Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Danske elever og studerende kan lide at have tysk – og de synes, det er vigtigt

Tyskundervisningen er god og varieret, og det er vigtigt at lære tysk. Sådan svarer elever i folkeskolen og gymnasiet samt tyskstuderende på universiteter og læreruddannelser i en ny undersøgelse, når de bliver spurgt, hvad de synes om undervisningen i tysk.

30.06.2020 | Marianne Ester Back

Ny undersøgelse sætter fokus på tyskundervisning, og hvad der skal til for at skabe interesse og motivation for tysk blandt elever og studerende på alle fire uddannelsestrin - grundskoler, gymnasier, læreruddannelser og universiteter. Foto:colourbox.com

Tysk har haft det svært i uddannelsessystemet de seneste år. Færre elever vælger sproget i gymnasiet, og det smitter af på de højere læreanstalter, som ikke har kunnet tiltrække studerende til tyskuddannelserne. Men er det i virkeligheden uddannelsesinstitutionernes egen skyld: Er undervisningen for gammeldags, svær og uinteressant til at holde på de unge?

Det satte en gruppe forskere og undervisere fra universiteter, professionshøjskoler, gymnasier, grundskoler og Studieskolen sig for at undersøge med projektet ”Tyskelevers og tyskstuderendes kognition”. Projektdeltagerne gennemførte spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews med elever og studerende på alle fire uddannelsestrin, og resultaterne for alle trin peger i samme positive retning:

  For at motivere de unge er det vigtigt, at vi relaterer tysk til elevernes virkelighed og hverdag  

- En helt central pointe er, at flertallet af de tyskelever og -studerende, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, er glade for deres undervisning. De synes, at undervisningen er varieret, har en fornuftig faglig progression, og at der er en god og tryg stemning, fortæller lektor i fremmedsprogsdidaktik på Københavns Universitet Petra Daryai-Hansen, som har koordineret projektets arbejdsgruppe i samarbejde med lektor Anne-Marie Fischer-Rasmussen fra Professionshøjskolen UCN. Projektet er støttet af Det Nationale Center for Fremmedsprog.

- En anden central pointe, der også går på tværs af alle uddannelsestrin, er, at flertallet af elever og studerende giver udtryk for, at det er vigtigt at lære tysk, og at de synes, at det er vigtigt at kunne andre fremmedsprog end engelsk.

Ifølge de to projektledere er datagrundlaget for grundskole og gymnasium begrænset, da svarprocenterne for de to uddannelsestrin lyder på henholdsvis 7 og 13 procent, og resultaterne skal derfor tages med et vist forbehold. I absolutte tal drejer det sig om 3.540 grundskoleelever og 2.881 gymnasieelever, der har besvaret spørgeskemaerne. På professionshøjskolerne og universiteterne er svarprocenterne henholdsvis 48 og 45 procent.

Tyskundervisning skal ses i et større perspektiv

Fra Aarhus Universitet har lektor Katja Gorbahn analyseret de mere kvalitative data fra 5 fokusgruppeinterviews med henholdsvis bachelorstuderende og gymnasieelever fra Aarhus. Undersøgelsen viser, at tyskundervisningen skal tænkes sammen og ses i en større sammenhæng.

- Vi kan se, at grundskolen spiller en væsentlig rolle for, om der opstår en interesse for tysk. Vi kan også se, at succesoplevelser i undervisningen er vigtige for, om interessen varer ved. Følelsen af at eleverne mestrer tysk fremtræder i mine data som meget afgørende for, om man herefter vælger at lære et sprog på højt niveau, for eksempel A-niveau i gymnasiet eller på universitetet.

Noget andet som Katja Gorbahn fremhæver som en vigtig pointe fra undersøgelsen er, at selv om Tyskland er Danmarks naboland, så virker tysk for mange unge som noget meget fjernt og fremmed.

