte brugeres vedkommende handler det meget om, at der er et lydligt safe space, som de kan gå ind i, hvor de kan være sikre på, at ASMRtisten ikke lige pludselig råber eller laver en høj lyd, der kan trigge et alarmberedskab i kroppen på en person med PTSD.”

PTSD-video:

I videoen ”Sanctuary #1” henvender ASMRtisten Ephemeral Rift sig specifikt til de YouTube-brugere, der lider af PTSD, og har opsøgt hans ASMR-videoer for at blive beroliget.

Et godt eksempel er ASMRtisten Ephemeral Rifts videoserie ”Sanctuary” dedikeret til brugere, der kæmper med PTSD. Serien består af fire videoer á cirka en times varighed og har til formål at berolige og afslappe et alarmeret mentalt beredskab hos PTSD-ramte brugere.

Som en af brugerne skriver:

”I'm a teenager that suffers from PTSD from an abusive childhood, and I want to thank you so much for this series. The concept of a gentle sanctuary full of quiet sounds is so soothing. it's almost impossible for me to feel safe, but this series is helping me to create a space where i do feel safe.”

Mens en anden skriver:

“I, too, suffer from PTSD. I was in an extremely abusive relationship for 4.5 years and it finally ended after he attempted to end my life. These videos are a Godsend and I love how soothing your whispering voice is. I have been watching this every morning on my way to class (and when I can't sleep) and it gets me through the day. I love your hand motions- when you put your hands up to the camera and talk soothingly. As we all know, PTSD alters our brain into a pre-verbal child, and these simple motions are just the thing my brain needs to calm itself. Sincerely, I thank you.”

Mens Helle Breth Klausen har undersøgt ASMR-fænomenet, har hun også erfaret, at der efterhånden er flere og flere aktører, der har fået øjnene op for effekten af ASMR og derfor benytter sig af nogle ASMR-greb. Det gælder blandt andet markedsføring.

I 2019 rullede en ASMR-reklame over millioner af tv-skærme verden over, da ølmærket Michelob valgte at skrue helt ned for tempo og lyd midt i reklamepausen under årets Superbowl. I den 45 sekunder lange reklamefilm sidder skuespillerinden Zoë Kravitz omgivet af storslået natur og trommer let på en iskold ølflaske, mens hun hvisker ”let’s all experience something”.

”ASMR gør det modsatte af, hvad mange andre reklamer gør, som råber højt og er hurtige. Hvis du så klipper over til en reklame, der er helt stille, så skaber det opmærksomhed. Det, at der sker et skift i lyd og tempo, det lægger man mærke til.”

Lige præcis det med at gøre det modsatte af, hvad der omgiver det moderne menneske i hverdagen er, ifølge Helle Breth Klausen, en af nøglerne til succesen bag ASMR-videoerne. I en verden med støj giver videoerne dig ro. I en hverdag, hvor du altid skal være på og præstere, så kræver videoerne ingenting af dig. I en digital verden, hvor alt skal gå hurtigt, går videoerne langsomt. Så måske er det blot en hviskende modbevægelse mod en verden, der går lidt for stærkt.

FAKTA om ASMR

 

ASMR er en forkortelse for Autonomous Sensory Meridian Response, på dansk 'subjektiv sanselig nydelses-respons'. Det betegnes også i daglig tale som 'hjernemassage' eller 'hjerneorgasme' og kan minde om kuldegysninger. ASMR er dog udløst af særlige lyde frem for kulde.

Udbredelsen af ASMR er gået stærkt. Den første ASMR-video dukkede op på YouTube i 2009 og hed ”Whisper 1 – hello'. I dag ligger der omkring 60 millioner videoer på YouTube med ASMR i enten titel eller beskrivelse. Alene de seneste to år er søgningen næsten firedoblet.

Danmark ligger nummer 17 på listen over lande, hvor der bliver søgt mest efter ASMR-videoer.

På bare tre år er der sket en tredobling. De mest populære videoer har op mod 30 millioner visninger.