Blandt utallige bidrag til uddannelsesområdet skal særskilt fremhæves Helle Vrønning Dams arbejde med at udvikle og lede Master i Konferencetolkning, der som den eneste uddannelse af sin art i Danmark uddanner højt specialiserede simultantolke, som er stærkt efterspurgte af EUs institutioner. Uddannelsens kandidater bidrager blandt andet til, at danskere kan deltage på lige fod med andre nationaliteter i EU-samarbejdet og i EUs demokratiske processer, og at dansk kan opretholdes som arbejdssprog også i international sammenhæng, skriver Aarhus Universitet i indstillingen til Kongehuset.

Masteruddannelsen opstod i 2017, da EU stod over for et generationsskifte blandt de danske tolke og efterspurgte en uddannelse, der kunne levere kvalificerede kandidater. Det blev Helle Vrønning Dam, der løb med faklen. 

- Jeg havde i forvejen kontakt med EU gennem min forskning, da de kom til Danmark og bankede på. Aarhus Universitet var med på idéen, men hvis der ikke er en ildsjæl, der griber faklen og stiller sig i front, sker der ingenting. Så jeg løb med den, og derfor er Master i Konferencetolkning en uddannelse, som jeg har taget initiativ til, som jeg har udviklet og lavet studieordning til, og som jeg kører, selvfølgelig med masser af gode folk i mit team, fortæller Helle Vrønning Dam.

Delte interessen med kongen
Helle Vrønning Dam er cand.ling.merc med speciale i spansk og engelsk fra Handelshøjskolen i Aarhus. Hun har været ansat ved Handelshøjskolen i Aarhus og Aarhus Universitet siden 1989 og blev i 2010 udnævnt til professor i tolkning og oversættelse.

Siden 2022 har hun desuden fungeret som adjungeret professor ved Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, hvor hun bidrager til forskning og uddannelse i oversættelse og tolkning mellem grønlandsk og dansk.

- Det er blevet en ny kærlighed for mig. Det giver virkelig mening at være med til at fremme en bedre dialog og forståelse grønlændere og danskere imellem og bidrage til at bevare det grønlandske sprog, fortæller Helle Vrønning Dam.

Begejstringen over arbejdet i Grønland delte hun med Hans Majestæt Kong Frederik, da hun for nylig var i audiens og kunne takke for modtagelse af Dannebrogordenen.

- Han var interesseret i mit arbejde med masteruddannelsen og dens bidrag til dansk sprog og kultur, men vi talte allermest om i mit arbejde i Grønland. Hans hjerte banker jo for Grønland, siger Helle Vrønning Dam.

Feltet har overlevet to store spøgelser
Da Helle Vrønning Dam for mere end 30 år siden begyndte at forske i tolkning, var det et forskningsfelt under opbygning.

- Det var virkelig spændende år. Jeg skulle se ud over landegrænserne for at finde kollegaer, der arbejdede med det samme, så det var de første famlende skridt. I dag er det langt mere etableret, men det er stadig et lille forskningsområde, fortæller hun.

Gennem årene har to store spøgelser hjemsøgt tolkning som fagområde og skabt usikkerhed om fremtidsudsigterne. Først var det antagelsen om, at vi alle jo bare kunne tale engelsk, og siden kom generativ kunstig intelligens og spillede med store muskler og maskinoversættelse. 

- På begge områder tror jeg, at det har fundet sit leje. De store sprogmodeller ser ikke ud til at blive så gode, som vi troede, og slet ikke til at håndtere mundtlig kommunikation. Og vi er nok heller ikke helt så gode til engelsk, som vi tror. Når vi skal kommunikere om tekniske og avancerede emner, så bliver sproget en faktor. Derfor er der fortsat efterspørgsel efter tolkning på højt niveau. På den måde har faget vist sig at overleve, fortæller Helle Vrønning Dam. 

Fakta

Helle Vrønning Dam modtog i 2014 Hedorfs Fonds pris for forskning i international virksomhedskommunikation og sprog.

Hun har bestredet en række ledelsesposter, blandt andet som forskningsprogramleder, institutleder (Institut for Erhvervskommunikation, Handelshøjskolen i Aarhus, 2005-2011) og prodekan (Fakultet for Sprog og Erhvervskommunikation, Handelshøjskolen i Aarhus, 2003-2005).

Siden 2014 har hun været medlem af uddannelsesudvalget for tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. 

Siden 2020 har hun været medlem af det videnskabelige rådgivningsudvalg for Center for Oversættelsesstudier ved Universitetet i Wien. Hun sidder desuden i redaktion og rådgivningsudvalg for tre internationale tidsskrifter. 

Kontakt

Helle Vrønning Dam
Professor, Spansk Erhvervskommunikation
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: hd@cc.au.dk

Når borgere træder ind hos Aarhus Kommunes Borgerservice på Dokk1, kan de i foråret 2026 finde en ekstra skærm, der til forveksling ligner kommunens selvbetjeningsløsninger. Skærmen er Stemmeboxens fysiske installation, som inviterer borgerne til at forholde sig til de robotstemmer, der læser myndighedernes tekster højt.

Gennem et sæt høretelefoner bliver deltagerne i formidlingsprojektet bedt om at lytte til de syntetiske stemmer, der læser op fra borger.dks guide til at søge nyt pas. Derefter bliver de bedt om at vurdere, om stemmen er tillidsvækkende og forståelig, og om det er en god stemme for kommunen.

- Det er en demokratisk nødvendighed, at vi har tillid til myndighederne. Hvis myndighedernes officielle stemmer ikke er tillidsvækkende, gør det i princippet skade på demokratiet, forklarer Iben Have.

