Aarhus Universitets segl

Nyt forskningsprojekt skal undersøge mekanismerne bag vellykket social koordinering

Hvordan forudsiger vi andres handlinger, og hvilken rolle spiller social interaktion for vores evne til at koordinere os med hinanden? Det skal et nyt forskningsprojekt ledet af Anna Zamm, lektor i kognitionsvidenskab, undersøge. Projektet har for nylig modtaget en Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond. Målet er at skabe større forståelse for, hvorfor nogle mennesker er gode til at forudsige andres handlinger, mens andre har vanskeligere ved det.

Foto: Colourbox

Som klassisk uddannet fløjtenist ved Anna Zamm, der i dag er lektor i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet, af egen erfaring, hvor afgørende det er at koordinere sine bevægelser præcist med andre, når man spiller sammen i et orkester.

Fascinationen af orkestrets kollektive koordinering blev så stor, at Anna Zamm begyndte at studere kognitiv psykologi på universitetet for at opnå en dybere forståelse af de underliggende neurovidenskabelige mekanismer.

Nu har hun modtaget en Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til forskningsprojektet How do people successfully predict the actions of social partners, der skal kaste lys over de mekanismer, som ligger til grund for menneskers evne til at koordinere deres handlinger med hinanden.

- Vi ved, at menneskers evne til at koordinere sig med hinanden er helt central. Mange af vores adfærdsmønstre forudsætter, at vi kan tilpasse vores handlinger til andre – eksempelvis når vi dyrker sport eller spiller musik sammen, eller når vi skiftes til at tale i en samtale,” forklarer Anna Zamm via et videolink.

Når evnen til at koordinere sig med andre er nedsat, kan det påvirke deltagelsen i sociale aktiviteter og bidrage til følelser af isolation og ensomhed.

Anna Zamm uddyber:

- Vi forstår dog endnu ikke fuldt ud de mekanismer, der gør os i stand til præcist at forudsige andres handlinger og reagere hensigtsmæssigt på dem. I mit projekt undersøger jeg dette spørgsmål gennem en systematisk, eksperimentel tilgang med afsæt i kognitiv neurovidenskab.

Hun håber, at forskningen kan komme samfundet til gavn ved at skabe nye muligheder for at forstå og identificere udfordringer med social koordinering og på længere sigt bidrage til udviklingen af målrettede indsatser.

Hvilken betydning har vores sociale partnere?

Forskningsprojektet skal konkret undersøge, om vi er bedre til at forudsige handlingerne hos mennesker, vi skal interagere socialt med, end hos mennesker, vi ikke skal interagere med. Projektet undersøger også, hvordan vores følsomhed over for andres forudsigelighed påvirker vores evne til at koordinere os med dem.

- Vi har udviklet et eksperimentelt forsøgsdesign, der gør det muligt at manipulere med, hvor forudsigelige de personer, der udfører handlingerne, er, samtidig med at vi måler hjerneaktiviteten hos de mennesker, der interagerer med dem, ved hjælp af EEG (undersøgelse, der måler og registerer hjernens elektriske aktivitet). På den måde kan vi undersøge sammenhængen mellem vores reaktion på andres forudsigelighed og den måde, vi reagerer på de mennesker, vi interagerer med, forklarer Anna Zamm.

Som led i forskningen inviterer hun både børn og voksne ind i laboratoriet for at indsamle data.

I forsøget ser deltagerne personer, der kaster en bold hen mod dem. Deltagerne skal enten gribe bolden eller undlade at reagere, mens deres hjerneaktivitet måles.

- Vi har også en udviklingspsykologisk del af projektet, hvor vi undersøger den samme proces hos spædbørn. Her ønsker vi at finde ud af, om spædbørn udviser en særlig følsomhed over for sociale partnere sammenlignet med andre mennesker. Hvis det er tilfældet, kan det tyde på, at vi har en medfødt form for følsomhed over for sociale partnere, som understøtter vores evne til at koordinere os med andre,” tilføjer hun.

Forsker håber på at kunne udvikle nye screeningsmetoder

Hvis forskningsprojektet lykkes med at identificere en neural biomarkør for den følsomhed, der gør os i stand til at forudsige andres handlinger, både hos børn og voksne, kan resultaterne få betydning for vurderingen af kliniske tilstande, der er forbundet med udfordringer inden for social-motorisk koordination.

- Hvis man eksempelvis har mistanke om, at en person har en klinisk tilstand, der påvirker den social-motoriske koordination, vil man potentielt kunne lade vedkommende gennemføre dette grundlæggende eksperiment i laboratoriet og måle personens hjerneaktivitet ved hjælp af EEG,” forklarer forskeren.

Det kan også få betydning for grupper, der kan opleve udfordringer med social-motorisk koordination, herunder personer på autismespektret.

- Det ville være det ultimative perspektiv for dette forsøgsdesign, hvis forskere på sigt kunne anvende det i kliniske vurderinger til at identificere personer med vanskeligheder ved social-motorisk koordination,” påpeger Anna Zamm.

Læs mere om forskningsprojektet her


Kontakt

Anna Zamm, lektor 
Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik 
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet 
Mail: