Når de tre co-founders af spin-outen Heart2Heart ser tilbage på deres uddannelse på Digital Design på Institut for Kommunikation og Kultur, fylder Heart2Heart en stor del. Idéen til nøglering og app opstod på fjerde semester. Og arbejdet med kønnet utryghed blev omdrejningspunktet i både deres fælles bachelorprojekt og i deres fælles speciale.

- Tryghed er værdien i vores produkt, siger Sofie Fürsterling Mønster.

Nøglering med vibrationer
Når man klemmer to gange på nøgleringen, sendes der en sms til de udvalgte kontakter. De får adgang til at se nøgleringens live-lokation og kan sende en besked tilbage, som dukker op som en vibration i hjertet. 

- Når nøgleringen vibrerer nede i min lomme på vej hjem, så ved jeg, at der er nogen, som jeg er tryg ved, som følger mig virtuelt hjem, siger Sofie Fürsterling Mønster.

Hvis der opstår en situation, der er eskalerende eller farlig, kan man holde knappen på nøgleringen nede i tre sekunder for at anmode sit netværk om at komme og hente en. I modsætning til traditionelle overfaldsalarmer, der aktiveres når noget allerede er gået galt, er nøgleringen primært designet til at forebygge følelsen af utryghed.

Overvågning og omsorg
På fjerde semester havde de et tema om overvågning og omsorg. De tre kvinder ville arbejde med at gøre overvågning til omsorg frem for kontrol og snakken gik indledningsvist på egne oplevelser tidligere i livet.

- Vi trak på vores egne erfaringer med fx at føle os utrygge på vej alene hjem en aften, hvor vi har gået med mobilen ved øret og lavet fake opkald for at få ro på, siger Sofie Fürsterling Mønster.

- Og kort inden vi begyndte på det her projekt, så skete det med Mia Skadhauge Stevn (voldtægts- og drabssag fra Aalborg i 2022, red.). Det var noget, der fyldte meget for os. Det skabte meget utryghed. Vi tog så mange forholdsregler, når vi gik hjem fra byen, siger Sofie Lundby Andersen. 

Og herfra tog det fart.

De tre kvinder udviklede deres pink, hjerteformede nøglering som skulle sikre, at man nemt og diskret kunne række ud til sine nærmeste og dermed forebygge utryghed. Og de ville sikre, at det kunne gøres uden hele tiden at dele sin lokation, for det ville betyde, at man skulle gå på kompromis med sit privatliv. Deres håb er, at et pink hjerte, der dingler fra en taske eller fra et nøglebundt, kan invitere til snakke om tryghed.

- Vores nøglering er også et fysisk symbol, der forhåbentlig kan skubbe på for strukturel forandring og være med til at starte samtaler om utryghed, siger Sofie Fürsterling Mønster.

Samskabelse og praktik
De tre kvinder har undervejs i processen med at udvikle produkt og virksomhed som led i deres uddannelse lavet kvalitative spørgeskemaundersøgelser med mere end 500 kvinder rundt om i Europa.

- I vores designproces har vi fokuseret helt vildt meget på co-creation. Vi startede med at arbejde med et problem og har talt med en masse forskellige unge kvinder, så vi kunne blive mere skarpe på, hvilket problem vi skulle løse, siger Sofie Lundby Andersen.

Men de kom ikke selv på planen med at starte virksomhed og føre projektet videre. Det var en forsker fra Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab, der opfordrede Nina Isis Kinch Bolton, Sofie Lundby Andersen og Sofie Fürsterling Mønster til at arbejde videre med deres produkt og slå et smut forbi Kitchen på Aarhus Universitet. Her kan man deltage i workshops og få sparring og erfaring med innovation og iværksætteri. Og det var via Kitchen, at de tre kvinder kom i praktik i Heart2Heart på deres kandidatuddannelse. 

- Vi udformede læringsmål med vores vejleder, og så deltog vi i et forløb med forskellige workshops og en pitchrunde på Kitchen. Det var også her, vi fik øjnene op for business-delen af vores projekt. Jeg tror ikke, vi havde haft en virksomhed, hvis det ikke havde været for Kitchen, siger Sofie Lundby Andersen.