Opfylder lovkrav om tilgængelighed

I juni 2025trådte European Accessibility Act i kraft i alle EU-medlemslande. I Danmark er bestemmelserne implementeret i Tilgængelighedsloven, og det indebærer blandt andet, at digital myndighedsbetjening skal være tilgængelig for alle, der er forhindret i at læse. I praksis betyder det, at det skal være muligt at få teksten fra en hjemmeside læst op. EU estimerer, at 20 % af alle borgere på et tidspunkt vil opleve et behov for hjælp til at tilgå onlinetekst.

På borger.dk henvises brugerne til at anvende den tekst-til-tale teknologi, der er indlejret i computeren. Det vil i de fleste tilfælde ligge i enten Microsoft eller Apples styresystemer. Og netop dét er udgangspunktet for et af de spørgsmål, projektet undersøger:

Hvem designer og kontrollerer stemmerne og hvilke subtile lag af nonverbal kommunikation bærer de med sig i form af køn, alder, krop, følelser, imødekommenhed, autenticitet, tillid, geografiske tilhørsforhold mv.

- Jeg håber at kunne skabe en offentlig bevidsthed og et kritisk fokus på, hvad syntetiske stemmer gør ved det skriftlige indhold, de formidler. Min tidligere forskning viser, at de syntetiske stemmer aldrig er neutrale, og med projektet håber jeg at kunne skabe en refleksion om, hvad stemmerne i sig selv bærer med sig at betydning - uden om sproget, forklarer Iben Have

Forskningsprojektet undersøger desuden, hvordan oplæsningen påvirker forståelsen af indholdet og afsenderen, og om det skriftlige indhold overhovedet egner sig til at blive læst op.

- Designet af tekst-til-tale fra længere online-tekster er ikke nået særlig langt på dansk. Hvis man lytter til det, vil man høre, at de syntetiske stemmer læser hen over alt det visuelle layout fra toppen af siden, linje for linje uden at tage hensyn til opdelingen i menuer, titler, links osv. Derfor er det interessant at undersøge, hvordan påvirker forståelsen, fortæller Iben Have.

Stemmeboxens installation vil være at finde hos Borgerservice i Aarhus Kommune frem til 18. maj. 1. juni til 17. august flytter Stemmeboxen ind hos Borgerservice i Struer Kommune. I samme periode vil det være muligt at deltage i foredrag og workshops om brugen og oplevelsen af syntetiske stemmeteknologier på Struer Museum.

Fakta

Stemmeboxen er et formidlingsprojekt, som består af en fysisk installation, en podcast, der produceres af Videnslyd, foredrag og web-formidling.

Projektet formidles både fysisk på lokationerne Borgerservice i Aarhus og Struer, Struer Museum og DOKK1, online (https://projekter.au.dk/stemmeboxen) og på diverse podcastplatforme.

Stemmeboxen er finansieret af en bevilling på 182.500 kroner fra Carlsbergfondet.

Projektet ledes af lektor ved Medievidenskab, Aarhus Universitet, Iben Have.

Kontakt

Iben Have
Lektor, Afdeling for Medievidenskab og Journalistik
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: ibenhave@cc.au.dk
Telefon: +4541440047

Lise Beks tilknytning til Kunsthistorie på Aarhus Universitet begyndte allerede i 1956, hvor hun som stud.mag. Lise Dejgaard arbejdede med ordningen af instituttets billedsamling. Siden fulgte en karriere som lektor (1973-1989) og professor (1990-1996), men hendes indflydelse rakte langt ud over disse formelle titler.

Hun voksede op i Herning i efterkrigstidens Danmark, præget af ambition og fremskridtstro. Det var en baggrund, der var med til at forme hendes energi og udsyn. I 1956 indskrev hun sig i kunsthistoriens kredsløb ved Aarhus Universitet, hvor hun kom til at følge fagets udvikling fra dets spæde begyndelse med fagets første professor Else Kai Sass ved roret til perioden under professor Otto Norn fra 1967 til 1977, hvor hun blev ansat som lektor, og frem til hun i 1990 blev udnævnt til Norns efterfølger.

Lise Bek modtog universitetets guldmedalje for en prisopgave i 1962, blev mag.art. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet i 1966 og seniorstipendiat samme sted fra i 1969. Hun opnåede dr.phil.-graden ved Københavns Universitet i 1980 med afhandlingen Towards Paradise on Earth. Modern Space Conception in Architecture. A Creation of Renaissance Humanism. Gennem hele sit virke forbandt hun forskning, undervisning og institutionelt engagement på en måde, der gjorde hende til en samlende skikkelse for faget.

Inden Lise Beks ansættelse ved Institut for Kunsthistorie blev hun i 1964 ansat i en halvtidsstilling som gymnasielærer på Grenå Gymnasium. Anledningen var gymnasiereformen i 1964, hvor faget Kunstforståelse og formning blev indført som valgfrit fag.  Her udviklede hun en undervisningsmodel, hvor det historisk-teoretiske og det praktiske blev vægtet lige, og hvor samarbejdet med formningsfaget var centralt. Disse erfaringer dannede senere grundlag for et nyt bifag i kunsthistorie på Aarhus Universitet fra 1967 og for en videreudvikling af studieordningen i henholdsvis 1969 og igen i 1984, hvor formning nu var blevet en integreret del af bifaget. Bifaget blev en stor succes og prægede efterfølgende generationer af studerende, der kom til at undervise i gymnasieskolen. Denne model, også kendt som Aarhus-modellen, er fortsat en del af fagets DNA i form af såkaldt integrationsundervisning, der integrerer historiske, teoretiske og praktiske indsigter i det analytiske arbejde.

Op igennem 1970erne navigerede hun med både fasthed og åbenhed gennem en tid præget af stærke ideologiske brydninger efter ungdomsoprøret i 1968. Hun fastholdt høje faglige krav, men skabte samtidig rum for nye perspektiver. Hun engagerede sig i udviklingen af tværfaglige undervisningsformer og var med til at indføre tværfag som en integreret del af uddannelserne på Humaniora.

Det var også i dette arbejde, at hun blev en central drivkraft bag museologiens tidlige udvikling i Danmark. Med karakteristisk nysgerrighed støttede hun studenterinitiativer inspireret af samtidens nye udstillingsformer, blandt andet i forlængelse af udstillingen Det daglige brød i Brede i 1976. Sammen med en lille gruppe engagerede studerende opsøgte hun centrale skikkelser i museumsverdenen, heriblandt P. V. Glob på Nationalmuseet. Disse møder blev begyndelsen på et arbejde, hvor eksperimenterende udstillinger og analyser lagde grunden til museologien som fagområde på Aarhus Universitet. Hun havde et skarpt blik for, at kunsthistorien også må forstå sine egne institutionelle rammer og sin formidling til offentligheden.

Som institutleder og fagpolitisk aktør spillede hun således en afgørende rolle i en række universitetsreformer. Hun var med til at sikre fagets overlevelse og udvikling i en tid præget af besparelser og strukturændringer, og hun bidrog væsentligt til etableringen af samarbejdet mellem de æstetiske fag i 1980erne, hvor nye uddannelsesformer med samfundsmæssig relevans blev udviklet.

Hun var samtidig dybt engageret i det internationale fagmiljø. Ophold i Italien og deltagelse i internationale organisationer var en integreret del af hendes virke, og hun arbejdede vedvarende for at styrke udvekslingsmulighederne for studerende, hvilket mange sidenhen har nydt godt af.

Som forsker var hun både original og metodisk skarp. Hendes arbejde med rumanalyse og renæssanceforskning åbnede nye måder at forstå arkitektur og billeder på. I værker som Arkitektur og livsmønster fra 1983, Virkeligheden i kunstens spejl fra 1988, Arkitektur som synlig tale (2010), Måltidet som stilleben. Fra offergave til fastfood fra 2018 og hendes seneste udgivelse Dante, komedien og kunsten. Symbol, virkelighed og visuel kultur mellem middelalder og renæssancefra 2025 forbandt hun historisk indsigt med analytisk præcision og metodisk skarphed.

Som underviser besad hun en grænseløs viden om antikkens og renæssancens arkitektur, billedkunst og æstetik og formidlede den med en sjælden kombination af klarhed og nærvær. Selv da hendes syn svækkedes, fortsatte hun med at undervise med en fabelagtig hukommelse og et levende billedsprog. Hendes forelæsninger og taler, ofte uden manuskript, var præget af en særlig evne til at forbinde kunsthistoriske indsigter med personlige refleksioner. Nok var hun en faglig autoritet, men hun var også en humorist med et menneskeligt overskud til en munter bemærkning eller et lille velplaceret grin i ny og næ.

Vi vil huske Lise Bek som en stærk fagperson, en inspirerende lærer og en uomgængelig del af Kunsthistoriens historie ved Aarhus Universitet, som til det sidste bidrog med både ny kunsthistorisk forskning og lystige festtaler. Hendes arv lever videre i det metodiske grundlag for faget og dets samfundsmæssige værdi, i den historiske tyngde, i rumanalysen, i tværfagligheden, i museologien og i den generøsitet, hun bragte ind i faget.

På fagets vegne

Professor Ane Hejlskov Larsen

Lektor, afdelingsleder Lise Skytte Jakobsen

Lektor Hans Henrik Lohfert Jørgensen

Sådan lød budskabet til godt 150 gymnasieelever fra fem forskellige gymnasier til arrangementet Forum français, langue davenir på DOKK1 i Aarhus i mandags, som fandt sted for at fejre Den internationale Frankofonidag. Her var der mulighed for at høre om forskellige karriereveje med fransk indenfor uddannelsessystemet og erhvervslivet og blive klogere på fremtidens behov for fremmedsprogskompetencer.

I disse år sker der en kæmpe udvikling i forbindelse med den fransktalende befolkning i verden på grund af demografisk vækst i Afrika. Fransk er det tredjestørste sprog globalt inden for økonomi og samarbejde og det fjerdestørste på internettet, forklarer Ana Kanareva-Dimitrovska, specialkonsulent på Aarhus Universitet fra den anden side af sin stand, hvor gymnasieleverne kan stille hende spørgsmål.    

Det peger på et øget behov for fremmedsprogskompetencer, ifølge Ana Kanareva-Dimitrovska, som henviser til en undersøgelse fra februar 2026 af Dansk Industri, der viser, at mere end 500 virksomheder understreger behovet for fremmedsprog.

Hun nævner i samme forbindelse Circle U.-projektet Fra Campus til Karriere: At navigere på arbejdsmarkedet med støtte fra fremmedsprogskompetencer,som hun leder, og som arbejder på at udvikle redskaber, der kan hjælpe kandidater i sprogfag med, hvordan deres kompetencer kan bruges på arbejdsmarkedet.

Sprog er vigtigt for eksport

En anden af deltagerne, Mette Kristensen, PR & Communications Manager hos Danish Export Association, er enig i, at vi ser ind i en fremtid, hvor behovet for fremmedsprogskompetencer på arbejdsmarkedet vokser.

Frankrig i sig selv er et stort eksportmarked for os. Det er vores niende største eksportmarked. I de seneste tal fra 2024 var det næsten 60 milliarder kroner. Så det er en ret stor pulje penge, der kommer hjem til Danmark via eksport til Frankrig, forklarer hun.

Mette Kristensen nævner også udsigterne til en større fransktalende befolkning i Afrika. 

Regeringen har i sin seneste strategi for økonomisk diplomati understreget vigtigheden af, at vi er til stede på det afrikanske kontinent, herunder de fransktalende lande. Hvis regeringen går forrest og vil åbne ambassader dernede, så skal vi også have nogle virksomheder, der kan følge det til dørs og komme med de sproglige og kulturelle kompetencer, der skal til for at lykkes på de markeder, siger hun.

Ifølge Mette Kristensen er fremmedsprog som kompetence til gavn i virksomheder, fordi det vigtigste sprog er kundens sprog.

Når du kan et sprog og lærer et sprog, så lærer du også en hel masse kultur, der følger med. Det betyder også, at du kan agere rigtigt i nogle forretningsmæssige og relationelle sammenhænge, fortæller hun.

Men man behøver ikke nødvendigvis at kunne et fremmedsprog på et meget højt niveau mener Mette Kristensen. Tillægskompetencer kan være nok.  

Virksomheder har ikke nødvendigvis kun brug for en, der er rigtig dygtig til fransk. Måske har man brug for en rigtig dygtig sælger, som også kan fransk, eller en rigtig dygtig ingeniør, som også skal samarbejde med nogle kunder og partnere på de fransktalende markeder, man er til stede på. Så er det vigtigt, man ikke kommer fra nul.

Mangel på tolke i EU

Også Claus Thornby Larsen, Language Affairs Officer for Europakommisionens Repræsentantion i Danmark, ser fordele i at flere tager en uddannelse, der giver fremmedsprogskompetencer.

Blandt andet på grund af udsigten til manglen på tolke i EU.

Folk, der kan tolke til dansk, er der mangel på nu, og vi er i en situation, hvor at dem, vi har ansat, er flere af dem ved at nærme sig pensionsalderen, og det betyder, at der skal nogle nye ind, forklarer Claus Thornby Larsen.

Han mener, tolke udgør et vigtigt led i at sikre en nuanceret politisk samtale.

Tolke er afgørende, fordi når der er debatter om politiske emner i EU-systemet, så er det vigtigt, man kan tale sit eget modersmål og bruge alle nuancer i sproget og have en professionel, der kan tolke det, så folk kan få alle de gode argumenter og nuancer med, som man ville have svært ved at udtrykke på et fremmedsprog.

Blandt dagens deltagere var gymnasieleverne Sarah-Linn Sommer og Hannah Vestergaard Svane, der går i 2.g på Horsens Gymnasium. De er glade for at være blevet lidt klogere på, hvad man blandt andet kan bruge fransk sprog til professionelt.

Jeg synes, det har været spændende at snakke med en studievejleder og høre om de muligheder, der er for at studere fransk i udlandet, og hvad man kan bruge det til, siger Sarah-Linn Sommer.

Hannah Vestergaard Svane tilslutter sig:

Jeg synes, det har været spændende fra forskellige folk, der arbejder med sprog og hvad det betyder at kunne flere sprog hvis man skal arbejde internationalt.

Arrangementet var arrangeret i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Institut Français.

Kontakt:

Ana Kanareva-Dimitrovska, Specialkonsulent
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: aekakd@cc.au.dk
Mobil: +45 93521615

Europa-Kommissionen har udpeget Anja Bechmann, professor ved Medievidenskab, Aarhus Universitet, som formand for den arbejdsgruppe, som frem mod august skal udvikle et adfærdskodeks, der operationaliserer loven og hjælper indholdsproducenter med at leve op til kravene.

Anja Bechmann er leder af DATALAB - Center for Digital Social Research ved Aarhus Universitet og forsker i AI-human kollektiv adfærd og demokratiske udfordringer, blandt andet misinformation. Hun har tidligere samarbejdet med Europa-Kommissionen som medlem af en ekspertgruppe om desinformation.

- Hensigten er klar; Det skal være nemmere for almindelige mennesker at afkode, hvornår de ser indhold generet af AI. I arbejdsgruppen er vores opgave at komme med forslag til, hvordan det kan gøres, fortæller Anja Bechmann.

At det er svært som almindelig bruger at skelne syntetisk indhold fra menneskeskabt indhold, viser den første årlige rapport om tech-giganternes indflydelse på demokrati, trivsel og sammenhængskraft, som Anja Bechmann har bidraget til sammen med kolleger fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Rapporten, der er udgivet af Digitaliseringsministeriet i februar 2025, konkluderer blandt andet, at danskerne ikke klarer sig væsentligt bedre end tilfældige gæt, når de skal identificere, hvorvidt billeder er skabt med eller uden generativ AI.

Får effekt for 450 millioner borgere

Målet med adfærdskodekset er, at al forretningsdrevet indhold målrettet Europas 450 millioner borgere bliver deklareret. Derfor vil alle, der i forretningsøjemed producerer indhold rettet mod offentligheden, blive omfattet af gennemsigtighedsforpligtelserne. Det gælder reklamebureauer, medievirksomheder, influencere, spil- og filmindustri, musiktjenester, fotografer, søge-,prompt- og chatbots og mange flere.

- Kort sagt alle virksomheder, der producerer deepfakes i form af billeder, video og lyd eller AI-tekst til offentligheden uden menneskelig redaktion og ansvarlig person bag, fortæller Anja Bechmann.

I løbet af efteråret 2025 er der indhentet interessetilkendegivelser fra big tech, virksomheder, ngoer, akademikere med flere som ønsker at indgå i arbejdet. 200 interessenter er udvalgt til at indgå i processen med udviklingen af kodekset. Det sikrer, at en bred vifte af interessenter bliver hørt løbende og kan kvalificere brugbarheden af kodekset.

Én af arbejdsgruppens opgaver består nu i at gå i dialog med interessenterne samt at fremlægge versioner af kodekset for EU kommissionens AI board, alle 27 medlemslande samt EU Parlamentet for kommentarer. Kodekset kommer med løsninger på, hvordan mærkning blandt andet skal være tydelig og klar samt forefindes første gang, en borger ser indholdet. 

- Det er næsten blevet normen at bruge AI til at skabe indhold enten fuldt ud eller delvist, og derfor er det ikke simpelt at udvikle en model for mærkning, der krydser alle kontekster, alle modaliteter og alle medieplatforme online såvel som offline, samtidig med at mærkningen skal opfylde EU's adgangskrav. Hvordan skal mærkningen være udformet, så den ikke unødigt skaber utroværdighed, som eksisterende studier har vist? Hvor skal den placeres for at kunne ses, hvis borgeren er i tvivl og vil søge det? Hvor meget information skal mærkningen indeholde, når vi fra forskningen ved, at for meget information gør, at man ikke ser den?, spørger Anja Bechmann.

Adfærdskodekset bliver virksomt og udarbejdes parallelt med EU's guidelines til lovteksten. Her foretages vigtige definitioner af, hvad der skal markeres. Skal influencere eksempelvis markere, når billeder er forskønnet med AI-beautyfilter? Skal et produktkatalog markere, hvis der er brugt AI-filter til at forskønne produkterne? Det er nogle af de nuancer, som arbejdsgruppen skal afklare. Lovteksten siger, at indholdet skal mærkes, når det bedrager og foregiver at være en virkelighed, det ikke er. Men er der en bagatelgrænse, og hvor går den i givet fald?

Andet udkast af adfærdskodekset kan findes her. På baggrund af interessenternes tilbagemeldinger skriver arbejdsgruppen i foråret 2026 den tredje og endelige version af kodekset, som forventes publiceret i juni 2026.

Fakta

Arbejdsgruppen

Formand: Anja Bechmann, professor ved Medievidenskab og direktør for DATALAB - Center for Digital Social Research ved Aarhus Universitet.

Næstformand: Giovanni De Gregorio, PLMJ chair of Law and Technology at Católica Global School of Law and Católica Lisbon School of Law.

Næstformand: Madalina Botan, Associate Professor at SNSPA (Bucharest) and coordinator of the Center for Media Studies.

Fakta

Mærkning af AI-genereret indhold

AI-forordningen, vedtaget af EUs medlemslande, stiller særlige krav til gennemsigtighed for indhold skabt af eller med AI.

Forordningens Artikel 50 beskriver en række gennemsigtighedsforpligtelser, som træder i kraft 2. august 2026. Formålet er at gøre det synligt for den almindelige bruger, når indhold er deepfake eller AI-genereret eller manipuleret tekst, der informerer offentligheden om forhold af offentlig interesse uden menneskelig redigering eller redaktionel kontrol og med en ansvarlig person bag.

Deepfake udgør et ved hjælp af AI genereret eller manipuleret billed-, lyd- eller videoindhold, der i væsentlig grad ligner faktiske personer, genstande, steder, enheder eller begivenheder, og som fejlagtigt vil fremstå ægte eller sandfærdigt.

Europa-Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe af uafhængige eksperter, som i øjeblikket arbejder på et adfærdskodeks, der operationaliserer lovteksten. Kodekset skal tjene som et frivilligt redskab for de indholdsproducenter, som bliver omfattet af gennemsigtighedsforpligtelserne.

Kontakt

Anja Bechmann
Professor, Afdeling for Medievidenskab og Journalistik
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: anjabechmann@cc.au.dk

Projektet kaster nyt lys over et glemt kapitel i dansk litteratur- og kulturhistorie: Københavns første kommercielle teater Skauborg fra 1663 og dets transnationale forbindelser til blandt andet Amsterdam, der i samme periode var knudepunkt for en omfattende teateraktivitet. På Skauborg, som lå nær det nuværende Christiansborg, blev der opført blodige politiske tragedier af bl.a. William Shakespeare, Christopher Marlowe og Lope de Vega, hvilket er særligt interessant i lyset af den politiske uro efter Svenskekrigene, kongens statskup og indførslen af Enevælden i 1660.

Hvordan vil du undersøge det?

Projektet kombinerer litteraturvidenskabelige metoder, digital netværksanalyse og arkivstudier i Danmark og Nederlandene og skal udfærdiges i samarbejde med danske og internationale litteratur-og teaterhistorikere fra bl.a. Amsterdams Universitet og Huygens Instituut. Det københavnske teater var modelleret efter Amsterdams Schouwburg og blev i høj grad drevet af nederlandske og tyske kræfter, så meget af kildematerialet befinder sig i dag i Amsterdam, hvorfor internationalt samarbejde er afgørende for projektets gennemførsel.

Hvorfor er projektet vigtigt og relevant? 

Skauborgteatrets historie er først og fremmest interessant, fordi det stort set er fraværende i den eksisterende litteratur- og kulturhistorie. Dernæst skriver det Danmark ind i en fælleseuropæisk, grænseoverskridende teatertradition, hvilket bidrager til vores forståelse af både dansk og europæisk litteraturhistorie i 1600-tallet. Endelig er projektet vigtigt, fordi det nuancerer vores forståelse af teatrets politiske funktion i en afgørende brydningstid i danmarkshistorien, hvilket ikke kun er relevant for vores forståelse af fortiden, men også for vores generelle forståelse af forholdet mellem kunst, politik og offentlighed.

Læs mere om bevillingen her

Kontakt 

Mikkel-Theis Paulsen
Ph.d.-studerende, Afdeling for Litteraturhistorie og Retorik 
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: mtpaulsen@cc.au.dk
Telefon: +45 42 26 04 44

- Der er forskel på, hvad der fanger børn indholdsmæssigt, og hvilke formidlingsgreb, der appellerer til det enkelte barn. På voksenområdet er man for længst gået over til ikke alene at målgruppeinddele på baggrund af kategorier som alder, uddannelsesbaggrund og erhverv, men også ud fra holdninger, værdier og interesser. Vores undersøgelser har tydeligt vist, at børn er lige så forskellige, fortæller lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur og projektleder i BØV, Louise Ejgod Hansen.

Udgangspunktet for projektet har været at se børn som kulturelle medborgere, der har ret til at opleve og deltage i kultur lige som voksne. Børns selvstændige handlerum er dog anderledes, og forskningsprojektet peger på, at børns møde med kulturinstitutionerne i høj grad bliver rammesat af voksne, både kulturinstitutionernes ansatte og børnenes forældre, bedsteforældre eller andre nære relationer.

- Børnenes møder med kulturinstitutionerne er i høj grad præget af forskellige relationer og rammesætninger. Hvis vi skal give børnene mere indflydelse på dette møde er det derfor også vigtigt at tage deres oplevelser og ageren seriøst. Også på de tidspunkter, hvor de måske agerer på måder, der er anderledes end hvad vi som voksne eller institutioner forventer, forklarer postdoc i projektet Christiane Særkjær,  

I forskningsprojektet er børn inviteret ind som medforskere. Medforskerne har blandt andet lavet interviews med andre børn, tegnet deres oplevelse på institutionerne og gennem fotos undersøgt hvad der er særligt vigtigt i deres oplevelse. Materialet indgår i projektets samlede empiri.

- Det har været både udfordrende og berigende at invitere børn med ind i forskningsprocessen. Det har bidraget med en viden om børnenes egne overvejelser og perspektiver, som ville være svære at få indblik i på anden vis, fortæller Christiane Særkjær.

Børnenes kulturdeltagelse er en ret

Forskernes undersøgelser viser, at indsatsen for at skabe rammer for børns deltagelse er meget forskellig på de tre institutioner. På Statens Museum for Kunst er børneoplevelsen forankret i Børnenes Værksted, hvor børn og unge selv kan prøve kræfter med at skabe kunst. Hos Nationalmuseet har børn gennem mange år kunnet besøge Børnenes Museum, hvor de må røre, klæde sig ud og lege med kulturarven. Alt imens Det Kongelige Teater aktuelt arbejder på at skabe et nyt oplevelsesunivers for børn i teaterbygningen Stærekassen i København.

- Når vi kigger på den strategiske indsats for at inddrage børn over tid, er billedet ujævnt. Fokus på børn har været svingende gennem årene, præget af skiftende børnesyn og projektbaserede indsatser, forklarer Louise Ejgod Hansen.

En del af forklaringen kan ligge i den politiske rammesætning. FNs børnekonvention giver børn ret til at deltage i kulturlivet, men retten er ikke implementeret i dansk kulturpolitik.

- Det er vigtigt, at børn møder kunst og kultur det er et standpunkt, der er nemt at blive enige om. Men det er ikke nemt at omsætte det til handling, forklarer videnskabelig assistent Mette Langeberg Lund.

Projektets intention, ud over at bidrage med forskning, er nemlig også at bidrage til at skabe dialog på tværs af kulturaktører samt mellem forskning og praksis.

- Vi håber, at vi kan inspirere andre til at være nysgerrige på børns møde med kulturarv og til at reflektere over, hvordan fysiske og institutionelle rammer såvel som voksnes syn på børn er afgørende for, hvordan mødet forløber, siger Louise Ejgod Hansen.

Resultaterne af forskningsprojektet er præsenteret ved konferencen BØV Børns møde med den nationale kulturarv 9. 10. marts 2026 på Aarhus Universitet.

Projektets afsluttende publikation kan læses her: https://tidsskrift.dk/buks   
 

Fakta

BØV - Børns møde med den nationale kulturarv

BØV er gennemført i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet.

Projektets arbejdsgruppe består af Louise Ejgod Hansen (projektleder), Christiane Oved Særkjær (postdoc) og Mette Langeberg Lund, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, Nina Gram, Det Kongelige Teater, Michael Hansen og Nana Bernhardt fra Statens Museum for Kunst samt Nanna Holgaard og Rikke Tjørnehøj fra Nationalmuseet.

BØV er støttet af Augustinusfonden.

Kontakt

Louise Ejgod Hansen
Lektor, Afdeling for Dramaturgi og Musikvidenskab
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Tel. : 25566935
Mail: draleh@cc.au.dk

Christiane Særkjær
Postdoc, Afdeling for Kunsthistorie, Æstetik og Kultur og Museologi
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: saerkjaer@cc.au.dk

Kunstig intelligens har bevæget sig ind i vores dagligdag i en grad, hvor teknologien nærmest er umulig at undgå. Det er i sig selv ikke banebrydende, at ny teknologi påvirker vores hverdag, men med kunstig intelligens er noget alligevel anderledes.  

- Jeg tænker på kunstig intelligens som en kognitiv teknologi, som er med til at forme vores tænkning. Det er der også tidligere eksempler på; skriftsproget er et af dem. Men vi er helt deroppe på den store klinge, hvor vi taler om en teknologi, som ikke bare hjælper os med at udføre en foruddefineret handling hurtigere, bedre eller nemmere. Den påvirker, hvad vi overhovedet ønsker at udføre af handlinger, fortæller Peter Dalsgaard, professor ved Digital Design og Informationsvidenskab.

Peter Dalsgaard forsker i samspillet mellem menneske og teknologi, et forskningsfelt der i de seneste år er præget gradvist mere af kunstig intelligens. I bogen AI, der er udkommet i januar 2026 fra Aarhus Universitetsforlag som en del af bogserien Tænkepauser, sætter han perspektiv på den forandring, der er fulgt i kølvandet af lanceringen af ChatGPT i november 2022.

En ny samtalepartner
På bare to måneder fik ChatGPT 100 millioner brugere, og teknologien blev dermed den hastigst voksende i historien.

