Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Talentpris til Sophus Helle

Sophus Helle blandt årets modtagere af Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris

25.05.2021 | arts kommunikation

Foto: Maiken Kestner

Af Filip Graugaard Esmarch

Sophus Helle har fundet nye måder at undersøge forfatterbegrebets ældste historie på. I oldtidens babylonske og assyriske kulturer opstod selve ideen om en personificeret forfatter.

Verdens tidligste kendte forfatter var den sumeriske prinsesse Enheduana. Hun levede omkring år 2300 f.Kr. i oldtidens Irak. De ældste bevarede lertavler med Enheduanas dramatiske hymner til den lunefulde gudinde Inana er dog fra 4-500 år efter forfatterens død.

En del filologer har derfor gerne villet finde ud af, i hvor høj grad teksterne er Enheduanas egne, eller om de blot er tilskrevet hende. For i modsætning til for eksempel Homer fra den græske oldtidslitteratur er Enheduana uden tvivl en historisk person. Det forklarer ph.d. Sophus Helle, som i sin afhandling selv viser en alternativ tilgang.

”Jeg har genovervejet selve måden at undersøge forfatterbegrebets historie på. I studiet af de førmoderne kulturer ender man nemlig hurtigt i metodologiske problemer, hvis man bliver for fokuseret på det virkelige menneske bag de litterære værker. Litteratur bliver i oldtiden skabt på en mere kollaborativ og gradvis måde,” siger Sophus Helle.

En ny forklaringsramme
Han sætter med sin egen metodologi fokus på de historier eller myter, som i de babylonske og assyriske kulturer fortælles om en forfatter. Disse forfatterfortællinger har man i den hidtidige forskning ofte været tilbøjelig til at lægge til side som historisk upålidelige.

”I stedet ser jeg på dem og undersøger, hvad de fortæller om folks måde at tænke litteratur på. Sådan et metodologisk greb er jeg ikke den første til at lancere, men jeg videreudvikler nogle af de metoder, som kan bruges dér,” tilføjer Sophus Helle.

I sin efterfølgende historiske undersøgelse af forfatterfortællingerne viser han, hvordan disse ofte er forbundet med en genfortolkning af ældre eller fremmede tekster.

”Det kan for eksempel være, at den oprindelige kultur eller kontekst, som værket blev skrevet i, er forsvundet. Så kan forfatterfortællingerne bruges til at forklare, hvor værket kommer fra, og hvordan det kan give mening.”

Bygger bro mellem fag
Sophus Helle var selv en fremmed fugl, da han med sin uddannelse som assyriolog fra Københavns Universitet i bagagen blev ph.d.-studerende på litteraturvidenskab i Aarhus. Her har han udnyttet sin tværfaglige position til brobygning. En omfattende publikationsliste vidner om, at han er godt på vej mod sit mål om at etablere en samtale mellem litteraturvidenskaben og assyriologien.

”Assyriologi har som fag været lidt lukket om sig selv. Så meget af det, jeg laver, handler om at bringe spændende information derfra ud i verden, både til et akademisk og til et bredere publikum,” forklarer Sophus Helle.

Senest har han således også oversat Enheduanas hovedværk Dronninover verdens magter fra kilDeskrift til både dansk og engelsk, og sideløbende med sit ph.d.-forløb fik han i samarbejde med sin far, digteren Morten Søndergaard, udgivet en anmelderrost dansk oversættelse af det mest kendte epos fra den babylonske verden, Gilgamesh.

Sophus Helle fortsætter nu i et internationalt postdoc-projekt, hvor han skal udforske flere tværfaglige forbindelser mellem filologi, litteraturvidenskab og oversættelsesteori.  

Hør Sophus fortælle om sin forskning

Læs hele nyheden om forskningsfondens ph.d.-priser her:

Arts