Lancering på vej
Heart2Heart har modtaget støtte fra Aarhus Universitet fx via AU Launch, og virksomheden har modtaget Mikrolegat fra Fonden for Entreprenørskab og Innofounder fra Innovationsfonden. Finansieringen gav dem mulighed for at arbejde fuldtid i virksomheden, da de i sensommeren 2025 var færdige med kandidaten på Digital Design. 

Siden har de arbejdet med forretningsudvikling og produktudvikling. På nuværende tidspunkt har de ca. 50 betalende betabrugere. Og 1. november lancerer de en crowdfundingkampagne for Heart2Heart på Kickstarter, hvor man kan være blandt de første til at bestille nøgleringen.

LÆS MERE

Besøg Heart2heart på hjemmesiden
Se billeder på Instagram @Heart2Heart_dk

Nina Isis Kinch Bolton, co-founder & CTO
Sofie Lundby Andersen, co-founder & COO
Sofie Fürsterling Mønster, co-founder & CCO
 

KONTAKT

Sofie Fürsterling Mønster
Mail: sfm@heart-2-heart.dk 

Speciale:Musik som territorialitetsmarkør. 

Kontakt 

Emil Kjær Bødker
Cand. mag. Musikvidenskab
Mail: emil.kb@live.dk

Emilie Elken Abildgaard Thomsen
Cand. mag. Retorik
Mail: 201805560@post.au.dk
 

Hun hedder Kajsa Holm Bic og læser på femte semester på Digital Design. 

- Jeg har aldrig arbejdet med data fra rummet før, og jeg kendte ikke de andre studerende. Men jeg ville gerne have tværfaglig erfaring, og det fik jeg. Jeg endte på hold med studerende fra Fysik, Data Science og Mechanical Engineering, siger hun.

Prototype: En brugervenlig app
I Kajsa Holm Bics team arbejdede de med nogle af de udfordringer, der opstår ved ekstreme oversvømmelser. Deres idé var at udvikle en platform til beredskaber, som kan hjælpe med at planlægge de tilgængelige ressourcer. Den skulle fx samle data fra satellitter, som overvåger, hvor vandet rammer, og hvilke højdeforhold der er i området. Resultatet er en prototype på en app, hvor de ansvarlige myndigheder eller organisationer kan se al den viden, som bliver trukket ud af dataen. 

- De kan også selv taste fakta ind, og så hjælper appen med løsninger og planer. Vi var den gruppe, som tænkte mest på at redde folk. Jeg holdt fast i, at vi skulle tænke i produkt og huske forbrugernes perspektiv i prototypen. 

God og virkelighedsnær erfaring
Allerførst var det med Kajsa Holm Bics egne ord mega scary at deltage som eneste studerende fra en humanistisk uddannelse. Men når hun ser tilbage på oplevelsen, var den lærerig, og hun mener også, at hun satte et tydeligt aftryk med sine faglige kompetencer.

- Jeg bidrog med det humanistiske perspektiv. Jeg tænkte på, hvilket produkt vi skal skabe, hvilket problem vi skal løse, hvilke mennesker der skal bruge det og hvilke behov de har, siger Kajsa Holm Bic.

Og hun vil gøre det igen, hvis muligheden opstår.

- Jeg lærte meget om, hvad jeg selv kan, og hvad jeg kan bidrage med i et tværfagligt miljø. Det var vigtig læring for mig, siger hun.

Hackathonen blev afsluttet med finalepræsentationer ved National Climate Summit 2026 på Klimatorium i Lemvig, hvor de studerende kunne præsentere deres idéer for eksperter og beslutningstagere.

I juli 2026 præsenterede Halfdan Nordahl Fundal og Yuri Bizzoni, PhD og seniorforsker på Center for Humanities Computing på Aarhus Universitet, deres forskningsprojekt i San Diego i USA på en workshop på Annual Meeting of the Association for Computational Linguistics (ACL). Deres artikel til ACL undersøgte udelukkende interaktioner mellem menneske og sprogmodel, og resultaterne viser en tydelig asymmetrisk rollefordeling, der går igen i samarbejdet mellem de to.

- Vores resultater peger på, at mennesket skriver mere negativt og samtidig ser ud til at være mere stædig i sit emotionelle udgangspunkt for historien, mens sprogmodellerne derimod tilpasser sig til menneskets input fx hvis mennesket ændrer tonen fra negativ til positiv, siger Halfdan Nordahl Fundal.