Med lanceringen af kunstigt intelligente chatbots som bl.a. ChatGPT fik vi en samtalepartner, der hurtigt og beredvilligt svarer på alt mellem himmel og jord, opmuntrer os på en dårlig dag eller foreslår, hvad vi skal spise, når vi viser den, hvad vi har i køleskabet.

Teknologien griber ind i vores tankeprocesser og påvirker vores adfærd, vores sprog og vores vaner.

- Hvis jeg skal give et eksempel på det, så er rigtig mange i dag begyndt at tale med deres chatbots om dybt personlige forhold, som de måske ikke engang tør betro til andre mennesker. Det kan være, de føler, at det er stigmatiserende, eller er generte eller sky omkring det. Så får de en fortrolig i en AI-chatbot. Hvis du havde sagt det til folk for fem år siden, ville de fleste nok have set det som noget, der var svært at forestille sig. Men jo mere vi bruger og tilpasser os de her systemer, jo mere flytter det vores grænser for, hvad vi opfatter som normalt, siger Peter Dalsgaard.

Det menneskelige islæt i chatbotten er afgørende forskelligt fra alt, vi har set tidligere.

- Interfacet er er præcis det samme, som vi ville bruge, hvis vi to ville chatte med hinanden. De adfærdspsykologiske og designmæssige overvejelser bag de her sprogmodeller har, tror jeg, haft en enorm stor indvirken på, at teknologien blev så populær så hurtigt, siger Peter Dalsgaard.

Hvilken rolle skal teknologien spille
I dag er kunstig intelligens alle vegne. Læger bruger kunstig intelligens til at analysere skanningsbilleder for at blive endnu bedre til at identificere tidlige tegn på sygdom. Forretninger bruger det til at automatisere kundeservice, arkitekter bruger det til at visualisere projekter.  Og sådan kunne vi blive ved.

Udviklingen inviterer ifølge Peter Dalsgaard til mere refleksion. Kritisk stillingtagen kombineret med et konstruktivt sindelag fylder for lidt, mener han:

- Jeg ser teknologien blive rullet meget hurtigt ud i mange sammenhænge, uden at man nødvendigvis tænker ret meget over effekterne af det. Vi har en tendens til at tage teknologien til os som den er givet fra de store softwareudviklere. Men teknologien kan være på rigtig mange måder, og jeg savner, at vi i højere grad aktivt kan være med til at forme den og i det hele taget beslutte, om vi vil bruge dem. Mange af de her teknologier er faktisk nogle, vi kunne tage ejerskab over og udvikle, så de passer bedre til vores ønsker og behov, forklarer han.

Vi burde ifølge forskeren i højere grad tage stilling til, hvad vi ønsker at bruge teknologien til. Hvilken rolle ønsker vi, den skal spille i vores samfund?

Vi ser allerede, at kunstig intelligens forandrer den måde, vi arbejder på. Vi uddelegerer delopgaver til maskiner og bruger de menneskelige ressourcer på at koordinere og samle trådene. Peter Dalsgaard undrer sig over, at den udvikling ikke trækker større politisk interesse.

- Jeg er virkelig overrasket over, at det ikke er et større politisk spørgsmål, end det er nu. Hvis en del af det arbejde, vi udfører, kan overtages af maskiner, som er udviklet af folk, der ikke sidder i Danmark, så betaler vi dem i stedet for at betale arbejdere i Danmark. Hvis vi samtidig ved, at mange af de her maskiner er bygget til at bearbejde ting, vi har produceret, og bruge dem som råvare uden at kompensere for det; Hvilke konsekvenser har det så?, spørger Peter Dalsgaard.

Et spejl af os selv
Ligesom kunstig intelligens påvirker vores adfærd, sker det også modsat. Mennesker og teknologi former hinanden gensidigt.

Vi opfatter måske teknologien som neutral eller objektiv, men i praksis spejler den vores verdenssyn og intelligens.

- Det gør, at vi kan blive opmærksomme på de ting, som vi måske havde overset. Vi kan se aspekter ved os selv i et nyt lys, forklarer Peter Dalsgaard.

Når kunstig intelligens beskriver sygeplejersker som kvinder eller bestemte etniske minoriteter som kriminelle, så skyldes det data, vi har efterladt i vores digitale fodspor.

På samme måde kan teknologien rokke ved den forståelse, vi har, af vores menneskelige egenskaber.

- Vores kreativitet er et godt eksempel. Hvis der som det lader til er dele af den menneskelige kreativitet, vi kan sætte på formel, så er der måske dele af det, vi har tænkt på som menneskelig kreativitet, som ikke er så unikt, påpeger Peter Dalsgaard.

Er du for eller imod?
Debatten om kunstig intelligens bliver ofte polariseret. Med bogen AI håber Peter Dalsgaard at kunne tilføje flere nuancer.

- Men hvis du spørger mig, vil jeg mene, at vi samlet set står med en teknologi, der har markant flere positive end negative effekter. Især hvis vi bliver bedre til at hjælpe med at korrigere eller forme teknologien i de retninger, der giver mening for os, fortæller han.

Det mest bekymrende, vi kan gøre, er ifølge forskeren at overlade det til andre at bestemme, hvad teknologien skal kunne, og hvilke principper den skal udvikles efter.

- Jeg kan være bekymret for, at vi f.eks. på medieområdet gør os selv afhængige af platforme og medier, som styres af nogen, der har andre interesser, end vi er vant til at se fra publicistiske medier i Danmark. Platforme, som med de her teknologier kan udøve former for indflydelse, som nogle gange er ret subtile. Altså ting vi ikke nødvendigvis bliver opmærksomme på, eller som handler om små gradvise skift i hvad og hvordan vi bliver eksponeret for information om verden, og hvordan vi måske kan blive trænet til at tænke i bestemte retninger. Men det er jo noget, vi kan påvirke ved aktivt at vælge andre medier til, siger Peter Dalsgaard.
 

