Aarhus Universitets segl

Udstilling - ScreenShots: Desire and Automated Image

Fernisering og åbningsperformance med værker af: Anna Ridler (UK), Kristoffer Ørum (DK), LaTurbo Avedon (avatarkunstner og -kurator), Michael Mandiberg (US), Petra Cortright (US), Rosemary Lee (DK/US), Sarah Schorr (DK/US), Sebastian Lütgert a.k.a. Robert Luxemburg (D), Winnie Soon (DK/HK). Kurateret af: Magdalena Tyżlik-Carver

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 8. marts 2019,  kl. 17:00 - 19:00

Sted

Galleri Image, Vestergade 29, 8000 Aarhus C

Fernisering og åbningsperformance: Fre, 08.03.2019 17.00-19.00

Udstilling vises: 08.03-28.04.2019

Galleri Image, Vestergade 29, 8000 Aarhus C

 

Udstillingen ScreenShots: Desire and Automated Image undersøger billedet og dets produktionsformer, som i dag i stigende grad er baseret på computerteknologier. 3D computergrafik, skærmopløsningsprotokoller og maskinlæringsalgoritmer er nogle af de moderne teknologier som er en del af billedskabelsesprocesserne. Samtidig fastholder sociale mediers billedindfangelse- og billeddelingsskulturer billeder og bidrager til deres produktion igennem dagligt arbejde, når filtre tilføjes, billeder tagges og data opbevares. Tilsammen er disse processer en del af de computerskabte billedproduktionsmiljøer. Screenshot-formatet, som originalt blev brugt til at repræsentere menneske-computer interaktioner i computerassisteret design, anses her for at være en æstetisk form som faciliterer repræsentationen af computerprocesser, og samtidig er det også altid en ufærdig og igangværende proces i sig selv. På den måde kan screenshots blive anset for at indfange en process, der bliver til et billede, som er algoritmisk, subjektivt og i netværket.

 

Kunstnerne i udstillingen gør brug af screenshotets egenskaber som et medie og værktøj. De udfordrer traditionelle forståelser af computerteknologier ved at indsætte deres begær og kroppe sammen med data og computerteknologi for at blive en del af billedskabelsesprocessen. De trækker på kroppen og dens bevægelse (geo-lokaliseret, tagged, profileret) i en billedskabelsesproces, som blotlægger det moderne digitale billedes materielle, performede og operationelle natur.

 

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, Afd. for Digital Design ved Aarhus Universitet og forskningsprogrammet Mennesker og IT ved Aarhus Universitet, U.S. Embassy Small Grants Program og Grosserer L. F. Foghts Fond.