Mennesket er mere kreativt end AI
Og så viser deres forskning, at mennesket i højere grad bidrager med kreative vinkler, tager styringen og har størst indflydelse, mens sprogmodellerne uddyber, skaber sammenhæng og tilpasser sig.

- Mennesker introducerer mere overraskende, og måske også mere kreative, elementer til teksten. Disse overraskende elementer har også større indflydelse på det videre forløb, end hvis sprogmodellen introducerer noget tilsvarende overraskende. Mennesket har nærmest et særligt privilegium, hvor de overraskende elementer, de bidrager med, har særstatus til at ændre historien sammenlignet med sprogmodellen, siger han.

I artiklen til hovedkonferencen EMNLP udvider Halfdan Nordahl Fundal og kollegerne analysen og sammenligner menneske-sprogmodel-interaktionen med menneske-menneske-interaktion og sprogmodel-sprogmodel-interaktion.  Det giver et mere fuldendt billede af, hvordan de forskelle, de observerer, udmønter sig på tværs af samarbejder mellem forskellige aktører.

- I et større perspektiv drejer projektet sig om grundlæggende dynamikker i samarbejdet mellem mennesker og AI. Håbet er, at metoderne også kan generaliseres til andre typer af sproglig udveksling fx samtaler, politisk debat og bredere forskning i menneskelig kreativitet og tekst, siger Halfdan Nordahl Fundal.

Ideen stammer fra andet semester
Projektets rødder går helt tilbage til et eksamensprojekt på andet semester af hans bachelor i faget Applied Cognitive Science, hvor han sammen med sine medstuderende udviklede et tæt samarbejde med seniorforsker Karsten Olsen på IMC (Interacting Minds Center) på Aarhus Universitet. Eksamensprojektet er siden blevet til en formidlingsplatform, der har været på landsdækkende turné med Videnskaber, og det er blevet til spinout-virksomheden Tinkestudio og ikke mindst det første grundlag for det forskningsprojekt på TEXT, som de to artikler udspringer af.

Fakta
Halfdan Nordahl Fundal er hovedforfatter på den netop accepterede artikel. 
PhD og seniorforsker Yuri Bizzoni er andenforfatter
To tidligere praktikanter og studentermedhjælpere Charlotte Bilde og Ida Bække Johannesen hjalp med dataindsamling og er tredje-fjerdeforfattere, og Rebekah Baglini, som er co-director på TEXT, er femteforfatter/supervisor.

Læs mere
Studerende og forsker fra Arts formidler kunstig intelligens på landsækkende tourné
TEXT: Center for Contemporary Cultures of Text
Interacting Minds Centre
New Spinout company launched: Tinke Studio

Kontakt
Halfdan Nordahl Fundal
Stud. MSc Cognitive Science
TEXT: Center for Contemporary Cultures of Text
E-mail: halfi@cc.au.dk
Telefon: 51324169

Projekttitel: Towards an Aesthetics of Planetarity Mapping and Material Mediation as Ecological World-Making

Beløb: 1.777.910 kroner. 

Hvad handler dit forskningsprojekt om?
Projektet undersøger, hvordan samtidskunstnere kan hjælpe os med at sanse og forstå vores foranderlige jordklode. Efterhånden som klimaforandringer ændrer miljøer og økosystemer på måder, der i vid udstrækning undslipper vores normale sansning og tilvante opfattelsesevne, kan kunsten åbne for nye former for opmærksomhed

Hvorfor er det relevant?
Projektet analyserer kunstværker, der gennem eksperimentel kortlægning og mediering af materialer som jord, is, planter og levende systemer udforsker, hvordan menneskelige og ikke-menneskelige verdener er tæt forbundet. Gennem undersøgelsen af disse kunstneriske praksisser udvikler projektet en planetarisk æstetik: en måde at se og erfare Jorden på, ikke som et fra os adskilt objekt, men som noget vi deler og bebor sammen.

Forsker: Ingrid Halland, Lektor, Æstetik og Kultur. 

Projekttitel: Extraction and Aesthetics: Unsettling Pasts, Currents, and Futures of Blue Color in Denmark and Norway 1775 2030

Beløb: 4.377.788 kroner. 

Hvad handler dit forskningsprojekt om? 
Extraction and Aesthetics undersøger, hvordan forestillinger om skønhed påvirker, hvilke materialer vi udvinder, bruger og smider væk. Projektet sætter fokus på forbindelserne mellem æstetik, ressourcer og affald. Som et case følger projektet, hvordan blå farve det blå koboltpigment og blåler har bevæget sig i forskellige materialhierarkier fra slutningen af 1700-tallet til i dag.

Hvorfor er det relevant? 
Det er relevant, fordi det viser, hvordan historiske valg om skønhed og materialer stadig påvirker vores forhold til natur, produktion og forbrug i dag. Projektet bringer desuden humanistisk viden i tæt dialog med kunstfeltet, og jeg samarbejder med flere kunstnere og kunstinstitutioner. Gennem metoden research-by-display bruges udstillinger som en central forskningsmetode til at afprøve fortolkninger. Jeg samarbejder blandt andet med Danske Kunsthåndværkere & Designere om projektets første udstilling, Rariorum, som åbner den 3. september på RERUM, Institut for X i Aarhus.

Forsker: Elle-Mie Ejdrup Hansen, Ph.d. (fra 1/9 2026), Institut for Kommunikation og Kultur. 

Projekttitel: Skammens Anatomi: Historie og erindring som et kunstnerisk materiale.

Beløb: 2.607.384 kroner. 

Hvad handler dit forskningsprojekt om? 
Mellem 1943 og 1945 finansierede den danske stat bygningen af ca. 6000 bunkere langs Vesterhavet i Danmark og 70.000 danske arbejdere byggede Atlantvolden, hovedsalig efter samarbejdspolitikken ophør i august 1943 og til slutningen af 1944. 
Med Skammens Anatomi ønsker jeg at videreføre min kunstneriske forskning ved at bringe mit arkiv og den viden der er indskrevet i det i dialog med nyere historisk forskning om besættelsestiden og samarbejdspolitikken, med speciel vægt på spørgsmålet om vores kollektive og personlige ansvar i møde med politisk historie. 
Gennem arkivforskning søger projektet at skabe et refleksionsrum, hvor en kunstnerisk praksis fungerer som kritisk metode til at udforske, hvordan krigens spor forvaltes gennem kulturelle hierarkier, når heroiske narrativer dominerer og skamfulde fortællinger forbliver underbelyst. 

Hvorfor er det relevant? 
Skammens Anatomi foretager en kunstnerisk undersøgelse af, hvordan skam, skyld, myter og erindring fortsat virker i det kollektive rum. Grundtanken er at sætte forskellige arkivers lag af erindring i relation til det nu, med krig i Europa, stigende polarisering og forskydning af magt i verden.

Forsker: Ane Fabricius Christiansen, ekstern forsker, Institut for Kommunikation og Kultur. 

Projekttitel: Rewilding White Gold

Beløb: 3.076.384 kroner. 

Hvad handler dit forskningsprojekt om? 
Rewilding White Gold er et praksisbaseret ph.d.-projekt, der undersøger porcelæn som materiale, kulturarv og erkendelsesform i en antropocæn samtid og økologisk tidsalder. Med afsæt i bornholmske råstoffer kaolin, kvarts og feldspat undersøger projektet, om og hvordan et nutidigt dansk porcelæn kan fremstilles uden at underordnes historiske og industrielle idealer om renhed, stabilitet og kontrol.

Hvorfor er det relevant? 
Gennem feltarbejde på Bornholm, materialeeksperimenter og kunstnerisk praksis undersøger projektet porcelænets materielle agens dets tendens til at revne, deformeres og ændre sig gennem tørring og brænding som en aktiv medskaber af form og betydning. Projektet bidrager med ny viden om, hvordan praksisbaseret materialeeksperimentering kan fungere som metode til at gentænke porcelæn, kulturarv og menneskets relation til naturen i en samtid præget af økologisk

Forsker: Anneke Kampman, Postdoc Fellow, Institut for Kommunikation og Kultur. 

Projekttitel: Operational Personalities: Life-Casting, Livestream Labour, and the Choreography of Algorithmic Subjectivity

Beløb: 2.220.000

Hvad handler dit forskningsprojekt om? 
Operational Personalities er et kunstnerisk forskningsprojekt, der undersøger, hvordan livestreaming-platforme forvandler personlighed, tilstedeværelse og hverdagsliv til økonomisk værdi. Gennem installationer og performances udforsker det, hvordan grænseflader og algoritmer indfanger og kommercialiserer vores begær i realtid, koreograferer kropslige gestus og skaber vilkår præget af friktion, udholdenhed, suspension og forsinkelse. Kunstværket fungerer som en form for konjunkturanalyse: Det sætter teknologiske, økonomiske og følelsesmæssige kræfter i relation til hinanden for at afsløre, hvordan platforme, der er skabt til at opfylde vores begær, også omformer, hvem vi er. 