Fakta

AI er udgivet af Aarhus Universitetsforlag som en del af bogserien Tænkepauser, 5. januar 2026.

Bogen er skrevet af Peter Dalsgaard, professor ved Aarhus Universitet og forsker i samspillet mellem mennesker og IT, med særligt fokus på AI, og hvordan teknologien påvirker vores måde at leve på.

I bogen tager Peter Dalsgaard læserne med tilbage til efterkrigstidens laboratorier, hvor it-pionerer sideløbende med udviklingen af de første computere diskuterede, om det var muligt at få en maskine til at efterligne menneskers måde at tænke på. Og frem til i dag, hvor kunstig intelligens har vævet sig så tæt ind i vores hverdag, at det er i gang med at forandre vores måde at tænke på.

Kontakt

Peter Dalsgaard
Professor, Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: dalsgaard@cavi.au.dk

Den mest markante forskel handler dog om, hvilke medier brugerne har lavere tillid til og her adskiller brugere af højre- og venstreorienterede alternative nyhedsmedier sig tydeligt fra hinanden.

Forskelle i tillid
Resultaterne viser, at brugere af venstreorienterede alternative medier kun har lavere tillid til etablerede nyhedsmedier, der har eller nogle gange klandres for at have - et borgerligt ståsted. Når man ser på etablerede nyhedsmedier, der har eller anklages for at have et venstreorienteret ståsted, ligger deres tillid på niveau med resten af befolkningen, siger Miriam Kroman Brems, forfatter til studiet og postdoc ved Afdeling for Medievidenskab og Journalistik på Aarhus Universitet.

Brugere af højreorienterede alternative medier udviser derimod lavere tillid til etablerede nyhedsmedier med både venstre- og højreorienteret politisk ståsted. Det tyder på, at deres lavere tillid til nyhedsmedierne er mere gennemgående. Samtidig viser studiet, at brugere af alternative nyhedsmedier i mange tilfælde fortsat har relativt høj tillid til etablerede nyhedsmedier, særligt public service-medier.

En demokratisk udfordring
Tillid til nyhedsmedier fremhæves ofte som en grundlæggende forudsætning for et velfungerende demokrati. Set i det lys peger studiet på forskellige typer af potentielle demokratiske udfordringer forbundet med højre- og venstreorienterede alternative nyhedsmedier.

På den ene side kan højreorienterede alternative nyhedsmedier have en mere negativ indvirkning, hvis de bidrager til en mere generel udhuling af tilliden til etablerede medier. På den anden side kan det også ses som problematisk, hvis venstreorienterede alternative nyhedsmedier bidrager til en mere polariseret medietillid, hvor tilliden i højere grad følger politiske skillelinjer, siger Miriam Kroman Brems.

Samtidig understreger hun, at studiet tyder på, at det danske mediesystem generelt er godt rustet til at modstå udfordringen fra alternative nyhedsmedier.

Fakta 
Studiet har undersøgt tillid til følgende danske nyhedsmedier: DR, TV 2, Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og B.T.

Studiet udgives af Nordicom, som er et center for nordisk medieforskning ved Göteborgs Universitet.

Læs mere: Studiet Do alternative media users distrust all mainstream news or only some? Assessing Danish left-wing and right-wing alternative media users trust in news at the outlet-specific level af Miriam Kroman Brems er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nordicom Review, som udgives af Nordicom ved Göteborgs Universitet.

Teksten er produceret af Göteborgs Universitet

Kontakt

Miriam Kroman Brems
Postdoc, Afdeling for for Medievidenskab og Journalistik
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet

Mail: miriam.brems@cc.au.dk

Programmet skal give forfatterne mulighed for at lade sig inspirere af forskere og studerende, samtidig med at de bringer litteraturens perspektiv ind i universitetsmiljøet.

Ingrid Nymo arbejder på et nyt ambitiøst romanprojekt, der skal munde ud i hendes tredje roman.

- Et samarbejde med Aarhus Universitet hen over de kommende to år vil give mig en unik mulighed for vedvarende samtaler med forskere inden for et bredt felt af emner, der kan have relevans for mit projekt. Både i form af de beskrevne researchture og skriveophold, men først og fremmest i den daglige adgang til et levende akademisk miljø i Aarhus, fortæller Ingrid Nymo.

En original stemme
Med sine romaner Kloster (2021) og Den Røde Hane(2024) har forfatter Ingrid Nymo markeret sig som en original stemme i dansk litteratur.

Den Røde Hane udspiller sig i vestjylland, og karakterernes replikker er skrevet på fonetisk thybomål. I den forbindelse har Nymo allerede skabt kontakt til flere sprogforskere på Nordisk Sprog og Litteratur, der arbejder med dialekter og sproglig variation.

Nu får instituttet mulighed for at videreudvikle samarbejdet.

- Writers-in-residence er inspirerende for os alle sammen. Vi lærer af hinanden, både når det gælder research og skrivning, og måden at tænke arbejdet med tekster på i det hele taget. Desuden er det en gevinst for de studerende at møde forfattere i forskellige sammenhænge, siger Stefan Kjerkegaard, lektor i nordisk sprog og litteratur, som i samarbejde med Ingrid Nymo har hentet legatet hjem.

Blå Bog

Ingrid Nymo

Født: 1992. Opvokset i Thy.

Uddannelse: Talentskolens forfatterlinje (2017)

Forfatterskab:
Kloster, Forlaget Kronstork, 2021. Roman

Den Røde Hane, Forlaget Kronstork, 2024. Roman

Øvrig erfaring:  Foredragsholder og underviser i kreativ skrivning hos Skrivekunstskolen i Aarhus og på Aarhus Billed- og Medieskole.

Kontakt

Stefan Kjerkegaard

Lektor, Nordisk Sprog og Litteratur

Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

Tlf.: +4587163174

Mail: norsk@cc.au.dk