-For at motivere de unge er det derfor vigtigt, at vi relaterer tysk til elevernes virkelighed og hverdag. Motivationen har nemlig meget med elevernes selvbillede at gøre.

Katja Gorbahn understreger samtidig, at det ikke er en opgave, som undervisningen kan løfte alene. Opbakningen fra det omgivende samfund skal også være til stede.

Bedre brobygning
Selv om både elever og studerende i de kvantitative data giver udtryk for, at overgangen mellem de forskellige uddannelsestrin har været relativt gnidningsfri, kan forskerne se, at de svarer meget anderledes, når de bliver spurgt i en interviewsituation:

- Vores interviewdata viser, at mange har oplevet overgangen mellem både grundskole og gymnasium samt mellem gymnasium og videregående uddannelse som vanskelig, og at de efterspørger en blidere overgang mellem niveauerne. Det er et oplagt opmærksomhedspunkt for uddannelsesinstitutionerne, som nok skal arbejde endnu mere målrettet med brobygningsaktiviteter, end de allerede gør, sådan at elever og studerende har et klart billede af, hvad der venter dem fagligt, siger lektor Anne-Marie Fischer-Rasmussen og tilføjer:

- Respondenterne efterlyser især information fra andre elever og studerende om, hvad det vil sige at have fx tysk som fortsættersprog A i gymnasiet og at læse tysk på de videregående uddannelser. De fleste grundskoleelever angiver, at der på deres skole ikke findes et samarbejde med gymnasier om tysk.

Brobygningen kunne ifølge projektlederne også fokusere på underviserne og tage afsæt i de problemfelter, som undersøgelsen peger på.

- Det er påfaldende, at elever og studerende på tværs af uddannelsesniveauerne blandt andet synes, at der mangler et fokus på sproglæringsstrategier og undervisningsdifferentiering. Derudover efterlyser de mere autentisk sprogbrug gennem kulturmøder, og at tysk som fremmedsprog i højere grad kobles til fagligt indhold, både i tyskundervisningen og i andre fag. Det ville være oplagt at lave udviklingsprojekter, der zoomer ind på de her spørgsmål og etablerer et samarbejde mellem undervisere på de forskellige niveauer. 

 


Kontakt  

Lektor Petra Daryai-Hansen
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Københavns Universitet
Mail: petra.dhansen@hum.ku.dk
Mobil: 26 28 37 30

Lektor Anne-Marie Fischer-Rasmussen
Professionshøjskolen UCN
Mail: ama@ucn.dk
Mobil: 72 69 05 82

Lektor Katja
Institut for Kommunikation og Kultur - Tysk
Aarhus Universitet
Mail: katja.gorbahn@cc.au.dk
Tlf: 87 16 27 06

 


Om undersøgelsen

Projektet Tyskelevers og tyskstuderendes kognition er finansieret af Det Nationale Center for Fremmedsprog. Petra Daryai-Hansen, Københavns Universitet, og Anne-Marie Fischer-Rasmussen, Professionshøjskole UCN, har ledet projektet.

Projektdeltagere
Ann Katrine Stendahl Rannestad (Aalborg Kommune),
Camilla Hansen (Center for Mindretalspædagogik),
Christoph Schepers (Studieskolen),
Katalin Fenyvesi (Syddansk Universitet),
Katja Gorbahn (Aarhus Universitet),
Kirsten Lauta (Københavns Professionshøjskole),
Mette Hermann (Frederikssund Gymnasium),
Mirjam Gebauer (Aalborg Universitet),
Pia Vinther (Nøvling Skole)

Projektdeltagerne har gennemført spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews med elever og studerende på alle fire uddannelsestrin – grundskoler, gymnasier, læreruddannelser og universiteter.

Projektets centrale resultater er opsummeret i: Daryai-Hansen, P. (2020):

Tyskelevers og tyskstuderendes kognition – udfoldet opsummering af undersøgelsens centrale resultater. 

Sprog og kommunikation, Arts