Hvorfor er det relevant? 
Livestreaming organiserer i stigende grad kultur, arbejde og social interaktion. Projektet spørger, hvad der sker, når personlighed og følelser bliver en del af platformøkonomien og hvordan kunstnerisk praksis kan afsløre, forstyrre og gentænke de infrastrukturer, hvorigennem vi performer og forstår os selv. 

Læs mere her

Kontakt

• Jacob Lund
  Professor
  Æstetik og Kultur
  Institut for Kommunikation og Kultur
  Aarhus Universitet
  Tlf: +4587163086
  Mail: jacoblund@cc.au.dk
   
• Ingrid Halland
  Lektor
  Æstetik og Kultur
  Institut for Kommunikation og Kultur
  Aarhus Universitet
  Tlf: +4587163086
  Mail: ingrid.halland@cc.au.dk
   
• Elle-Mie Ejdrup Hansen
  Billedkunstner og Ph.d.-stipendiat
  Æstetik og Kultur / Ekstern
  Institut for Kommunikation og Kultur
  Aarhus Universitet
  Mail: em@ejdruphansen.dk
   
• Ane Fabricius Christiansen
  Billedkunstner og ekstern forsker
  Institut for Kommunikation og Kultur
  Aarhus Universitet
  Mail: fabricane@gmail.com
   
• Anneke Kampman
  Kunstner, musiker og Postdoc Fellow
  Institut for Kommunikation og Kultur
  Aarhus Universitet
  Mail: anka@aias.au.dk
   
• Mathias Holm Guldberg
  Kommunikationsmedarbejder
  Institut for Kommunikation og Kultur
  Aarhus Universitet
  Mail: magu@cc.au.dk
  Tlf: +45 22 13 31 37

Sprogkassen er en fysisk kasse fyldt med sprogligt indhold fra DRs Minisjang-univers, som er sendt ud til alle daginstitutioner i landet for at styrke og støtte arbejdet med de mindste børns sproglige udvikling.

Dorthe Bleses siger, at alt for mange børn starter i skolen uden det sproglige fundament, de har brug for. 

- I det lys er det særdeles glædeligt med en investering, der i den grad understøtter og styrker indholdet i Minisjangs sprogkasser. De nye bøger og sprogkasserne skaber en stærk synergi, der tilsammen løfter børns sproglige fundament. Hvor bøgerne bringer nye fortællinger, fantasi og et rigt ordforråd ind i dagtilbuddene, leverer sprogkassen de konkrete, pædagogiske redskaber, der folder historierne ud i børnehøjde, siger hun.

Dorthe Bleses' forskning viser, at når det pædagogiske personale får de rette redskaber og en klar systematik at læne sig op ad, så intensiveres de sproglige samtaler og interaktioner markant.

- Og det rykker børnenes udvikling. Det er netop den hyppige, meningsfyldte dialog i børnehøjde, der for alvor gør en forskel for børnenes ordforråd og trivsel, siger Dorthe Bleses.

Fakta

Læs mere om Minisjangs kæmpestore sprogkasse

Sprogkassen er udviklet i samarbejde med TrygFondens Børneforskningscenter, Bibliotekerne og DR.

Kontakt

Dorthe Bleses
Professor i Lingvistik
Institut for Kommunikation og Kultur
TrygFondens Børneforskningscenter
Mail: Bleses@cc.au
Telefon: 93508354

 Hvor første del af projektet var kvalitativt og undersøgte, hvordan forbrugere benytter og reagerer på for eksempel et par skos digitale produktpas, så vil næste del have et mere kvantitativt fokus. Her vil Jonas Frich og hans kolleger skabe en database med alle de europæiske virksomheder, som allerede er gået i gang med at lave digitale produktpas. 

- Vi skal lave en systemisk kortlægning af brugergrænseflader. Altså hvilke informationer og formater virksomheder allerede benytter sig af i deres DPP. På den måde kan andre virksomheder, der skal i gang med at udvikle digitale produktpas, få inspiration til, hvilken vej de selv skal gå. Det kan være en QR-kode eller NFC-chip, der sender forbrugeren ind på en mobilvenlig hjemmeside med information om produktet, siger Jonas Frich.

 Støtter en mere bæredygtig levevis

Med databasen kan forskerholdet dokumentere, hvad der er den nuværende industristandard, og derigennem skabe et værktøj, som kan bidrage til at forme, hvordan fremtidens digitale produktpas udformes på tværs af Europa.

Jonas Frich håber på, at DPP ikke bliver en kedelig reguleringsmæssig byrde for virksomhederne:

- Jeg er spændt på, hvor det digitale produktpas ender, for vi kender ikke den endelige lovgivning endnu. Men det er vigtigt, at det bliver et win for virksomheder. Og det skal skabe værdi for forbrugerne. Der skal skabes nogle brugergrænseflader, som er nemme for alle at bruge, så de i sidste ende kan være med til at skubbe på for en mere bæredygtig levevis, siger han.

Projektet modtager 249.000 kr. fra AU Connect+ og løber frem til juni 2027.

AU Connect+ kan kun søges af forskere, der tidligere har modtaget en bevilling fra AU Connect til at fortsætte og videreudvikle et konkret samarbejde. 

 Fakta om DPP

Det Digitale Produktpas er en digital samling af et produkts data og informationer om for eksempel oprindelse, materialer, instruktioner, miljøpåvirkning, forslag til reparation etc. 

Det digitale produktpas er et EU-initiativ for at fremme cirkulær økonomi og sikre, at produkter designes og produceres med tanke på deres fulde livscyklus.

I 2026 forventes EUs tekniske standarder for det digitale produktpas at blive godkendt.

Fra 2027 træder produktgruppespecifikke DPPkrav gradvist i kraft på tværs af sektorer frem mod 2030 

Her kan du læse mere om første del af projektet om DPP

Kontakt:

Jonas Frich
Lektor, Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab
Institut for Kommunikation og Kultur
Mail: frich@cc.au.dk

Gennem projektet vil skoler og biblioteker få redskaber og metoder til at lave aktiviteter og indgå i samarbejder, der er tilrettelagt i samspil med børnene og dermed inddrage børns egne blik på og ønsker til litteratur og læsning. Og det, håber Nina Christensen, vil kunne skabe en positiv udvikling:

- Både børn og voksne står forhåbentlig tilbage med veje til samtaler på tværs af generationer og fagligheder, der også kan rykke ved, hvem der er udsat, siger hun.

Erfaringer fra pilotprojekt viser styrkede sociale bånd

Gruppen af forskere og praktikere bag projektet har tidligere samarbejdet om et pilotprojekt, som gav indikationer på, at læsefællesskaber har en god effekt, siger Nina Christensen:

- Pilotprojektet viste, at udsatte børn har udbytte af at mødes om fortællinger. Vi så tegn på, at det at mødes om at skrive, tegne og læse fortællinger styrkede både deres sociale bånd og deres handlemod.

Og så peger pilotprojektet i retning af, at biblioteket er et godt frirum mellem skole og hjem til at udfolde fællesskaberne for udsatte børn.

- Biblioteksrummet som et mellemrum med en blanding af frie rammer og et fælles projekt om at skrive, tegne og læse kan give særlige muligheder for at vælge et fællesskab til. Hvad det mere specifikt er, de aktiviteter kan, skal formidlere og forskere finde ud af i dialog med børnene selv, siger Nina Christensen.

Håb om flere børn i fællesskaber

Projektet er forbundet til det samfundsmæssige problem, at omkring en femtedel af alle børn forlader skolen uden at være funktionelle læsere, hvilket øger risikoen for eksklusion fra fællesskaber og demokratiske processer. 

- De børn, der deltager i projektet, oplever forhåbentlig at blive en del af konkrete fællesskaber, der styrker deres mulighed for deltagelse, ikke kun i aktiviteter omkring læsning, siger Nina Christensen.

Midlerne kommer fra VELUX FONDENs HUMpraxis program, der støtter samarbejder mellem forskning og praksis. 

Læs mere her:

Fælles fortællinger bygger bl.a. på et pilotprojekt, som hedder Små stemmer store fortællinger, som samme forskerhold stod bag. 

I bogen Alliancer. Børn, voksne, litteratur og medier, redigeret af Nina Christensen og Ayoe Quist Henkel, findes artikler om det projekt, bl.a. om læsekultur og samskabelse mellem forfattere, illustratorer og børn inden for bibliotekets ramme. 

Kontakt

Nina Christensen
Professor i børnelitteratur på Afdeling for Litteraturhistorie og Retorik
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Telefon: +45 21 65 38 59
Mail: nc@cc.au.dk

For Afrika spiller en stadig vigtigere rolle som geopolitisk partner for Europa. Det har også betydning for universiteterne, fordi mange af de globale udfordringer, som forskningen bidrager til løsninger af, kræver et tæt samarbejde med forskere på det afrikanske kontinent. Det gælder for eksempel på områder som klimaforandringer, fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling. 

AI og særlige dyrkningstelte

Rachel Charlotte Smith, har i knap ti år samarbejdet med Namibia University of Science and Technology, hvor formålet er at skabe alternative tilgange til, hvordan man kan undersøge og designe ny teknologi sammen med lokale samfund og i situerede kontekster, som giver mening for dem, der skal bruge teknologierne.

Vi skal ikke komme og fortælle mennesker i Syden, hvordan de skal bruge AI og digitale løsninger. Vi har brug for flere stemmer ind i udviklingen af teknologi og i undersøgelser af, hvilken betydning teknologien har for dem, der skal bruge den, siger Rachel Charlotte Smith.

I forskningsprojektet Participatory AI for Alternative Sustainable Futures udforsker hun sammen med forskere, studerende og lokale samfund, hvordan for eksempel små AI-systemer, der er koblet til en særlig slags hydroponiske dyrkningstelte, kan være relevante i kontekster, hvor vand, elektricitet og fødevarer er begrænsede. Teltene gør det muligt at dyrke afgrøder uden jord og med små mængder vand og er udviklet af forskere på Varsity College Durban i Sydafrika. Med hydroponiske telte kan de lokale skabe gode vækstvilkår for afgrøder ved hjælp af små AI-systemer og automatiserede teknologier, som regulerer næring, luft og vand, og på den måde dyrke fødevarer til både mennesker og kvæg på trods af ekstreme vejrforhold.

Sammen med mindre lokalsamfund i Namibia udforsker vi, hvordan teltene kan give mening i deres hverdag, som er præget af meget sol, langtidstørke og mangel på elektricitet. Vi søger blandt andet svar på, hvad forholdet mellem viden om teknologien, dyrkning af afgrøder, og den socio-kulturelle kontekst betyder for, hvilke potentialer disse teknologier har i forskellige kontekster" siger Rachel Charlotte Smith.

Og forskningsprojektet har et spændende fremtidsperspektiv:

Samarbejdet har vist os, at små teknologiske og digitale tilpasninger til lokale behov er en bæredygtig vej at gå, og derfor skal vi holde fast i at skabe alternativer til Big Tech-løsninger, siger hun.

Mere samarbejde med afrikanske lande

Konferencen Africa Collaboration er et AU-event organiseret af Aarhus Institute of Advanced Studies og Faculty of Arts.

Prodekan på Faculty of Arts, Søren Michael Sindbæk, siger, at det er tydeligt, at Afrika har fået en central rolle på universiteterne:

Da vi sidste år gjorde status på AU, var det slående, hvor meget samarbejde med afrikanske universiteter, der er vokset frem på alle fakulteter. Men det er ofte helt nye partnerskaber, og der behov for at samle og dele erfaringer. Derfor prøver vi nu at koordinere og synliggøre området på tværs af universitetet for at udvikle de nye muligheder, det giver for forsknings-, uddannelses-, innovationsarbejde, siger han.

Læs mere om Africa Collaboration her 

Namibia University of Science and Technology er UNESCO Chair in Digital Technology Design with Indigenous People. Læs mere om Rachel Charlotte Smiths samarbejde med en høvding fra en oprindelig namibisk stamme.

AU deltager i universitetsklyngen Africa-Europe Clusters of Research Excellence, der samler afrikanske og europæiske universiteter om langsigtede forskningssamarbejder og fælles vidensudvikling.

Kontakt 

Rachel Charlotte Smith
Lektor på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Telefon: +45 26 17 18 40
Mail: rsmith@cc.au.dk